Interview: Rigshospitalets bioanalytikerpris 2015

Årets Bioanalytik​​er er rollemodel for fremtidens bioanalytikere​. Læs interview med Dijana Terzic.

Årets Bioanalytiker 2015 Dijana Terzic er en af de 850 bioanalytikere på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, der bringer faget et skridt videre. Hun er netop startet en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet med et forskningsprojekt, der kan bidrage til at forbedre behandlingen af patienter med diabetes og hjertekarsygdom.​

Ved det årlige Symposium for Bioanalytikere og Laboranter på Rigshospitalet 20. maj blev Dijana Terzic fejret som rollemodel for fremtidens bioanalytikere. Ved middagstid blev det offentliggjort, at hun har fået hæderstitlen Årets Bioanalytiker 2015, som er en anerkendelse af en helt særlig indsats inden for bioanalytikerfaget.                            
            
​​Den 32-årige bioanalytiker er stilfærdig i sin væremåde, men når hun fortæller om sit arbejde stråler øjnene, og engagementet i stemmen smitter. Det er tydeligt, at Dijana Terzic er dybt optaget af sit arbejde på Rigshospitalets Klinisk Biokemisk Afdeling, hvor hun har været i syv år. 

Foto: Mikkel Baagøe

Hun har praktisk erfaring fra driften på laboratoriet, hvor der dagligt håndteres mange hundrede forskellige blodprøver og analyser til Rigshospitalets patienter. Det giver godt kendskab til det daglige arbejde som bioanalytiker med planlægning af processer, logistik, kvalitetssikring og patientsikkerhed.

Gratis uddannelse er fantastisk

Efter to år i driften blev hun for fem år siden forskningsbioanalytiker.

Hun har taget en master i biomedical laboratory science, der er navnet på den akademiske kandidatgrad indenfor bioanalytikerområdet. I Sverige er der flere hundrede med den akademiske videreuddannelse. Tallet er endnu lavt, men voksende i Danmark. 

Der er ikke deciderede stillinger til akademisk uddannede bioanalytikere i hospitalsvæsenet herhjemme. 

- Jeg har kastet mig ud i det. Det synes jeg også andre skal gøre. Man må starte, selv om man ikke helt ved, hvor det ender en dag. Jeg synes, det er fantastisk med al den gratis uddannelse og videreuddannelse, som man kan få i Danmark og Sverige i forhold til f.eks. USA og Australien, hvor uddannelse koster mange penge. Det er jo bare at gå på nettet, så kan man vælge alt muligt, siger hun. 

Hun har uddannet sig samtidig med, at hun arbejdede på fuld tid. Ikke bare med den akademiske videreuddannelse, men også med en række kurser. Dijana Terzic har f.eks. et særligt kursus i at scanne grisehjerter, som hun tog, fordi der var behov for det i forskergruppen. 

- Engagementet holder man ved lige ved at blive at læse artikler og tage kurser og uddannelse. I vores fag sker der hele tiden noget, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, som den gør i dag. Vi bioanalytikere er nødt til at følge med og tage kurser, og det er med til at gøre vores arbejde så interessant. Det er et fag i konstant udvikling, siger hun.​

- Mulighederne for uddannelse er noget af det, som jeg elsker ved at bo i Skandinavien, mange her tænker ikke over, hvor fantastisk det egentlig er. Vi kan uddanne os hele livet i vores fag. Vi kan samtidig også tage et kursus på Folkeuniversitetet i psykologi eller noget helt andet, bare fordi det interesserer os, siger hun.

Startede ph.d. i år

I år startede Dijana Terzic på en ph.d.-uddannelse med professor Jens Peter Gøtze fra Klinisk Biokemisk Afdeling som vejleder.

- Mit projekt undersøger, hvordan hormoner i tarmen påvirker hjertet. Der frigøres hormoner fra hjertet, men hvordan de påvirker tarmene og omvendt, ved vi endnu ikke så meget om. Hormoner er som et sprog, der skaber kommunikationen mellem kroppens organer, fortæller hun.

Forskningen fra projektet kan på længere sigt bidrage til at forbedre behandlingen af hjerte- og tarmsygdomme. 

- Det kan være med til at hjælpe de mange patienter med diabetes og hjertekarsygdomme, fordi der er mange ting omkring hjertets hormoner, som vi ikke forstår i dag, forklarer hun.​

Deltager på lige fod i forskergruppens diskussioner

I de to indstillinger til Årets Bioanalytiker om Dijana Terzic, blev det fremhævet, at hun både har erfaring med den daglige praktiske drift i laboratoriet og samtidig kan byde ind med ideer i den intellektuelle debat forskerne imellem. 

I forskergruppen er der både læger, dyrlæge, biologer og bioanalytikere. Traditionelt er bioanalytikerne dem, der udfører specifikke opgaver for de lægeuddannede forskere. Men den tradition har Dijana Terzic brudt. 

Hun kaster sig ind i de videnskabelige diskussioner på lige fod med de andre i forskergruppen. Samtidig er hun en ydmyg personlighed, der er vellidt af alle. Sådan beskrives hun kort fortalt i de to indstillinger.

- Vores forskningsgruppe er præget af åbne og tværvidenskabelige diskussioner. Vi er omkring 10 i gruppen. Læger, dyrlæge, bioanalytiker, biokemikere og bioanalytikere. Man lærer rigtig meget af hinanden i sådan en gruppe, fortæller hun:

- Vi, der forsker, mødes engang om ugen til forskermøder. Her præsenterer vi data og diskuterer muligheder og deler faglig viden. Afdelingen har samtidig større videnskabelige møder engang om ugen, hvor cirka 50 akademikere mødes for at præsentere deres forskningsprojekter.

Bor i Malmø med sin kæreste

Dijana Terzic bor i en lejlighed i Malmø med sin australske kæreste. Transporttiden til Rigshospitalet er sammenlagt tre timer hver dag

- Men det går op, fordi arbejdstiden er lidt længere i Sverige. Vi har længere frokostpause, så jeg alt i alt er ligeså længe væk på arbejde som min kæreste, fortæller hun. 

​En enkelt gang gik det dog galt med transporten. Det var da den voldsomme storm ramte Danmark for et par år siden. Så stoppede togene til Sverige.

- Så måtte jeg og en kvindelig kollega, tage fra lufthavnen og tilbage til Rigshospitalet. Vi arbejdede til klokken tre om natten og lagde os så til at sove på chefens kontor, hvor der står en sofa. Vi kunne først rejse hjem til Sverige næste formiddag. Lige dér var jeg glad for, at jeg ikke havde børn, som stod og ventede i en børnehave i Malmø. 

- Men ellers går det fint med togturene frem og tilbage fra Sverige, siger Dijana Terzic, der dog på længere sigt gerne vil bo tættere på Rigshospitalet, hvor hun har planer om at blive i mange år.

Af journalist Hanne Stetting Duvå

Foto: Mikkel Baagøe​

Redaktør