Tropemedicin og global sundhed

​​​Enhed for Global Sundhed har et godt tilbud til dig, hvis du interesserer dig for tropesygdomme

Dansk sommer og måske tropenætter på vej. Drømmer du imidlertid om at arbejde eller at blive udsendt til mere eksotiske steder, er du sundhedsperson med særlig interesse for vigtige infektions- og tropesygdomme med stor global betydning, eller planlægger du en rejse til et eksotisk rejsemål, så har Enhed for Global Sundhed og overlæge Søren Thybo fra Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet et tilbud.

Globalt og lokalt 
Hvert år rejser op mod 200.000 danskere fx til Thailand. De fleste rejsende kommer sunde og raske hjem igen, på Infektionsmedicinsk Klinik ser de imidlertid dem, der har været så uheldige at pådrage sig en infektion eller sygdom i troperne, og som den praktiserende læge har videresendt. Overlæge Søren Thybo fra Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet fortæller:

- For den enkelte praktiserende læge er kontakt med importerede sygdomme naturligvis begrænset, for de strækker sig fra eksotiske fænomener som malaria og dengue og til de mere fattigdoms-relaterede som TB. Vi ser henvist eller akut årligt formentlig omkring 400- 500 patienter til undersøgelse på mistanke om importerede sygdomme. 

Ændrede rejsevaner 
Tropesygdomme har altid været et speciale og en integreret del af infektionsmedicin tilbage så længe, der har fandtes infektionsmedicin – og på Rigshospitalet fra midten af 1970’erne. 

- Vi har været med længe, men folks rejsevaner ændrer sig. Samtidig kommer langt flere mennesker end før til Danmark fra fx Afrika, Fjern- østen og Latinamerika. I dag har vi indvandrere i Danmark i to kategorier: Dels de, som permanent har bosat sig i Danmark, og som engang i mellem tager tilbage til deres hjemland og besøger slægt og venner, hvor de er udsat for sygdomme i langt højere grad end danske turister. Dels den stigende gruppe af såkaldte ”udokumenterede immigranter”, som ofte er meget fattige, hjemløse og uden formel adgang til sundhedsvæsenet. Disse immigranter har undertiden kroniske infektionssygdomme som HIV og TB, og da vi har gode kontakter til Røde Kors Klinikken for udokumenterede indvandrere i Reventlowsgade i København, ser vi også en del klienter herfra. 

Viden og forebyggelse 
En stigende velfærd blandt den almindelige danske befolkning betyder fx også, at vi i dag rejser meget mere og længere væk end før. 

- Viden om tropesygdomme - uanset om det er i form af virus, bakterier eller parasitter – er vigtig for sundhedspersonale. Mange danskere tager fx på cruise til de Danske Vestindiske Øer eller på safari og jagt i Sydafrika. Taler vi Afrika, er der risiko for at pådrage sig malaria og plettyfus. I Sydøstasien, Caribien og Latinamerika er der risiko for dengue feber. En ny variant af den slags smitte er chicungunya virus, der også overføres via myggestik og giver ubehagelige og undertiden meget langvarige ledsymptomer, siger Søren Thybo og slutter:

- Ofte skyldes hjembragte infektioner og sygdomme virus overført via myg, og mit bedste råd er hensigtsmæssig påklædning, og at man er omhyggelig med at forebygge med myggeafskrækkende midler, som fx Autan eller DEET, som er ugiftigt. Man kan i øvrigt altid søge råd og vejledning i Rigshospitalets Rejse- og Vaccinationsservice, som betjenes af læger og sygeplejersker, der til dagligt arbejder med og er specialiserede i infektions- og tropemedicin i forbindelse med Rigshospitalets Infektionsmedicinske Klinik på Rigshospitalet.​
Redaktør