Motion skal give livskvalitet for patienter

Fysisk træning går hånd i hånd med behandling af kræftpatienter i et aktuelt projekt.

​​

​På initiativ fra overlæge Jette Sønderskov Gørløv fra Hæmatologisk Klinik, Enhed 1 begyndte vi tilbage i 2010 at se på mulighederne for at etablere et accelereret patientforløb, inspireret fra overlæge og klinisk professor Henrik Kehlets vellykkede forsøg fra kirurgien, på et medicinsk forløb til patienter i behandling med højdosiskemoterapi med autolog stamcelletransplantation. Den optimerede behandling skulle i et tværfagligt samarbejde tilsigte at reducere bivirkninger og gener under forløbet, så patienterne kom bedre og hurtigere i gennem behandlingen.

Indsatsområderne i fokus var kvalme, mucositis, diarre, antibiotika profylakse, bedre smertestillende medicin og bedre dækning af ernæringsbehov og som et særligt indsatsområde var fysisk aktivitet og træning både før, under og efter indlæggelsen i forbindelse med højdosiskemoterapi med autolog stam celletransplantation. Der ud over blev der lavet tværfaglige informationssamtaler, hvor der også var forventningsafstemning i forhold til patienternes egen indsats.

Arbejdsgruppen blev sammensat af klinisk professor overlæge Henrik Kehlet, professor i palliation overlæge Per Sjøgren, overlæge Jens Richard Andersen fra Ernæringsenheden, overlæge Jette Sønderskov Gørløv, projektsygeplejerske Heidi Grufstedt Kjelgaard, forsknings- og udviklingsfysioterapeut, MSc, Nina Høgdal og specialeansvarlig fysioterapeut Frederik Reith Bartels. I slutningen af 2012 var projektet færdigudviklet og i 2013 har vi løbende inkluderet patienter i projektet, som forventes afsluttet primo juni 2014. Den daglige drift varetages af projektleder overlæge Jette Sønderskov Gørløv, projektsygeplejerske Heidi Grufstedt Kjeldgaard og Connie Nexø samt projektfysioterapeut Nick Smith og Frederik Reith Bartels.

Patienterne

Højdosiskemoterapi med autolog stamcelletransplantation tilbydes som konsoliderende behandling til patienter med forskellige undertyper af malignt lymfom (ondartet lymfekræft) enten i forbindelse med 1. linjebehandling eller ved relaps(tilbagefald) af malignt lymfom og myelomatose (knoglemarvskræft). Alle patienter skal have indledende behandlinger med forskellige regimer for at bringer grundsygdommen i ro og modtager derefter højdosiskemoterapi med stamcelletransplantation som en konsoliderende behandling mod restsygdom. Patienter med nogle former for lymfom er ofte ikke så alment medtaget ved diagnosen og ved 1. linjebehandlinger kan en del fortsætte med at arbejde under de initierende kemoterapibehandlinger. Hos de patienter, der får tilbagefald af lymfom er den indledende behandling mere toksisk og næsten ingen magter at arbejde samtidig med dette. Kemoterapi behandlingen som udgør højdosisbehandlingen er 5½ døgns behandling med forskellige former for kemoterapi fordelt over hele døgnet og denne patientgruppe er ofte svært påvirkede af denne behandling. Myelomatose patienter har ofte skøre knogler eller egentlige frakturer pga. sygdommens afkalkende effekt på skelettet. De har ofte et lavere fysisk aktivitetsniveau på diagnosetidspunktet – ofte pga. flere års gener fra skelettet. Myelomatose patienter har ofte smerter fra rygsøjlen pga. sammenfald af ryghvirvler. Den kemoterapi der anvendes som højdosisbehandling for myelomatose patienter er kun et stof givet over ca. ½-1 timer og denne patientgruppe bliver i mindre grad påvirkede af gener under højdosis kemoterapibehandling.

Bryd den onde cirkel

Mange patienter i denne behandling mister mange kræfter undervejs og næsten alle lider tab af funktionsniveau, en stor andel genvinder det aldrig igen. Stort set alle patienter taber sig i vægt under behandlingen og bliver derved yderligere afkræftet.

De fleste patienter har svære smerter pga. mucositis (irriteret slimhinde i GI-kanalen) og har tidligere som første valg fået morfin under behandlingen, som døser patienten og bidrager til yderligere immobilisering, kvalme og obstipation. Morfin er rykket længere ned ad medicinlisten og andet smertestillende medicin er kommet i første række. Derudover har vi implementeret en intensiveret forebyggende behandling af mucositis i mundhulen og behandling af diarreer, som oftest er et stort problem. I forhold til ernæring forsøger vi i videst muligt omfang at undgå parenteral ernæring og tilpasse kosten per os og med sondeernæring. Vi vil bedre behandling af kvalme og overhydrering bl.a. ved at screene og tidligere sætte ind med medicinsk behandling. Behandlingen justeres dagligt ud fra plejeplaner udfyldt af sygeplejerskerne og skemaer patienterne selv udfylder.

Basismobilitet

En vigtig komponent i det optimerede Patientforløb er basismobilisering. Det drejer sig om de 23½ time, der er tilbage i døgnet, når patienten har trænet med fysioterapeuten. Her er det vigtigt at patienterne kommer ud af sengene, går en tur i afdelingen, sidder i stol. Og i videst muligt omfang aktiveres og klarer så mange opgaver som muligt selvstændigt for at bevare funktion under forløbet samt forebygge komplikationer til behandling og indlæggelse.

Fysisk Træning

Studiets træning er baseret på anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen og den gennemlæste litteratur og er af ca. 30 minutters varighed bestående af aerob træning 3 gange ugentligt og styrketræning 2 gange ugentligt med strækøvelser efter hver træningssession.
Patienterne bliver testet fire gange gennem forløbet med et testbatteri bestående af 4 test for hhv. styrke og kondition. Test 1 foregår kort efter diagnosticering, test 2 på indlæggelsesdagen, test 3 på udskrivelsesdagen og test 4 otte uger efter udskrivelse ved ambulant kontrol. De fysiske test er seks minutters gangtest, isometrisk styrke af knæ-ekstension, Rejse/sætte sig test (STS) og Aastrands submaksimale konditest på cykel.
Ved test 1 instrueres patienterne i styrke- og konditionstræning til selvtræning imellem indlæggelser og modtager en træningsdagbog, som de skal udfylde og aflevere ved ambulant kontrol. En gang ugentligt følges op på træningen telefonisk ved fysioterapeut.
Under indlæggelse træner patienterne superviseret på hold eller individuelt alle hverdage 30-45 minutter.

Fysisk inaktivitet

Professor, overlæge Bente Klarlund Petersen har sagt ”at det kræver et godt helbred at ligge på hospitalet”. Fysisk inaktivitet som ofte er en følge ved indlæggelser på hospital har en lang række uønskede effekter på kroppen. Tab af knoglestyrke (BMD), tab af muskelstyrke og muskelmasse, med nedsat skeletmuskel proteinsyntese, nedsat kondition, nedsat insulin tolerance, nedsat plasmavolumen i forbindelse med sengeleje med cardiovaskulær påvirkning i form af nedsat slagvolumen og øget hvilepuls, ortostatisk blodtryksfald, hyperviscositet øges ved hypercalcæmi ved sengeleje, øget risiko for dyb venetrombose og lungeemboli, nedsat funktionel reservecapacitet (FRC), atelektase og sekretstagnation, pneumoni, nedsat livskvalitet.
Sammen med medicinske bivirkninger fra højdosis kemoterapi og anden medicin har patienterne en massiv byrde af bivirkninger.

Gode nyheder

Forskning inden for træningsfysiologi og cancerområdet er nærmest steget eksponentielt indenfor de sidste 10-12 år og der er efterhånden bred evidens for, at fysisk træning i form af kondition og styrketræning reducerer bivirkninger til kemoterapi og har en positiv effekt på humøret, fatique, immunforsvaret, aerob kapacitet, styrke, krops komposition (fedt versus muskelmasse), fysisk funktion og helbredsrelateret livskvalitet.

Perspektiv

Vi håber at den optimerede indsats kan være med til at mindske indlæggelsestiden, vedligeholde eller forbedre muskelstyrke, kondition og fysisk funktionsniveau samt reducere bivirkningerne under forløbet og bedre patienternes livskvalitet. Dataindsamlingen bliver gjort op efter sommeren 2014 og derefter skal projektgruppen skrive artikler til publikation i relevante tidsskrifter. Hvis tilbuddet bliver en succes, håber vi at det kan blive en fast del af behandlingen.


Redaktør