
Cecilie Lind fortæller om sin nye roman i samtale med litteraturformidler Anja Brygmann. ”Pigedyr” er blevet kaldt en moderne Lolita-fortælling. Den handler om en ung teenagepige og hendes magt og afmagt i mødet med meget ældre mænd, og deres begær. Romanen kan også læses som en radikal kritik af vores hunger efter lillepigen, og det er en både smukt skrevet, modig og kompleks roman.
Undervejs vil Cecilie Lind også læse lidt op fra romanen, der også er nomineret til DR-Romanprisen 2023.