Løb med din læge-dag 28.09.2014

Søndag d. 28. september kan hjertepatienter og pårørende løbe en tur med en læge i Fælledparken

​​

Arrangementet foregår i Rigshospitalets auditorium 1 og Fælledparken fra kl. 10-12. Dagen starter med et informationsmøde om projektet ’Løb med din læge’, og derefter kan man løbe en hyggelig tur rundt i Fælledparken med en af projektets frivillige læger. På ruten kan man fx snakke om motion og stille nogle af de spørgsmål, der opstår efter en hjertesygdom.


Program

10.00- 10.10 Velkomst og information om projektet
10.10-10.30 Foredrag: ’Jogging og levelængde’ ved Dr.med. Peter Schnohr
10.30-11.00 Hjerteforeningens lokalkomitéer informerer om deres aktiviteter
11.00-12.00 Løbe-, lunte- eller gåtur i Fælledparken med de frivillige læger

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne!


Om ’Løb med din læge’

Det er projektet ’Løb med din læge’, der står for arrangementet. Jakob Hartvig Thomsen, læge i Hjertemedicinsk Klinik i Hjertecentret, har i samarbejde med Hjerteforeningen været med til at starte projektet op. Formålet med projektet er at tilbyde hjertepatienter muligheden for at få en tryg og positiv oplevelse, når de motionerer. Projektet drives af foreningen Sund Danmark, som består af frivillige læger og medicinstuderende i samarbejde med Hjerteforeningen. I løbet af efteråret vil frivillige læger starte løbe/luntehold op på Amager, Vesterbro, Østerbro, Fyn og Jylland.

Se invitation til dagen på Facebook.


Redaktør