Drømmeforskning viser, at blinde har flere mareridt

Medicinstuderende Amani Meaidi fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital forsker i drømme hos forskellige patientgrupper. I Månedens artikel fortæller hun om, hvordan blinde menneskers drømme afviger fra seende menneskers drømme. Hun fortæller blandt andet, at blinde har flere mareridt.

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i drømme hos forskellige patientgrupper.
Drømme er et fænomen skabt af vores hjerne. Alt, hvad der har indflydelse på vores hjerne, kan derfor også ændre på, hvordan vi drømmer. Det er med dette udgangspunkt, at jeg kigger på drømme hos patienter, som fundamentalt har en anderledes fungerende hjerne end den, som vi normalt kender.

Drømme kan være forskellige på mange måder. De kan formes med forskellige sanser – de kan ses, høres, føles, smages og lugtes. De kan føles positive og negative. I min forskning fokuserer jeg særligt på forskelle i sanseindtryk i drømme samt forskelle i følelser. Som seende er synet det sanseindtryk, du er mest afhængig af, mens det som blind vil være sanseindtryk som lyde og lugte. Min hypotese er, at drømme blandt andet formes af de sanseindtryk, som man udsættes for.

Hvilke resultater viser du i artiklen?

I artiklen viser jeg, hvordan blinde menneskers drømme afviger fra seende menneskers drømme. Mennesker, som aldrig har set før, drømmer ikke visuelt. Til gengæld kan de høre, føle, smage og lugte deres drømme. Folk, som bliver blinde i de første par leveår, har samme drømmevilkår som dem, der er født blinde. De, der bliver blinde senere i livet, kan godt drømme med visuelle sanseindtryk. Disse indtryk bliver dog færre og mere uskarpe, jo længere tid man har været blind.
Studiet viser også, at folk med medfødt blindhed har langt flere mareridt. En fjerdedel af deres drømme kan både af dem selv og i klinikken defineres som værende mareridt. Blinde kan eksempelvis drømme, at de bliver kørt ned, fordi det er en reel frygt, som de også oplever i deres hverdag gennem eksempelvis lyde.

Hvilken betydning har resultaterne for hvilke patienter?

Studiet bekræfter, at der er en relation mellem det, vi oplever i hverdagen og det, vi drømmer. Måden, som vi betragter verden på, bestemmer også, hvordan og om hvad, vi drømmer. Resultaterne har derfor bidraget til forståelsen af drømme – deres natur og mulige evolutionære/biologiske årsag.
Resultaterne viser, at blindhed er meget mere end tab af syn. Folk, der er født blinde, døjer, som nævnt, med langt flere mareridt, hvilket muligvis afspejler en større frygt og flere udfordringer i hverdagen. Dette er rart at vide, når man som pårørende, øjenlæge eller psykiater beskæftiger sig med mennesker, som er født blinde. 

Resultaterne giver os desuden en større forståelse for hjernens evne til at forandre sig og tilpasse sig. Studiet viser, at hjernen tilpasser sig de omstændigheder, som den udsættes for – i dette tilfælde blindhed.  Hjernens forandrende og tilpassende evne er bl.a. relevant ved træning/genoptræning af folk med manglende færdigheder.

Hvilken forskergruppe og afdeling er du en del af?

Jeg arbejder sammen med professor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin. Desuden er jeg tilknyttet BrainLab på Panum Instituttet ved professor Ron Kupers og professor Maurice Ptito.

Redaktør