Thoraxkirurgisk Klinik Danmarks bedste

Dagens Medicin har igen i år kåret Thoraxkirurgisk Klink i Hjertecentret som Danmarks bedste thoraxkirurgiske afdeling.

​​​​

Kåringen baseres på en samlet vurdering af behandlingskvalitet, patienttilfredshed og afstemning blandt sundhedsprofessionelle.

Ligesom sidste år var der tæt løb mellem thoraxkirurgien på Rigshospitalet og Skejby, men det afgørende for Dagens Medicin er, at Thoraxkirurgisk Klinik på Rigshospitalet samlet set har de bedste behandlingsdata.

Thoraxkirurgisk Klinik er topscorer, når det kommer til resultaterne for isolerede bypassoperationer og isolerede klapoperationer. Derudover får de den samlede førsteplads for at ligge nummer to inden for behandling af lungekræft og isoleret aortaklapoperation. 

Klinikchef Peter Skov Olsen understreger i et interview i Dagens Medicin, at de gode resultater først og fremmest kan tilskrives et højt specialiseret kirurgteam og det tætte samarbejde mellem kardiologi, thoraxanæstesi og thoraxkirurgi i Hjertecentret. 
 
Du kan læse mere i Dagens Medicin (nr. 36, Fredag 22/11 2013) eller via nedenstående link:




Redaktør