Rigshospitalet i 2005 (til venstre), i 1900-tallet (i midten) og i 1800-tallet (til højre).
Når man fra lang afstand får øje på Rigshospitalets markante 16-etager høje Centralkompleks, kan det være svært at forestille sig, at et 250-års jubilæum skulle være nært forestående. Men kikker man nøjere efter, finder man blandt den grå 1960'er beton enkelte bygninger, som antyder en forudgående historie. Således bl.a. de smukke, røde murstensbygninger ud mod Frederik den 5's Vej og Fælledparken. De stammer fra Rigshospitalet anno 1910.
Af det allerførste hospital er der vist kun vejnavnene tilbage her på stedet: Frederik den 5's Vej og Juliane Maries Vej. Det første hospital blev nemlig opført i Bredgade som en del af enevældens Frederiksstad, og blev indviet af Frederik den Femte (gift med Dronning Juliane Marie) den 30. marts 1757 - Danmarks første egentlige hospital, "Kongelig Frederiks Hospital".
Rigshospitalets ydre bygningsmæssige historie er således fordelt på 3 perioder, som kort vil blive beskrevet nedenfor.
Kik evt. forbi på Det Kongelige Biblioteks billeddatabase (søg på "Rigshospitalet") - eller på Medicinsk Museion - tidligere Medicinsk Historisk Museum i Bredgade i København.
Med Rigets Have, indviet sommeren 2006, kan vi nu igen byde på afslappelse og adspredelse i skønne, grønne områder.
Det nye Rigshospital - op i højden (1970)
I 1970 blev et helt nyt hospitalsbyggeri taget i brug - "Det nye Rigshospital". Det gamle hospital var i løbet af få årtier blevet for småt til at kunne rumme de mange patienter og specialer, der voksede frem i kølvandet på videnskabens fremskridt. Med det oprindelige hospital i fuld funktion, blev der i årene 1960 - 1978 gradvist opbygget et helt nyt hospital inden for de eksisterende arealer. Byggeriet blev oven i købet færdigt til tiden og budgettet overholdt!
Det 16 etager høje Centralkompleks - i dag Rigshospitalets vartegn - udgjorde 1. etape i opførelsen af "Det nye Rigshospital". Det 16-etager høje Centralkompleks blev opført i 'hjertet' af det oprindelige hospital fra 1910 - midt i Grønnegården, som var det samlende midtpunkt for hele hospitalet, hvor man via et udbygget stisystem kunne krydse fra den ene bygning til den anden. Byggeriet krævede, at man først rullede den gamle røntgenbygning ca. 45 meter for at skaffe mere plads på byggegrunden - og det foregik vel at mærke mens der blev røntgenfotograferet patienter i bygningen!
I 1970 stod Centralkomplekset klar til indflytning - topmoderne, med 2-sengestuer, funktionaliteten i top og med det seneste nye apparatur. Herefter kunne man gradvist rømme de gamle pavilloner og andre bygninger, som måtte vige pladsen for de øvrige nye bygninger. I dag stammer hovedparten af bygningerne på Rigshospitalet fra denne periode. - Og igen er hospitalet blev for småt til at kunne rummes inde for egne vægge. Lejede lokaler på den lige side af er Blegdamsvej er taget i brug.
Rigets Hospital - ude på Blegdamsfælleden (1910)
Indenfor de gamle bymure var pladsen trang - men her ude på Fælleden var byggegrundene billige og der var luft for visionerne. Det gamle Frederiks Hospital i Bredgade havde i slutningen af 1800-tallet uomtvisteligt brug for at blive erstattet af et nyt stort hospital med moderne forhold - og det fandt man plads til ude på Blegdamsfælleden. I 1910 blev "Det kongelige Frederiks Hospital" overdraget til staten, flyttede til den nuværende beliggenhed og ændrede navn til "Rigshospitalet", idet hospitalet herefter skulle være åbent for alle rigets borgere. I loven om hospitalet stod, at "... adgang til Hospitalet er lige for Befolkningen saavel fra Landet som fra Byerne".
Hospitalet var opbygget som 10 patientpavilloner samlet omkring en grønnegård (haveanlæg) og omkranset af fløjbygninger og en omfattende randbebyggelse med undersøgelses- og behandlingsfaciliteter, undervisningslokaler, boliger, stalde m.v. Den Kongelige Fødselsstiftelse havde fået sin egen bygning ud mod Tagensvej.
Ingen kunne på dette tidspunkt forudse, at væksten inden for behandling og forskning i den grad ville tiltage, at et helt nyt hospital ville komme på dagsordenen blot to årtier senere. I 1930'erne kom således de første planer om at bygge et nyt Rigshospitalet, men planerne blev skrinlagt ved udbruddet af 2. verdenskrig. Efter krigen blev sagen genoptaget, og i 1947 blev der nedsat en kommission til overvejelse af Rigshospitalets ombygning. Kommissionen afgav sin betænkning, og i 1958 blev loven om udvidelse og ombygning af Rigshospitalet vedtaget.
Kongelig Frederiks Hospital - Danmarks første (1757)
Det Kongelige Frederiks Hospital - Danmarks første egentlige hospital - blev opført af Frederik den 5. (gift med Dronning Juliane Marie) i den nye københavnerbydel Frederiksstaden, fornemt placeret i Bredgade. De gamle bygninger står der endnu og huser i dag Kunstindustrimuseet.
Hospitalet var grundlagt af Frederik den Femte i 1757, og blev drevet som en selvejende institution med det formål at yde ubemidlede patienter fri kur og pleje - enkelte selvbetalere fandt dog også vej. Det var et ufravigeligt krav, at kun patienter med udsigt til helbredelse kunne indlægges i én af de 300 pladser hospitalet rummede.
De lægelige specialer kom hurtigt i kraftig vækst - og ligeså antallet af patienter, der kunne behandles. Efter indvielsen af Københavns Kommunehospital i 1863 indså man, at tiden nu var inde til at tage fat på de voksende problemer med pladsmangel på Det Kongelige Frederiks Hospital, som lå klemt inde mellem andre bygninger i Bredgade.
Mens de politiske diskussioner bølgede - såvel internt på hospitalet, som eksternt i ministerier, Folketinget og Landstinget - rykkede alternativet til en ombygning af de eksisterende bygninger nærmere: planerne om et helt nyt hospital på et af de billigere byggegrunde uden for søerne.