Hvilerummet er et tilbud til ambulante patienter. I hvilerummet kan du slappe af og finde ro, mens du venter på hjemkørsel, eller hvis der er ophold imellem dine behandlinger. Du finder hvilerummet i forhallen, og det har åbnet alle hverdage i tidsrummet 7.00-16.00.
Hyggelig stemning og magelige stole
Her er der god mulighed for at slappe af i hyggelige omgivelser. I hvilerummet er der behagelige hvilestole, aviser og blade, og du er velkommen til at spise din medbragte mad ved bordene.