Millionbevilling skal bane vejen for stamcellebehandling i Europa

En EU-bevilling på 45 mio. kr. og en ny metode til dyrkning af stamceller fra raske donorers fedtvæv skal henover de næste fem år sikre, at dansk-udviklet stamcellebehandling af patienter med svær kronisk hjertesvigt bliver et standardtilbud i Europa

​​

Rigshospitalet står i spidsen for et femårigt internationalt multicenterstudie, som med deltagelse af seks kliniske afdelinger rundt om i Europa skal være med til at bringe stamcellebehandling på banen som standardbehandling. Tidligere studier fra Rigshospitalet har vist, at stamceller fra knoglemarv eller fedtvæv kan have en gavnlig effekt på patienter med nedsat pumpekraft i hjertet efter kranspulsåresygdom, men produktionen af stamceller har indtil nu ikke rakt til at gennemføre et internationalt, standardiseret studie. En kæmpebevilling fra EU og en radikal forbedring af produktionsmetoden gør det nu muligt for hjertelægerne at tage skridtet videre.

Hurtig formering af stamceller

Det er blandt andet nye faciliteter i Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, der med hjælp fra internationale samarbejdspartnere har sat fart i produktionen af stamceller.

– Den logistiske udfordring med at dyrke cellerne i tilstrækkeligt omfang og i en ensartet kvalitet har længe været en stopklods. Men nu er billedet vendt. Hvor vi tidligere benyttede celler fra patientens egen knoglemarv og måtte dyrke dem i plastikflasker 6-8 uger ad gangen for at få en tilstrækkelig mængde stamceller til den samme patient, er vi nu gået over til at dyrke celler fra raske donorers fedtvæv, som bliver samlet i en cellebank. Det betyder, at vi nu kan levere stamceller nok til at behandle 50 patienter med celler fra én donor – vel at mærke på kortere tid og i en bedre kvalitet, siger professor, overlæge Jens Kastrup, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet.

- Det betyder reelt, at vi kan begynde at levere en regelmæssig, høj kvalitet af stamceller til – i første omgang – andre hjerteafdelinger i både ind- og udland, men på sigt også til behandling af andre patientgrupper. Det vil fx være oplagt at kigge på stamcellebehandling af autoimmune sygdomme som Crohns sygdom.

Stamcellebehandling skal være lettilgængelig

Det er kombinationen af at dyrke cellerne i bioreaktorer udviklet i Belgien og tilsætning af et nyt amerikansk-udviklet blodpladeprodukt (pladelysat), der sammen med en ny organisering af produktionsformen på hospitalet har gjort vejen fra donor til behandling kortere. Og det er afgørende for udbredelsen af stamcellebehandling, mener Jens Kastrup:

– Hvis stamcellebehandling skal implementeres på hospitalerne, så skal den være simpel at ordinere og gennemføre. Så enkelt er det. Hvis processen bliver for logistisk besværlig, så kommer det ikke til at ske. Derfor har vi prøvet at fokusere på, hvordan vi fjerner alle de forhindringer, der kan sætte en stopper for udviklingen og udbredelsen af stamcellebehandling. Og organiseringen af cellebanker tæt på hospitalerne er formentlig en af vejene til at indføre et standardiseret behandlingstilbud med stamceller. Derfor glæder det mig meget, at vi nu har faciliteterne og midlerne til at kunne sætte et stort internationalt studie i gang sammen med vores dygtige kolleger på hjerteafdelinger i udlandet, siger Jens Kastrup.

Forskningsprojektet er et af tre store forskningsprojekter, som nu skydes i gang i Region Hovedstaden, og er finansieret af EU’s rammeprogram for innovation og forskning, Horizon 2020. Projektet har deltagelse af hjerteafdelinger i Tyskland, Polen, Østrig, Holland og Slovenien med opstart i januar 2015.

Kontakt:

Professor, overlæge Jens Kastrup
Hjertecentret, Rigshospitalet
Telefon: +45 3545 2819/3545 2817
E-mail: jens.kastrup@regionh.dk

Redaktør