Professor Hans-Henrik Parving fra Rigshospitalets Endokrinologisk Afdeling er en central figur i den internationale diabetesforskning: Ikke mindst takket være hans forskningsresultater fra de seneste 40 år har nyresyge diabetespatienter i dag i gennemsnit tre gange længere overlevelse end tidligere.

For denne årelange indsats – og i særdeleshed for forskningsprojekter, som fundamentalt har ændret både diabetesbehandling og forebyggelse af følgesygdomme – modtager han nu den fornemme, internationale hæderspris G. B. Morgagni Prize.

Forebyggelse af nyresygdom

Diabetespatienter har en markant forhøjet risiko for meget alvorlige følgesygdomme, som har enorme omkostninger – både for samfundsøkonomien og for den enkelte patient i form af forringet livskvalitet og stærkt øge risiko for tidlig død. Således er diabetisk nyresygdom den hyppigste årsag til kronisk nyresvigt, dialysebehandling og nyretransplantation.

Men i 1983 påviste Hans-Henrik Parving som en af de første i verden, at det er muligt at udsætte kronisk nyresvigt hos diabetespatienter ved at sænke deres blodtryk. Dette er siden blevet standardbehandling i hele verden, og Hans-Henrik Parvings forskning har siden bl.a. koncentreret sig om at forbedre denne behandling.

I et senere studie har Hans-Henrik Parving således vist, at man med en forebyggende blodtryksnedsættende behandling kan sænke risikoen med yderligere 50-70% for at udvikle diabetisk nyresygdom. Næste skridt var helt logisk at undersøge, om man kunne identificere den gruppe af diabetikerne, som har en særlig høj risiko for at udvikle nyresygdomme, så man kan sætte endnu tidligere ind.

Det lykkedes også for Parving, og nu er lægerne i stand til at finde frem til de ca. 40% af alle diabetikere, som er i risikogruppen for nyresygdomme – og dermed starte en forebyggende behandling meget tidligt i forløbet.

Intensiv tidlig behandling

Hans-Henrik Parving har tillige været involveret i planlægning og udførelse af det årelange forskningsprojekt kaldet Steno 2-studiet. Her har man over en 13-årig periode påvist, at man ved en tidlig og målrettet indsats med medicin, der sænker blodtrykket og fedtindholdet i blodet samt hjertemagnyler kan nedsætte risikoen for nyre- og øjensygdomme, ikke-dødelige hjertesygdomme og for tidlig død med op til 50%. Derfor er denne forebyggende behandling i dag også blevet standard.

Siden Parving startede sin forskerkarriere i 1975 er der således sket store fremskridt for diabetespatienterne: På daværende tidspunkt var den gennemsnitlige overlevelse for patienter med diabetisk nyresygdom omkring syv år ved diagnosetidspunktet.

I dag er mere end halvdelen stadig i live efter 21 år. Og selvom antallet af diabetespatienter i Danmark er mere end fordoblet siden 2002, er antallet af diabetikere, som kommer i dialysebehandling stagneret.
Dette skyldes en bred, international forskningsindsats, som i meget høj grad har været præget af professor Parving fra Rigshospitalet. 

Kort om Hans-Henrik Parving

Professor, overlæge, dr. med. Hans-Henrik Parving blev uddannet læge i 1969 og dr.med. ved Københavns Universitet i 1975. I 2010 modtog han som den første europæer nogensinde den prestigefyldte Scribner-pris fra det amerikanske nyreselskab. Tidligere har han modtaget mange nationale og internationale hæderspriser – bl.a. den danske H. C. Hagedorn-pris.

Hans-Henrik Parving har publiceret mere end 575 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter. Han nyder stor anerkendelse – også internationalt – og har været vejleder for over 20 medicinske doktordisputatser.

Kort om G. B. Morgagni Prisen

G. B. Morgagni Prisen uddeles hvert andet år til diabetesforskere fra hele verden. Prisen har været uddelt siden 1984 og er opkaldt efter den italienske professor Giovanni Battista Morgagni, som kaldes faderen til den moderne patologiske anatomi.

Prisen består af en guldmedalje og 20.000 euro. Hædersprisen overrækkes til professor Parving ved en højtidelighed i den italienske by Padua den 31. oktober 2014.