Større livskvalitet til korttarmspatienter

Overlæge, ph.d. Palle Bekker Jeppesen har fra Novo Nordisk Fonden modtaget en bevilling på 2,5 mio. kr. over 5 år til forskningsprojektet ”Anvendelse af intestinale vækst-faktorer i behandlingen af patienter med korttarmssyndrom”.

​​

Artikel bragt i nyhedsbrevet Indenrigs april 2013

Siden 2007 har overlæge, dr. med. Palle Bekker Jeppesen v
æret laboratorieansvarlig overlæge på Medicinsk Gastroenterologisk Klinik, som på verdensplan er førende inden for behandling af korttarmspatienter med behov for ernæring via kateter i blodåren (parenteral ernæring). Klinikken har et patientvolumen, der står mål med de største centre i både Europa og USA. 
> Medicinsk Gastroenterologisk Klinik

Aktuelt har omkring 300 korttarmspatienter i Danmark behov for parenteral ernæring. Antallet af patienter er stærkt stigende både i Danmark og i udlandet og ser ud til mere end at blive fordoblet hvert 10. år.

Vores væskebalance og ernæringstilstand er afhængig af, at vores tarm kan optage tilstrækkeligt med salte, væske og næringsstoffer. Har vi sygdomme i tarmen, fx betændelse, blodpropper, tarmslyng, kræft m.m. kan tilstanden være livstruende, og derfor kan det være nødvendigt at operere noget af tarmen væk.

Stærkt forringet livskvalitet

Indtil slutningen af 1960’erne har korttarmspatienter med svigtende tarmfunktion været overladt til at dø. Siden har det været muligt at sikre patienternes overlevelse ved at tilføre væske og ernæring gennem et centralt kateter (parenteral ernæring).

Flere end 500 danske korttarmspatienter har på denne måde reddet livet – men med en stærkt forringet livskvalitet herunder stærkt reduceret socialt liv. Om dagen er patienterne ofte plaget af diarré eller problemer med store mængder afføring – typisk 3-5 liter i døgnet – ofte i stomi-poser. Om natten skal patienten have tilført parenteral ernæring. Det aldersmæssige spænd blandt patienterne går fra 3 år til over 80 år; lidt flere af patienterne er kvinder end mænd. 


Hormoner for vækst og funktion

Hormoner med indvirkning på tarmens vækst og funktion er nu identificeret. Det første af disse, Glucagon-like peptide (GLP) 2 er, efter en 10-årig intensiv forskningsindsats på Medicinsk Gastroenterologisk Klinik, netop godkendt i både Europa og USA til klinisk anvendelse. En række andre hormoner har i dyre-eksperimenterelle studier imidlertid også vist at have gunstig effekt på tarmens vækst og funktion, heriblandt GLP-1.

- En lang række hormoner synes at indgå i det ”orkester”, der i et samspil af solister bestående af enkelthormoner ser ud til at være af betydning for tarmens vækst og funktion. Ved hjælp af såkaldte metaboliske balancestudier, hvor vi måler tarmens restfunktion, er det dermed muligt at identificere funktionen af de enkelte hovedaktører i orkestret siger, Palle Bekker Jeppesen.

Ny behandling skal øge livskvaliteten

- Det betyder, at vi forhåbentligt vil kunne iværksætte en skræddersyet kombinations- og hormonbehandling til den enkelte patient, sikre en bedre livskvalitet og mindske de komplikationer, der er forbundet med den kunstige, intravenøse ernæringsform – herunder reducere patienternes diarré og afhængighed af parenteral væske- og ernæringsterapi, siger Palle Bekker Jeppesen og slutter:

- Novo Nordisk Fondens bevilling betyder utroligt meget for klinikkens mulighed for at opskalere klinikkens 40-årige forskningstradition, herunder at øge samarbejdet nationalt og internationalt og ved yderligere at styrke forskningsmiljøet gennem rekruttering af yderligere et par ph.d.-studerende.

Redaktør