Rigshospitalets medarbejdere har i mange år været engageret i lavindkomstlande og andre lande med særlige sundhedsmæssige udfordringer, enten via forskningsprojekter eller som udsendte med nødhjælpsorganisationer. Det seneste eksempel på dette er ebolaepidemien i Vestafrika.
Hidtil har dette arbejde og engagement dog ikke været belyst, og vi kender derfor ikke omfanget af dette arbejde eller hvad der motiverer medarbejdere til at beskæftige sig med sundhed i lavindkomstlande. Enhed for Global Sundhed mener, at det er et område, der er relevant at afdække for at få en bedre forståelse af medarbejdernes motivationer og holdninger.
Formålet med denne undersøgelse er således at belyse hvad der motiverer medarbejdere, der har arbejdet med sundhed i lavindkomstlande, og dem som overvejer at gøre det.
Du kan hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet via dette link:
https://da.surveymonkey.com/s/GGCQ9ZT Det tager ca. 3-5 min. at udfylde, og alle besvarelser er anonyme, medmindre du oplyser dine kontaktoplysninger.