Udvikling af type-2 diabetes

Forskere afklarer sammenhæng mellem gener, fødselsvægt, kost og type-2 diabetes.

​​


Artikel bragt i Indenrigs nr. 4, 2013 

Kan gener være årsag til, at lav fødselsvægt er forbundet med risiko for udvikling af type-2 diabetes? Svaret er nej, kun i meget sjældne tilfælde. Det viser ny forskning fra Rigshospitalet. Samtidig viser forskerne, at kost har betydning for udviklingen af type-2 diabetes ved påvirkninger af genfunktioner selv på kort sigt.

Det har i mange år været diskuteret ivrigt blandt forskere, om gener kan ændres undervejs i livet, eller om deres funktion er afgjort fra fostertilstanden. For det er afgørende for årsager til en række sygdomme, bl.a. type-2 diabetes.

Her ved man, at både gener og miljøfaktorer som kost, rygning og motion spiller en stor rolle, men genernes betydning som forklaring på den stærke sammenhæng mellem lav fødselsvægt på den ene side, og risiko for udvikling af type-2 diabetes senere i livet på den anden side, har endnu været uafklaret.

Spørgsmålet er vigtigt, fordi det kan være afgørende for, i hvor høj grad vi skal interessere os for forebyggelse af type-2 diabetes allerede fra fosterstadiet.

Internationalt forskerteam

Et stort internationalt forskerteam har derfor nu undersøgt ca. en ½ mio. forskellige gener hos 70.000 mennesker med og uden type-2 diabetes. I forskerteamet var professor Allan Vaag fra Endokrinologisk Klinik på Rigshospitalet.

-Man ved, at der er 2-3 gange øget risiko for at udvikle type-2 diabetes, hvis ens fødselsvægt var blandt de nederste 10 %. Nogle af årsagerne til type-2 diabetes kan være kost, motion mv. Men det har også været på tale, at forhold i fosterlivet kan være årsag til sygdommen 50-60 år senere. Det lyder måske underligt – men en hypotese i den sammenhæng har været, at de arveanlæg, der giver type-2 diabetes, også giver lav fødselsvægt. Hvis dette er tilfældet, kan det betyde, at det ikke så vigtigt med miljøet i fostertilværelsen – forklaringen skal i så fald ligge i generne. Det har været det store spørgsmål de sidste mere end ti år, siger Allan Vaag.

Fødselsvægt og diabetes

For at finde ud af det, testede forskerne om nogle af de kendte gener, som er forbundet med øget risiko for type-2 diabetes samtidigt, er forbundet med lav fødselsvægt. Tidligere er netop dette forhold blevet testet på 25 gener, der disponerer for type-2 diabetes, hos 5000 danskere – men denne gang testede forskerne på 50 gener og 70.000 personer fra mange lande i verden.

-Forsøget viste, at ud af de 50 gener, man ved, disponerer for type-2 diabetes, er der kun to allerede kendte gener, der er associeret med lav fødselsvægt. Omvendt så vi, at blandt syv gener, der giver lav fødselsvægt, er der ingen nye, der disponerer for type-2 diabetes. Man kan altså ikke forklare den tendens, der er mellem lav fødselsvægt og type-2 diabetes ved hjælp af genetik alene, siger Allan Vaag.

Samtidigt kan vi nu se, at de i alt 50 type 2-diabetes gener, vi i dag kender, kun forklarer ca. 15 % af den formodede baggrundsrisiko for type-2 diabetes - når man vel at mærke ser bort fra livsstilsfaktorer som kost og fysisk aktivitet.

Fedekur ændrer generne

Forskerne kan derfor i et vist omfang lægge de genetiske overvejelser på hylden og intensivere forskningen i epigenetik – dvs. at arveanlæggene er ikke konstante men ændrer sig over årene og kan påvirkes permanent af miljøet eller af påvirkninger i fostertilstanden – fx moderens kost, blodtilførslen, infektioner mv.

Af den grund har Allan Vaag og kolleger undersøgt, hvad der sker, når raske unge mænd overfodres i fem dage.
-Ja, så sker der rigtigt mange ændringer i DNA’et i musklerne. Epigenetiske ændringer. Faktisk sker der ændringer i 45 % af generne hos de mænd, der bliver overfodret – dvs. at fed kost påvirker DNA på kun fem dage. Tidligere er det kun vist, at motion kan påvirke DNA’et på kort tid – nu har vi for første gang bevis for, at kosten betyder ligeså meget, siger Allan Vaag.

Forskerne kom på sporet af idéen om, at gener kan ændre sig ved kort tids overfodring gennem et forsøg, hvor ét gen blev undersøgt hos både raske kontrolpersoner og personer med lav fødselsvægt og øget risiko for type-2 diabetes. Her så de, at personerne med lav fødselsvægt og øget risiko for type-2 diabetes havde en ændret respons ved overfodring end de raske kontrolpersoner.

Derfor er der nu igangværende studier, hvor blandt andre Allan Vaag undersøger, hvordan personer med lav fødselsvægt ændrer DNA ved overfodring, når man ser på alle generne. Hypotesen er, at generne hos personer med lav fødselsvægt og øget risiko for type-2 diabetes ændres mindre end hos raske – og deri ligger måske en af de centrale årsager til type-2 diabetes.

-Tidligere troede man, at ændringer i DNA’et – det, at kroppen kan ’tænde’ eller ’slukke’ for nogle gener på grund af en påvirkning udefra fx i fosterlivet eller senere, at det var stationært. Men nu ved vi, at det kan ske mere akut fx over bare fem dage. Og det, at en person født med lav fødselsvægt ikke i samme grad er i stand til at tænde og slukke for ændringerne af DNA’et løbende og derfor lettere får type-2 diabetes – det er måske i virkeligheden dér, defekten ligger, siger Allan Vaag.

Om type-2 diabetes

280.000 danskere lyder af type-2 diabetes. På verdensplan har omkring 300 mio. mennesker sygdommen.

Den translationelle forskning i diabetes på Rigshospitalet sker i et bredt samarbejde indenfor en række områder bl.a. i relation til gravide, kræft, stamceller samt vækst og reproduktion.

> Medicinsk Endokrinologisk Klinik


Redaktør