Derfor bygger vi

​Region Hovedstadens vision er et sundhedsvæsen i verdensklasse. Derfor arbejdes der hele tiden med at udvikle sundhedsvæsenet, så borgerne får de bedst mulige tilbud. Uanset hvad man fejler, skal borgerne være sikre på at blive behandlet med høj faglig kvalitet.​

​​Foto: Ty Stange

​Patienterne er i centrum, når Region Hovedstaden de kommende år investerer 15 milliarder i 7 nye hospitalsbyggerier, hvoraf 8 milliarder kommer fra Statens Kvalitetsfond. ​Byggerierne skaber tidssvarende og funktionelle rammer for den bedste behandling. Både patienter og personale inddrages i tæt dialog med arkitekter og entreprenører – så personalets arbejdsgange og patienternes behov går hånd i hånd med de gode arkitektoniske løsninger.

Byggerierne har fokus på bæredygtige og innovative løsninger i gode partnerskaber med private virksomheder. Som bygherre stiller Region Hovedstaden desuden store krav til leverandørers sociale ansvar.

Læs mere om Region Hovedstadens hospitalsbyggerier på: www.regionh.dk/nyehospitaler​


Redaktør