Telefon

På Rigshospitalet må du kun bruge din mobiltelefon uden for de højintensive områder pga. det højt specialiserede udstyr.

Mobiltelefoner

Mobiltelefoner skal være slukkede i hospitalets højintensive områder, dvs:
  • ​Intensivstuer
  • Neonatalstuer
  • Operationsrum
  • Opvågningsrum.
I alle andre områder kan mobiltelefoner anvendes frit.
I højintensive områder kan mobiltelefonens signaler forstyrre hospitalets tekniske udstyr - og dermed også den livsvigtige overvågning af alvorligt syge patienter. 
 
Du vil se personalet bruge bærbare telefoner, men de er af en særlig type som ikke forstyrrer udstyret (DECT-telefoner).​

Telefon ved sengen på Blegdamsvej

Er du indlagt på Blegdamsvej kan du ringe, så længe du vil, til danske mobil- og fastnettelefoner – helt gratis. Du løfter blot røret, trykker 0 og taster nummeret, du vil ringe til.
 
Skal du ringe til udlandet, 90-numre, særtjenester (oplysningen, klokken mv.), skal der købes et telekort, som vil blive forhandlet i kiosken på Blegdamsvej (fås også på posthuse, hos grønthandlere, mv).
 
Vær opmærksom på, at flytter du sengeplads, er der nyt patienttelefonnummer, som du nu selv skal huske at fortælle de pårørende. Du kan altså ikke flytte dit telefonnummer, når du flytter sengeplads.​
 

Mønttelefon på Blegdamsvej

Du kan finde mønttelefon ved blodprøvetagningen mellem opgang 4 og 5.​

Redaktør