Bibliotekscafé med Anne Mette Kirk

Tidspunkt Ikon
Dato: 04-10-2023
Tid: 16:00 - 17:00
Sted

​Patientbiblioteket, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Tilmelding

​Ingen tilmelding. Alle er velkomne.​



Forfatter Anne Mette Kirk gæster biblioteket og fortæller om sin nyeste roman "Dobbeltfejl." En nervepirrende roman om sociale hierarkier, alt det som ikke siges mellem mennesker, og om, hvad der sker, når den perfekte verden vendes på vrangen.

14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb?

Det er der langtfra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, har været venner hele livet, men nu står de pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse.​

Dobbeltfejl dissekerer det moderne forældreskab på samfundets solside og undersøger, hvor svært det er at opføre sig voksent, når noget truer vores børn. Og hvor tynd fernissen er, når det rå moderinstinkt viser kløer.

Glæd jer til en spændende eftermiddag med Anne Mette Kirk. 

Vi serverer kaffe/te og lidt sødt til arrangementet.





Redaktør