Opførelsen af byggeriet er godt i gang
Region Hovedstaden skrev i januar 2020 kontrakt med de seks entreprenører, der står for opførelsen af Neurorehabiliteringshuset.
De seks entreprenører er: Hoffman A/S på byggepladsentreprisen, Arkil A/S råhuset, Juul & Nielsen lukningsentreprisen, Jakon A/S apteringsentreprisen, Wicotec Kirkebjerg A/S installationsentreprisen og Hede Danmark på landskabsentreprisen.
Byggeriet er rigtig godt i gang, og hvis man besøger området, vil man udefra se et hus, der begynder at se færdigt ud. Ifølge tidsplanen skal huset være klar til indflytning maj 2023.
Det nye Neurorehabiliteringshus er tegnet af totalrådgiver AART Architechts A/S og Nordic – Office of Architecture med følgende underrådgivere: Harde Larsen Rådgivende Ingeniører A/S; Buro Happold ApS samt NIRAS A/S og Marianne Levinsen Landskab ApS. COWI A/S skal varetage byggeledelsen og fagtilsynet, og Rambøll er bygherrerådgiver på projektet.