Rød-gul-grøn-kategorisering af patienter skaber gode patientforløb og effektiv oplæring af nye læger

​

​Procedure før forbedringsprojektet

Tidligere blev patienterne modtaget af en sygeplejerske, derefter set af en yngre læge, som kunne kalde bagvag­ten ved behov. Dette resulterede ofte i lange indledende undersøgelser og mange patienter, sygeplejersker og yngre læger, der ventede på en speciallæge, som enten var i gang med en anden konsultation eller kaldt til akut operation.

Om projektet

Et forbedringsprojekt satte fokus på problemerne og re­sulterede i en ny organise­ring: Alle patienter kategori­seres i visitationen efter di­agnose i rød, gul eller grøn kategori. Kategorierne er la­vet ud fra en gennemgang af de hyppigste henvendelser til modtagelsen og en vurde­ring af, hvilke diagnoser, der kan tilses af en yngre læge, en mere erfaren og en spe­ciallæge i AMA.

Kategorierne

De grønne kategorier er de hyppigst forekommende, og dem man som ny læge hurtigst får rutine i at undersøge og behandle. De gule kræ­ver lidt mere rutine og de røde er de sværeste, som bl.a. kræver konference med en bagvagt. I relation til inddelingen i patientkategorierne er der i ugeskemaet hver dag udpeget en læge til grøn funk­tion, en læge til gul funktion og en læge til rød funkti­on. På denne måde er systemet trods forholdsvis ri­gid indplacering i farvekategori alligevel fleksibelt, fordi læge med rød funktion godt kan tage både gule og grønne patienter samt aftale med kolleger, at de kan tage røde patienter, såfremt de har rutine i det eller får den rette supervision.

Om arbejdsgangen

Den visiterende sekretær/sygeplejerske har ansvaret for at lægge patientjournalerne i røde, grønne og gu­le chartek sammen med den ansvarlige bagvagt. En anden ændring, som har været med til at sikre optimalt flow og sikre oplæringen af nye læger, er, at der er indført en fast standard for hvad en konsultati­on i AMA skal indeholde. Så alle læger ved, hvad de skal spørge om og har faste holdepunkter for konsul­tationerne. F.eks. er det en fast aftale, at der er max 15 minutter til den indledende skanning. Hvis den yngre læge ikke inden for 15 minutter har kunnet stil­le en diagnose, skal den røde læge (bagvagten) kon­taktes. Det ved både lægen og sygeplejersken, som hurtigt kan konferere, om det er nødvendigt at ringe til bagvagten. Kategoriseringen og de klare rammer for konsultatio­nerne har vist sig at være en effektiv måde til at ska­be et godt patientflow og sikre god videndeling samt oplæring af nye. Det nye tiltag er blevet taget godt imod i afdelingen, og allerede nu kan man mærke, at den forbedrede organisering styrker samarbejdet og arbejdsmiljøet i afdelingen.

I begyndelsen skabte ændringerne, særligt diagnosekategoriseringen lidt frustrationer, og en del var skeptiske over, at special­lægerne skulle involveres i alle mulige patienter hele tiden. Men det har vist sig at kunne fungere. Til gavn for både patienter og personale. En måling 5 uger efter baseline viser, at ventetiden over døgnet allerede er faldet fra et gennemsnit på 2 ½ time til 36 minutter! Projektgruppen arbejder videre med at få styr på de ting, der stadig kan ’vælte læs­set’. Oprydningen omfatter både klare aftaler med andre afdelinger om, hvem der skal visiteres, og hvem der ikke skal visiteres til akutmodtagelsen, så akutmodtagelsen ikke bare er et sted, man lige kan sende en patient op til tjek for hvad som helst.

For yderligere information, kontakt projektlederne

Overlæge Ole Sandstrøm og afdelingssygeplejerske Hanne Baden Nielsen