Mindre blod giver bedre behandling til patienter med blodforgiftning

Ny dansk forskning viser, at antallet af blodtransfusioner kan halveres hos patienter med blodforgiftning og samtidig forbedre behandlingen på området

​​

Blodtransfusion bliver brugt meget hyppigt til patienter på intensivafdelingerne, da lav blodprocent er skadeligt for disse meget syge patienter. Nu har et stort skandinavisk forsøg imidlertid vist, at blodforbruget til de allermest syge patienter, patienter med svær blodforgiftning, kan halveres.

F
orsøget er koordineret af læge, ph.d.-studerende Lars Broksø Holst og professor Anders Perner fra Intensivafdelingen på Rigshospitalet på vegne af 32 intensivafdelinger i hele Norden. 1000 patienter har indgået i forsøget, som er det største af sin art.

- Vores forsøgsresultater viser, at
vi kan halvere forbruget af blod og reducere andelen af patienter med blodforgiftning, som får blod, med en tredjedel. Resultaterne vil danne basis for forbedret behandling af patienter med blodforgiftning, udtaler Lars Broksø Holst.

Blodforgiftning rammer årligt tusindvis af danskere og millioner af mennesker globalt, så resultaterne kan få stor betydning for det samlede forbrug af blod.

- Disse forsøg betaler sig både for patienter og samfund.
Prisen for en blodtransfusion er over 1000 kroner, og fordi vi nu fremadrettet kan give mindre blod, så vil resultaterne også have positive sundhedsøkonomiske konsekvenser, siger Anders Perner og tilføjer:

- Resultaterne fra dette og tidligere forsøg understreger nødvendigheden af at gennemføre store kliniske forsøg af en række etablerede behandlinger af kritisk syge patienter. Kun herved kan vi sikre at de sygeste patienter også får den bedste behandling.

Resultaterne er netop blevet præsenteret på en europæisk kongres for intensiv medicin og er publiceret i det førende lægevidenskabelige tidsskrift
New England Journal of Medicine.

For mere information, kontakt:
Anders Perner, 3545-8333, anders.perner@regionh.dk


Fakta-ark

Blodforgiftning

Blodforgiftning (sepsis fra græsk ”råd”) er meget hyppigt, også i Danmark (estimeret mere end 10,000 patienter per år), og er formodentligt den hyppigste dødsårsag globalt set. Blodforgiftning forekommer oftest i forbindelse med svære infektioner i lunger, mave-tarm-system, urinveje eller sår. Når infektionen påvirker flere organer, hyppigst hjerne, lunger, kredsløb og nyre, kaldes det svær blodforgiftning. Hvis patienten bliver så syg, at indlæggelse på en intensivafdeling er nødvendig, er dødeligheden op mod 40 %.

Blodforgiftning er den hyppigste direkte dødsårsag på de danske intensivafdelinger. Samlet dør der antageligt 4000 danskere af blodforgiftning hvert år, hvilket er flere, end der dør af blodprop i hjertet og bryst- og tarmkræft til sammen. Klinikere og forskere på danske hospitaler har de sidste par år bidraget væsentligt til forbedret behandlingen af disse meget syge patienter.

Blodtransfusion

En blodtransfusion er fremstillet af røde blodlegemer fra raske bloddonorer, der blandes op med salt og sukkerstoffer. Behandlingen er livreddende ved svær blødning, men der er også bivirkninger i form af feber, allergiske reaktioner og infektioner. Blodtransfusion påvirker modtagerens immunsystem, men hvad dette samlet betyder for vores svært syge patienter, ved vi ikke.

Danske og internationale studier viser, at halvdelen af alle intensivpatienter modtager blodtransfusioner, da lav blodprocent er meget hyppigt forekommende hos disse patienter. Mere end 90 % af transfusionerne gives til ikke-blødende patienter.


Redaktør