Ombygning hos Neurointensiv Afsnit står klar

Patientbehandling: Neurointensiv Terapiafsnit har fået bygget en ny intensivstue, samt en ny reception og et helt nyt pårørenderum. Bortset fra et par sidste detaljer står de nye rum nu klar.

​​

Den nye intensivstue, gruppe 2, har nu fem senge, hvor der tidligere var fire, heraf er to af sengene enestuer. Læge og sygeplejesker kan overvåge patienterne fra deres plads bag glasskærmen.  ​

For at gøre plads til den nye intensivstue er reception og modtagelse blevet rykket ud ved gangarealet tæt på elevatorerne. 

Tidligere var der ikke nok plads til pårørende til patienter på Neurointensiv Afsnittet. De pårørende opholdte sig ofte på gangarealerne og ved elevatoren. Det skulle nu blive afhjulpet med det nye pårørenderum. De nye møbler til rummet er endnu ikke kommet, men rummet er taget i brug. 

Redaktør