Mød eksperterne: Temaeftermiddag om forhøjet blodtryk

8.september inviterer Glostrup Hospital til gratis temaeftermiddag med tre eksperter i forhøjet blodtryk

Både Medicinsk Afdeling og Diagnostisk Afdeling stiller op med eksperter, når der næste gang er ”Mød Eksperten” på Glostrup Hospital.

Temaeftermiddagen er et åbent arrangement for interesserede borgere. Ud over eksperterne vil der være mulighed for at møde Hjerteforeningen – og få en kop kaffe og et stykke hjemmelavet kringle.

Temaeftermiddagen foregår fra kl. 16.30 - 18 i Auditorium A ved forhallen (indgang via indgang 1 eller 3).

Program:

  • Hvad er forhøjet blodtryk, og hvorfor er det farligt, ved professor Jørgen Jeppesen, Medicinsk Afdeling
  • Sjældne former for forhøjet blodtryk ved overlæge Ulrik B. Andersen, Diagnostisk Afdeling
  • Forskning i forhøjet blodtryk ved 1. reservelæge Camilla Asferg og Jørgen Jeppesen, Medicinsk Afdeling.


Det er gratis at deltage, men da der er begrænset plads, skal man tilmelde sig på forhånd pr. mail til: hanne.lyng.christiansen@regionh.dk.​ 

Redaktør