Antibiotikaforbruget falder i Rigshospitalets intensive afdelinger

En ny antibiotikavejledning og øget fokus på at målrette behandlingen med antibiotika har ført til, at Rigshospitalets intensive afdeling i Abdominalcentret har nedsat forbruget af antibiotika med 13 procent fra 2013 til 2014 – og det er et godt hug i kampen mod antibiotikaresistente bakterier

​​​

Uhensigtsmæssig brug af antibiotika og de senere års udvikling i forekomsten af multiresistente bakterier er blevet udråbt til en af vor tids alvorlige trusler mod folkesundheden – i Europa og globalt.

En udvikling, der skal bremses med en målrettet indsats og en disciplineret tilgang til ordineringen af især bredspektret antibiotika, som er medvirkende til udviklingen af antibiotikaresistens.

Fælles initiativ og vejledning baner vejen

På Rigshospitalet ser blandt andre Lægemiddelkomitéen, Infektionshygiejnisk Udvalg og de intensive afdelinger på den globale udfordring med stor alvor. Derfor har de i 2013 taget initiativ til en ny fælles politik og vejledning i antibiotikabehandling, som blandt andet har ført til, at Rigshospitalets intensive afdelinger kan minimere forbruget af antibiotika og risikoen for udviklingen af resistens – vel at mærke uden at gå på kompromis med den høje faglige kvalitet, som holder patienter i live.

- Hvis vi ser på de konkrete patientdata fra september 2012 til august 2013 og fra september 2013 og frem til august i år, så er der en slående lighed i tallene, når det gælder antal patientforløb, antal infektioner og overlevelse. Hvert år har vi godt 1300 patienter, hvoraf cirka 25 procent har fået alvorlig infektion som blodforgiftning, og 89 procent af alle patienter overlever. Den gode nyhed er, at vi har haft et betydeligt mindre forbrug af antibiotika på 13 procent det seneste år. Det gælder fx præparater som Vancomycin, Ciproxin og Meronem, som bl.a. har betydning for reduktionen af VRE multiresistente bakterier og for behandlingen af infektioner som Clostridie difficile, siger overlæge Jakob Steen Andersen fra Intensiv Afdeling, Abdominalcentret, Rigshospitalet og fortsætter:
 

Systematisk overvågning

– Og den positive udvikling er sket, fordi vi er blevet endnu mere bevidste om antibiotikabehandlingen. Vi har indført en systematisk monitorering, så vi som læger per automatik skal vurdere, om behandlingen skal fortsætte efter tredje, femte og syvende dag på antibiotika. Og vi skruer ned for de bredspektrede præparater og vælger smalspektret behandling, når det er muligt.

- Nu er det jo ikke sådan, at danske hospitaler er hårdest ramt af multiresistente bakterier, hvis vi ser på den globale tilstand eller skeler til vores europæiske fæller. Men hvis udviklingen i antibiotikaresistens fortsætter, som den har gjort de senere år, og hvis vi ikke handler på det, så risikerer vi, at selv det tungeste skyts inden for antibiotika ikke længere kan bekæmpe infektioner som lungebetændelse, blærebetændelse og blodforgiftning. Og det er en meget alvorlig situation, ikke mindst på vores intensive afdelinger, hvor patienterne i forvejen kæmper for livet, siger Jakob Steen Andersen.

Kulturændring nødvendig

I Rigshospitalets Lægemiddelkomité er overlæge og formand Kim Garde glad for den positive udvikling og kulturændring, som antibiotikavejledningen og projektet i Intensiv Afdeling har ført med sig.

– Det tager lang tid at ændre en kultur. Men man kan godt skubbe kulturændringen lidt på vej. Og det har vi i den grad formået at gøre sammen med vores intensive afdelinger ved at lave en fælles politik for antibiotikabehandling. Alene det faktum, at man som læge ikke må igangsætte en antibiotikabehandling uden at skrive i journalen, hvorfor og hvor længe man agter at give behandlingen, er med til at gøre en forskel. Det sætter drøftelserne i gang ved de daglige morgenkonferencer og er med til at rokke ved kulturen. Det gør, at man som intensivlæge fra start tager stilling til antibiotikabehandlingen og retter et kritisk blik på, hvad patienten har behov for, og hvor længe behandlingen er nødvendig. Og om det skal være bredspektret eller målrettet, smalspektret behandling, siger overlæge Kim Garde, formand for Rigshospitalets lægemiddelkomité, der er glad for de gode resultater med at nedbringe forbruget af antibiotika.

– Vi bevæger os i et felt, hvor økonomer og klinikere vil det samme, fordi tiltaget gavner alle parter. Det siger sig selv, at alle har en interesse i at bremse udviklingen af resistens over for antibiotika, men når der så også er besparelser på medicinudgifter at hente, så er fordelene jo indlysende for enhver. Og det kan godt være, at vi ikke kan se et direkte fald i forekomsten af multiresistente bakterier på hospitalet endnu, men vi kan kun formode, at det er med til at vende udviklingen i den rigtige retning.


For yderligere information:
  • Overlæge Jakob Steen Andersen, Intensiv Afdeling, Abdominalcentret, Rigshospitalet, tlf. 51 20 14 77
  • Overlæge Kim Garde, Lægemiddelkomitéen, Rigshospitalet, tlf. 35 45 80 67 

Redaktør