Bedre intensiv overvågning af hjernen med cEEG

Neurocentret har i det sidste år arbejdet ihærdigt for at kunne tilbyde såkaldt kontinuerlig elektroencefalografi (i daglig tale cEEG ) til udvalgte kritisk syge patienter. Undersøgelsen er nu i fuldt klinisk brug og forventes at optimere hurtigere og bedre behandling.

I et samarbejde mellem Neurofysiologisk, Neurologisk, Neurokirurgisk og Neuroanæstesiologisk Klinik, og med støtte fra center- og hospitalsdirektion, er det nu muligt at tilbyde cEEG på Neurointensiv Afsnit (NIA) 2093 og på Neurologisk Akutafsnit 2094.

Det betyder, at hjernen hos kritisk syge neurointensive patienter nu kan overvåges langt bedre end tidligere. For patienten betyder det, at der kan sættes ind med hurtigere og mere effektiv behandling fx af krampe-aktivitet i hjernen.

I det nye år følger også tilbud om monitorering af kritisk syge børn, når de er indlagt på Afsnit 4131. Det bliver muligt at undersøge med cEEG, når afdelingen har etableret højhastigheds trådløst netværk, fordi apparaturet er trådløst og på hjul og har en IT-opkobling, hvor data døgnet rundt sendes online. Det betyder, at den neurofysiologiske døgnvagt med fjernadgang kan vurdere cEEG og kan kontaktes, hvis personalet ser noget uventet.

Belastning af hjernen

- ”Kramper er ikke en sund belastning for hjernen. Hypotesen er, at jo flere og jo længere tid kramperne varer, jo større risici for, at de forvolder skade på hjernen. Derfor vil vi gerne kunne behandle så hurtigt og effektivt som muligt,” siger overlæge Martin Fabricius, Klinisk Neurofysiologisk Klinik.

Han har sammen med en tværgående styregruppe været ansvarlig primus motor omkring proces, organisering, uddannelse og implementering af den nye undersøgelsesmetode.

Forbedret diagnostik

EEG eller elektroencefalografi er den faglige betegnelse for registrering af hjernens elektriske aktivitet. EEG anvendes typisk til vågne patienter med optagelser over typisk ½ til en hel time. Ved cEEG udføres denne optagelse over mange timer.

CEEG er især klinisk relevant hos akutte og bevidstløse patienter efter langvarige krampeanfald. Og hos patienter, hvor man mistænker, at årsagen til, at patienten ikke som forventet vågner men fortsat er bevidsthedssvækket, kan skyldes ”usynlige kramper” i hjernen, såkaldt subklinisk krampeaktivitet.

”Lidt firkantet sagt, fanger vi fra starten af EEG optagelsen ca. 15 % af patienterne og efter en time ca. 50 %. Man kan også sige, at der er 50 %, som vi ikke fanger, med mindre vi forlænger optagelsen ud over en time. Derfor giver kontinuerlig elektroencefalografi nye muligheder,” siger Martin Fabricius.

Han forklarer, at der er stram styring, entydige retningslinjer incl. et flowchart til lommebrug, der fortæller, hvornår der skal henvises til akut EEG og hvornår til cEEG – og så er det ét og samme tlf. nummer, som besvares 24/7 af i alt 7 speciallæger i vagt.​


Redaktør