Ny professor har 3D-ultralyd på dagsordenen

Klinikchef Henrik Sillesen er nyudnævnt professor i karkirurgi, og hans navn er i årevis blevet kædet sammen med ultralyd. Men ultralyd er ikke bare ultralyd. Som noget helt nyt er ultralyd i 3D kommet på banen - med store fordele for patienterne i vente.

​​

Artikel fra Indenrigs, nummer 18, 2012

I de sidste 15-20 år har lægerne kunnet stille diagnosen åreforkalkning i fx halspulsåren, hovedpulsåren eller benene ved hjælp af ultra- lyd. Åreforkalkning er en tilstand, som flertallet af os vil få, men årefor- kalkning er imidlertid kun farligt hos nogle.

Eksempelvis åreforkalkning i halspulsåren, som kan forårsage blod- prop i hjernen, her kan behandlingen – nemlig operation – kan være ganske risikabel. Ud af seks patienter, som opereres for åreforkalk- ning i halspulsåren for at forebygge, har en enkelt gavn af operationen. Derfor er bedre diagnostik i høj grad i søgelyset – og 3D-ultralyd ser nu ud til at kunne blive en del af løsningen.

- Det er langt fra til patienternes fordel, at vi behandler ved at ope- rere flere uden effekt. Selve operationen udgør jo en betydelig risiko. Imidlertid er denne form for ”overbehandling” helt almindelig i fore- byggende sammenhæng; behandling af 6 for at opnå effekt hos 1 er faktisk ganske effektivt. Nu viser der sig så mulighed for, at vi endnu bedre kan finde frem til de patienter, der har gavn af operation, og de, der sagtens kan klare sig uden, siger klinikchef, professor, overlæge, dr.med. Henrik Sillesen fra Karkirurgisk Klinik i Abdominalcentret.

3D afgør operation

Med 3D-ultralyd har lægerne helt nye muligheder for at diagnosticere mere præcist – idéen med de tre dimensioner er nemlig, at man kan måle både formen, mængden af åreforkalkningen og indholdet – og det har afgørende betydning for, om en operation er den rette be- handling. Det, åreforkalkningen er lavet af, og dens volumen er nemlig bestemmende for risikoen ved at operere eller at lade være.

- For åreforkalkninger i halspulsåren, der kan føre til blodpropper i hjer- nen, kan vi på den måde bedre undgå at operere patienter, der ikke har gavn af det. Ved udposning på hovedpulsåren, aortaaneurisme, hvor man i dag baserer behandlingen på diameteren af aorta, kan vi med 3D beregne volumen, som er et langt mere følsomt parameter for vækst end diameteren. Herved vil vi mere nøjagtigt kunne vurdere, om udposningssygdommen er i ro, om en given behandling har den forventede effekt eller om operation kan blive påkrævet, siger Henrik Sillesen og tilføjer:

- I det hele taget giver ultralydsundersøgelsen, der udføres ved for- undersøgelsen i karkirurgisk ambulatorium, mulighed for, at patienten undgår at vente på at blive skannet, at blive sendt fra læge til læge på forskellige afdelinger og undgår at få røntgenstråler. Idet diagnosen stilles og bekræftes ved forundersøgelsen, kan beslutning om be- handlingen tages allerede samme dag – og alt sammen af samme læge, fortæller Henrik Sillesen.

Læger skal se udover specialet

Fordelene ved den ekstra dimension er derfor åbenlyse: Patienten får en bedre behandling og et bedre og kortere behandlingsforløb. Patienten undgår kontrastvæske og røntgenstråling og hospitalet og samfundet sparer penge.

-I det hele taget rammer hele denne teknik lige ned i hjertet på idéen om, at vi i stedet for blot at være gode kirurger, skal være gode læger og behandle patienten bedst muligt – at se lidt udover vores respektive fagområder og åbne øjnene for, at der kan være bedre og mere effektive måder at diagnosticere og behandle på – på tværs af specialerne, slutter Henrik Sillesen.

> Karkirurgisk Klinik, Abdominalcentret


Redaktør