Fysioterapeuter bidrager til succes for accelererede medicinske patientforløb ved aggressive former for lymfe- og knoglemarvskræft

​Rigshospitalet afprøver som det første hospital i verden accelererede medicinske patientforløb til patienter i behandling med højdosis kemoterapi og autolog stamcellestøtte. De foreløbige resultater er positive og har bl.a. reduceret indlæggelsestiden med 10 dage.

Reith Bartels er specialeansvarlig fysioterapeut og har været tilknyttet forskningsprojektet siden 2012. Overlæge og projektchef Jette Sønderskov Gørløv, Hæmatologisk Klinik, tog i 2010 initiativ til at etablere optimerede patientforløb på medicinske forløb til patienter i behandling med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.​

 

Det er første gang nogensinde, at accelererede patientforløb bliver afprøvet på et medicinsk forløb. Gennem de seneste 10-12 år har blandt andre Hvidovre Hospital gennemført flere projekter på kirurgiske forløb, men ingen har tidligere forsøgt sig på medicinske forløb. Det fortæller fysioterapeut Frederik Reith Bartels, Klinik for Ergo- og Fysioterapi i HovedOrtoCentret.

Mål og initiativ

Målet med at etablere accelererede patientforløb på medicinske forløb er at reducere bivirkninger og gener under højdosiskemoterapi med stamcellestøtte, så patienternes komplikationer behandles systematisk, ensartet og bedre, for at patienterne kan komme hurtigere og mindre afkræftede gennem behandlingen.

Initiativet til at etablere accelererede patientforløb på medicinske forløb stammer fra overlæge Jette Sønderskov Gørløv fra Hæmatologisk Klinik, der er inspireret af klinisk professor Henrik Kehlets vellykkede forsøg og erfaringer med kirurgiske forløb. Projektet omkring de medicinske forløb blev færdigudviklet medio 2013, og indtil medio 2014 er der inkluderet patienter.

- Det er hovedsageligt patienter med aggressiv lymfe- og knoglemarvskræft, der modtager højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, der er inkluderet. Patienterne modtager fra tidspunktet for diagnosen forskellige former for behandling over ca. 12 uger efterfulgt af højdosiskemoterapi med stamcellestøtte, hvor patienterne er indlagt i 3-6 uger. Under denne behandling taber patienterne sig ofte og bliver fysiske afkræftede, og det er det, vi nu forsøger at ændre på med de accelererede patientforløb, siger Frederik Reith Bartels.

Indsatsområder

Det er primært på områder som fysisk aktivitet, kost, smerte, infektionsrisiko, diarre og slimhindeløsning i munden, at der optimeres. For alle indsatsområder er der udarbejdet procedurespecifikke vejledninger med anbefalede principper for behandling. Og der er udarbejdet plejeplaner, som dagligt udfyldes af plejepersonalet, så mulige bivirkninger og komplikationer opdages tidligt, og specifikke behandlinger kan iværksættes.

Det tværfaglige værktøj har været til stor gavn for alle personalegrupper. Samtidig har patienterne daglige forløbsbeskrivelser, der rummer information om patientens forventede egen indsats, og det er de glade for. -Det er alt andet end kemoterapien, vi optimerer på. Det er systematisk behandling af alle komplikationerne til kemoterapi, vi sætter ind overfor, siger Frederik Reith Bartels.

Patientinvolvering

En væsentlig del af det accelererede forløb indebærer, at patienterne skal følge et standardiseret træningsprogram. Fysioterapeutdelen er nu en fast del af patienternes behandling.

-Vi ved, at patienter med lymfe- og knoglemarvskræft går i stå, når de får en alvorlig diagnose. De stopper med at arbejde, sætter sig i sofaen og begynder ret hurtigt at miste kræfter. Disse patienter vil vi gerne fange tidligt i forløbet, fortæller Frederik Reith Bartels.

Tidligere så fysioterapeuterne patienterne meget sent i forløbet, hvor de allerede havde fået det meget dårligt. Nu bliver patienterne mødt af en fysioterapeut to uger efter, de har fået deres diagnose. Indledningsvis kommer patienter til en for-samtale og bliver instrueret i et træningsprogram. som de skal gennemføre i hjemmet. Som noget nyt deltager patienterne desuden i holdtræning, mens de er indlagt og får en genoptræningsplan ved udskrivelsen. Under indlæggelsen er der - udover den daglige træning - øget fokus på mobilisering i døgnets resterende timer ved plejepersonalet.

-Patienterne er meget tilfredse med vores tilbud. De oplever, at de nu selv kan gøre noget for at få det bedre. De skal ikke længere bare lægge sig i sengen og vente på behandling. Nu kan de selv gøre en indsats, udtaler Frederik Reith Bartels.

Kortere indlæggelse

En foreløbig opgørelse fra 2014 viser, at indlæggelsestiden er reduceret fra 33 dage til 23 dage. Herudover er det håbet, at den optimerede indsats kan bidrage til at vedligeholde og forbedre patienternes muskelstyrke, kondition og fysiske funktionsevne, reducere bivirkninger under forløbet og forbedre patienternes livskvalitet.

- Vi har aktuelt mange patienter, der om kort tid skal gennem den sidste fysiske test. Vi har inkluderet i alt 40 patienter, og vi regner med at gennemføre 25-30 fulde patientforløb. Hver patient testes fire gange: Ved diagnosen, lige inden indlæggelsen, lige før udskrivelsen samt to måneder efter udskrivelsen, fortæller Frederik Reith Bartels fortsætter: - Mange patienter når desværre ikke hele vejen i mål. Det kan være pga. aktivitet i kræftsygdommen eller, fordi de indledende behandlinger til at gennemføre højdosis kemoterapi med stamcellestøtte gør dem for svage.

- Vi afslutter de sidste test i oktober. Herefter håber vi, at tilbuddet kan fortsætte til nye patienter, og at fysioterapeuternes tilbud til patienterne kan blive en fast del af den samlede behandling, siger Frederik Reith Bartels.​

Projektgruppen

Projektgruppen består af klinisk professor Henrik Kehlet, overlæge Jette Sønderskov Gørløv, forsknings- og udviklingsfysioterapeut Nina Høgdal, specialeansvarlig fysioterapeut Frederik Reith Bartels, fysioterapeut Nick Smith samt projektsygeplejerskerne Connie Nexø og Idi Grufstedt.​​

Redaktør