Ny smertebehandling får knæopererede hurtigere på benene

​10.000 danskere får hvert år nyt knæ. Forskere på Rigshospitalet har vist, at en ny type smertelindring sænker forbruget af morfin og giver færre smerter. Samtidig har patienterne lettere ved at gå på deres nyopererede knæ. Forskningen vækker international opmærksomhed.

​​​​​

Operation med indsættelse af et kunstigt knæled er langt mere smertefuld end f.eks. at få en ny hofte, men en ny metode til smertelindring giver håb til mange knæpatienter. 


Metoden er en forbedring på tre centrale områder: Den bevarer muskelstyrken, reducerer smerter og morfinforbrug og får dermed de knæopererede patienter hurtigere op at gå. Det har læge, ph.d. -studerende Pia Jæger fra Anæstesi- og Operationsklinikken i HovedOrtoCentret dokumenteret gennem en række blindede forsøg. Sammen med hendes vejleder professor Jørgen B. Dahl, Rigshospitalet og i samarbejde med andre forskere i regionen har en række undersøgelser vist, at den nye type smertelindring er markant bedre end den traditionelle metode.

Traditionel smertelindring

Den traditionelle smertelindring er en blokade af én de tre store nerver til knæet, den såkaldte femoralis-nerve. En blokade af denne nerve lammer imidlertid lårmusklen. Det kan medføre, at genoptræningen forsinkes, og at patienterne kan risikere at falde, når de forsøger at gå.

Danske ortopædkirurger ønsker derfor ikke, at femoralisblokaden bliver brugt til deres patienter, mens blokaden stadig er almindelig i bl.a. USA, hvor 600.000 patienter hvert år et nyt knæ.

Ny type smertelindring

Den nye smertelindring er en blokade af to af de tre hovednervebaner, der går til knæet via et hulrum i låret (adduktorkanalen). Fordelen er, at patientens lårmuskel på denne måde ikke bliver lammet.

- Det er smart, at man kan bedøve følenerver i knæet og undgå muskelnerverne. Det siger Pia Jæger og fortsætter: Det har stor sundhedsmæssig betydning at komme hurtigt på benene efter en operation, for blodpropper og liggesår kan være bivirkninger ved at ligge for meget i sengen.

Udover fordelene for den enkelte patients helbred er der også samfundskroner at spare ved bedre smertelindring. Oppegående knæopererede patienter kræver mindre hjælp til at klare sig selv efter operationen, og de kan komme hurtigere hjem.

International efterspørgsel

Pia Jægers forskning er blevet publiceret i bl.a. det anerkendte internationale tidsskrift ”Anesthesiology” i februar 2013. Tidsskriftet har desuden bragt en lederartikel om hendes forskning.

Op mod tre millioner amerikanere skal have nyt knæ i 2020. Befolkningen bliver ældre overalt i den vestlige verden. Derfor er der stor efterspørgsel efter bedre smertelindring på internationalt plan blandt anæstesiologer.

- Blokaden i adduktorkanalen er en langt mere skånsom metode, og det har amerikanerne været enormt interesserede i. Det fortæller Pia Jæger, der allerede i 2011 blev inviteret til at holde et mundtligt oplæg til den største amerikanske konference for anæstesiologer.

- I efteråret 2013 holdt jeg desuden to mundtlige præsentationer ved to andre amerikanske kongresser, ligesom jeg blev inviteret til at være foredragsholder i New York og blev vinder af best abstract-konkurrencen med kort foredrag til en ”award luncheon” i Phoenix, Arizona, siger Pia Jæger om den amerikanske interesse for den danske forskning på området.

Flere ældre vil have nye knæ

I dag får 10.000 danskere hvert år indsat et nyt knæled, og tallet er stærkt stigende. Ni ud af ti får lavet en knæoperation på grund af slidgigt, som ses i forbindelse med overvægt eller hos sportsfolk og andre med stor fysisk aktivitet. Gennemsnitsalderen for knæopererede i Danmark er 65 år.

- Flere og flere danskere får nyt knæ, både fordi befolkningen bliver ældre, fordi de ældre er mere aktive, men også fordi mange i dag er overvægtige. Samtidig er en knæoperation en af de mest smertefulde operationer inden for ortopædkirurgien. Hvis man sammenligner det med en hofteudskiftning, gør det langt mere ondt med knæoperationen. Vi ved ikke rigtigt hvorfor. Men måske er det, fordi knæleddet er et mere komplekst led, siger Pia Jæger.

Baggrund og videreudvikling

Pia Jægers forskning blev sat i gang, fordi de to narkoselæger Jørgen Lund og Morten Jenstrup afprøvede metoden i deres daglige arbejde på privathospitalet Aleris Hamlet.

- De to læger havde prøvet metoden med god virkning, men de ville gerne have den afprøvet videnskabeligt. Det er baggrunden for, at de kontaktede professor Jørgen B. Dahl her på Rigshospitalet, og at vi gik i gang med undersøgelserne, fortæller Pia Jæger.

På grund af de positive resultater og den store internationale interesse har Anæstesi- og Opeationsklinikken i HovedOrtoCentret startet en hel forsøgsrække inden for området. To nye ph.d.-studerende under professor Jørgen B. Dahl er i gang med at videreudvikle den nye metode til smertelindring af knæopererede.

Af Journalist Hanne Stetting Duvå

Forskergruppen i regionen bag den nye smertelindring til knæopererede:

Læge og ph.d.-studerende Pia Jæger, overlæge Zbigniew J. Koscielniak-Nielsen og professor Jørgen B. Dahl - alle fra HovedOrtoCentret, Rigshospitalet. Overlæge og ph.d.-studerende Ulrik Grevstad, Gentofte Hospital. Læge og ph.d.-studerende Malene Espelund, Glostrup Hospital.

Desuden flere overlæger på Glostrup, Frederiksberg og Gentofte hospitaler.


Fra Indenrigs nr. 5 marts 2014

Redaktør