Den japanske forbindelse

Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik mestrer på internationalt niveau de nyeste, mest avancerede og skånsomme teknikker inden for stor leverkirurgi.

​​

Niveauet skyldes ikke mindst klinikkens samarbejde med japanske leverkirurger, som i nu snart 40 år har givet store behandlingsmæssige gevinster i begge lande – for en stor gruppe svært syge patienter i Danmark betyder det, at de i dag kan helbredes med kirurgi for kræft i leveren.

Indenrigs nummer 11. 2012 

Hvis du synes, at Rigshospitalets ”Vision og mål 2020” med ord som internationa- lisering og mål om, at Rigshospitalet skal være Danmarks internationale hospital er lidt luftige, så får begreberne ben at gå på i historien om ”Den japanske forbindelse”, hvor overlæge Peter Nørgaard Larsen, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik i Abdominalcentret er en nøgleperson.

Da Peter Nørgaard Larsen i starten af 90’erne kom til Rigshospitalet som nyansat 1. reser- velæge, var grundstenen til et samarbejde mellem danske og japanske leverkirurger al- lerede 20 år tidligere lagt af klinikkens davæ- rende chef, professor Flemming Stadil og en japansk læge, nu pensioneret professor Mits Miyata, som havde været på et forsknings- og studieophold på Riget. Siden fulgte flere japanske læger, og Peter Nørgaard Larsen blev derfor hurtigt efter ansættelse gode venner med en ung, japansk kirurg, Yoshika- zu Yauda, nu professor og General Manager på Jichi Medical University nord for Tokyo, som var på et års studieophold med fokus på at lære af Rigshospitalets forberedelser til at kunne foretage levertransplantationer, som Japan dengang ikke brugte.

Japanske kirurger imponerede

-Dr. Yasuda fascinerede mig, fordi han var vant til årligt at operere op mod 100 patienter for kræft i leveren. Til sammenligning opererede vi dengang årligt kun et par patienter. Derfor søgte jeg Kræftens Bekæmpelse om støtte til tre måneders ophold på Jichi Medical School og fik 1 måneds ophold bevilget. Jeg blev dybt imponeret over at se, hvad de japanske kolleger rent kirurgisk og teknisk var i stand til, og skrev efterfølgende en ”vildt begejstret” rapport til KB om den nye type leverkirurgi, som japanerne havde udviklet med brug af intraoperativ ultralyd for at kunne lokalisere svulstens størrelse og beliggenhed i leveren for efterfølgende at kunne udføre den mest hensigtsmæssige og skånsomme leverresektion, siger Peter Nørgaard Larsen. 


Udvikling af kirurgiske teknikker

Japan har gennem alle år haft en højere forekomst af primære levertumores end Danmark og den vestlige verden. Det skyldes hovedsageligt en stor hyppighed af hepatitis B og C, som ofte går over i en kronisk fase med udvikling af skrumpelever og medfører en stærkt øget risiko for udvikling af primær leverkræft. Det er med det afsæt, at de japanske leverkirurger gennem årene har udviklet særlige effektive og samtidig skånsomme kirurgiske teknikker, som vi i dag med succes anvender til danske patienter med primær leverkræft og levermetastaser.

Og tingene har virkeligt udviklet sig på Rigshospitalet. Fra årligt et par operationer i 1990’erne til forventeligt op mod mindst 300 operationer i 2012. Alt sammen i kraft af den japanske forbindelse tilsat en dansk politisk forståelse for nødvendigheden af at centralisere stor leverkirurgi. For forudsætningen for at kunne måle sig med de bedste på internationalt niveau er et stort patientvolumenøvelse gør mester, understreger Peter Nørgaard Larsen.

Kirurgi eneste chance for helbredelse

-På verdensplan er Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik, hvad leverkirurgi angår, i dag blandt de 10 største specialafdelinger. Kirurgisk behandling af ondartede leverlidelser er eneste chance for helbredelse. Enten alene eller i kombination med kemoterapi, som ikke alene kan helbrede. Fem år efter radikal fjernelse af levermetastaser er 40 % af patienterne i live. Et meget højt tal, som ville være nær 0 %, hvis vi ikke havde opereret. Det siger Peter Nørgaard Larsen og forklarer:-Kirurgisk skal vi kunne fjerne alt kræftvæv samtidig med, at vi efterlader nok væv til, at patienten kan leve videre – det er ca. 20 % levervæv. Fjerner vi mere væv, risikerer man, at patienten dør af leversvigt.

En stor dansk/japansk kirurgisk familie

I dag udgør danske og japanske leverkirurger fortsat ”en stor familie”, og årligt samles ca. 20 danske og japanske kirurger for at udbygge både faglige og personlige relationer. Og japanerne er fortsat meget interesserede i at komme til Rigshospitalet for at lære primært om levertransplantationer.

- Min gode ven, professor Yasuda, har fx selv med inspiration fra Rigshospitalet oprettet det største transplantationscenter for børn i Japan. Vi fortsætter kort sagt det indbyrdes givende samarbejde til glæde for svært leversyge patienter i begge lande, og i 2013 fejrer vi 40 års jubilæum for den japanske for- bindelse, formentlig med et symposium på Rigshospitalet slutter Peter Nørgaard Larsen.

> Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik, Abdominalcentret


Redaktør