Rigshospitalet styrker det internationale samarbejde om behandling af kræft hos børn

*udestående* Rigshospitalet styrker det internationale samarbejde om behandling af kræft hos børn og indgår samarbejde med verdens førende hospital inden for børneleukæmi.

​​

 
I dag, tirsdag den 11. november 2014 kl. 14.30 uddeler Rigshospitalet den internationale pris, KFJ prisen, på 1. 25 mio. kr. til professor Mary Relling fra St. Jude Children’s Research Hospital, Memphis, Tennessee, USA. Prisen gives som en anerkendelse af hendes banebrydende internationale indsats for individualiseret behandling af børn med kræft og for at styrke samarbejdet mellem Rigshospitalet og St. Jude Children’s Research hospital endnu mere. St. Jude Children’s Research Hospital er verdens førende hospital inden for børneleukæmi.

Med prisen følger en aftale om tæt samarbejde mellem Rigshospitalet og St. Jude Children’s Research Hospital om behandling af kræft hos børn og forskning i børnecancer.

Samarbejdet kommer til at betyde, at de to hospitaler indleder et tæt forskningssamarbejde med adgang til fælles databaser om børnekræft og bivirkninger til kemobehandling. De to hospitaler kommer til at have fælles skolar-stipendiater, ph.d.-studerende og fælles forskningsprotokoller inden for børnekræftområdet.

Samarbejdet vil på sigt betyde, at flere børn med kræft kan få en skræddersyet behandling med bedre effekt og færre bivirkninger, fortæller professor Kjeld Schmiegelow, som understreger, at prisen og styrkelsen af samarbejdet vil få stor betydning for det fremadrettede udviklingsarbejde inden for behandling af kræft hos børn på Rigshospitalet og i resten af Danmark.

Mary Relling og hendes forskningsgruppe på St. Jude Children’s Research Hospital (SJCRH) er en af verdens centrale aktører i udviklingen og gennemførelsen af skræddersyet medicin. Hendes forskningsresultater fokuserer især på muligheden for at individualisere kræftbehandlingen langt mere end hidtil.

For yderligere information eller interview om prisen og samarbejdet mellem Rigshospitalet og St. Jude Children’s Research Hospital, kontakt

Professor
Kjeld Schmiegelow
Tlf: 35451357
Mobil: 24429926

eller

Teamleder for børneonkologien,
Overlæge Thomas Frandsen
Tlf: 35458364
e-mail: tlf@rh.regionh.dk

PRESSEN ER VELKOMMEN TIL PRISOVERSÆKKELSEN, som foregår kl. 14.30 på Rigshospitalet i Auditorium 1.

Redaktør