Børn og unge er i en særlig sårbar situation, når en forælder eller søskende bliver ramt af en skade på hjerne eller rygmarv. Desværre bliver børn og unge som pårørende ofte overset i sundhedsvæsenet. På denne temadag for fagprofessionelle er der fokus på vidensdeling og erfaringer fra praksis i neurorehabiliteringen.
På temadagen får du som deltager:
- Viden om børn og unges reaktioner og behov i forhold til at være pårørende til et familiemedlem med en skade på hjerne eller rygmarv.
- Indsigt i hvordan fagprofessionelle kan inddrage pårørende børn og unge samt deres forældre i neurorehabiliteringen.
Målgruppe:
Fagprofessionelle på hospitaler, i kommuner og private institutioner som arbejder med personer med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade. Det kan være ergoterapeuter, fysioterapeuter, hjerneskadekoordinatorer, logopæder, læger, psykologer, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, ledere, kvalitets- og udviklingspersonale m.fl.