Nyt håb for patienter med slagtilfælde

En ny og overraskende mekanisme viser sig at styre gennemstrømningen af blod i hjernen. Mekanismen kan være mål for nye lægemidler til behandling af slagtilfælde. Professor Martin Lauritzen fra Glostrup Hospital er med i det internationale forskerteam, som netop har publiceret de nye resultater i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Vores hjerne har brug for energi for at fungere, og det får den gennem blodet. Hvis tilførslen af energi bliver blokeret ved en blodprop og resulterer i et slagtilfælde, kan det få voldsomme konsekvenser – tab af tale, muskelkontrol og mistet hukommelse er blot nogle af følgevirkningerne.

Ny forskning publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature af forskere fra Center for Sund Aldring og Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet og Klinisk Neurofysiologisk afdeling, Glostrup Hospital, University College London og Oxford Universitet viser en ny mekanisme, som kan blive et mål for fremtidig behandling af slagtilfælde.

Ikke nok at fjerne blodproppen

Lægerne kan i dag fjerne blodproppen i hjernen, hvis patienten kommer på hospitalet i tide. Men det er ikke i alle tilfælde, at de derved kan lukke op for blodforsyning til hjernen. Forklaringen er ifølge de nye resultater, at de små blodkar i hjernen bliver klemt sammen længe efter, at selve blodproppen er fjernet, forklarer professor Martin Lauritzen fra Center for Sund Aldring og Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet samt Glostrup Hospital. Han har ledet den danske del af undersøgelsen.

Vores resultater peger på, at patienter fremadrettet vil få færre bivirkninger, hvis vi finder lægemidler, som forhindrer, at de små blodkar i hjerne bliver klemt sammen. Det vil nedsætte bivirkningerne efter slagtilfælde markant, uddyber Martin Lauritzen.

International uenighed om kontrolmekanisme løst

Internationalt har der været uenighed blandt forskere om, hvordan blodgennemstrømningen i hjernen bliver reguleret.

Vi har nu vist, at det er en særlig type celler kaldet pericytter, som styrer gennemstrømningen af blodet og ikke som nogle hidtil har troet – at blodgennemstrømningen alene var styret af de større blodkar, arterierne, siger Martin Lauritzen.

Vores undersøgelser i mus viser, at blodgennemstrømningen bliver kontrolleret i de små blodkar i hjernen, de såkaldte kapillærer. Pericytterne klemmer på de små blodkar og regulerer derved tilførslen af energi til hjernen. Klemmen løsnes, når pericytterne slapper af, nervecellerne er aktive og sender signalstoffer af sted til pericytten. Det betyder, at blodet igen kan strømme og tilføre hjernen den nødvendige energi, siger postdoc Bodil Gesslein fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Ny viden om billeddiagnostik

Den nye forskning giver også et indblik i, hvordan forskerne skal tolke de billeder de får ud, når de bruger funktionelt billeddiagnostik såkaldt magnetisk resonans imaging, MRI, til at undersøge ændringer i blodgennemstrømningen i hjernen hos patienter med blodpropper.

Vi har vist, at pericytter øger blodgennemstrømningen, når nerveceller bliver aktive. Derfor ved vi nu, at de billedsignaler vi ser ved MRI scanninger stammer fra, at pericytterne løsner grebet om de små blodkar. At vide præcist, hvad billederne viser, kan hjælpe os til at forstå og fortolke, hvad vi ser, fortæller Martin Lauritzen.

Undersøgelser udført på University College London og Oxford Universitet viser, at pericytterne dør, når de mangler ilt. Når de dør bliver de stive, og derfor bliver de små blodkar mere klemt ved blod – og iltmangel i hjernen, som forekommer, når patienter får en blodprop i hjernen.

Forskningen er støttet af Nordea-fonden, Lundbeckfonden, Det Frie Forskningsråd, Foundation Leducq og NOVO Nordisk fonden.

Redaktør