Kognitive stimulerende miljøer

​​Vidste d​​​u, at dine omgivelser kan have en helende effekt i et langt sygdomsforløb? Rigshospitalet - Glostrups fondsprojekt om kognitive stimulerende miljøer har som sit primære formål at udvikle ny viden og herefter bruge den til genoptræning og behandling af patienter med skade på hjerne og i rygmarv – neurorehabilitering.​

​Foto: I kognitive stimulerende miljøer arbejder man med temaet stimulering 0-100%, da patienterne har brug for meget forskellige grader af stimuli i deres behandlings- og genoptræningsforløb.

Kognitive stimulerende miljøer drejer sig i bund og grund om de fysiske rammer, der omgiver og påvirker patienten under lange behandlingsforløb både på sengestuen, i trænings- og fællesområderne.

Det er en stor udfordring for patienter og pårørende at skulle opholde sig meget længe i omgivelser, der er tilrettelagt og indrettet af andre. Her vil kognitive stimulerende miljøer kunne bruges til at skabe mere fleksible og hjemlige rammer for både patienter og pårørende. Derfor er projektet også fra start tænkt med i opbygningen af Rigshospitalet - Glostrups nye neurorehabiliteringshus, som fra 2018 skal huse patienter med skade på hjerne eller i rygmarv, som oftest har meget lange indlæggelsesforløb.

Helende arkitektur og neurorehabilitering​

Der eksisterer allerede en del viden om helende arkitekturs stimulerende virkning, hvor brug af farve, lys og lyd i indretning af patient- og behandlingsstuer har en positiv effekt, for eksempel for kræftpatienter og patienter med demens. Men der findes kun meget begrænset viden, om hvordan sådanne miljøer virker på mennesker i neurorehabiliteringsforløb. Derfor samarbejder patienter, personale og projektets aktører nu om at finde de bedste måder at bruge helende arkitektur i neurorehabilitering med særligt fokus på den enkelte patients behov for genoprettende stimulering, afskærmning, struktur og træning.

Flytbar indretning og teknologi

Udfordringen i dag er, at de fysiske omgivelser ofte er uorganiserede og indretningselementer fastlåste, så de ikke kan tilpasses den enkelte patients behov. I projektet kigger man derfor meget på mulighederne i fleksible, flytbare elementer og eksisterende teknologi, som kan være med til at skabe genkendelig kommunikation, hjemlige rammer og mulighed for forskellige grader af stimulering.
 
Indretningselementerne skal samtidig kunne tilgodese patienter i alle fysiske positioner, fra sengeliggende til siddende, gående og stående, og kunne bruges af personale og pårørende i genoptræning og behandling i et tema der hedder 0-100% stimuli/træning.
Det er håbet, at projektets resultater på sigt kan bruges bredt til at skabe endnu bedre fysiske rammer og behandlingsforløb for patienter og andre plejeinstitutioner både i Danmark og i udlandet.


OPI-samarbejde

Projektet er lavet som et offentlig-privat innovations-samarbejde, et såkaldt OPI. Både den offentlige og private part er udviklingspartnere, der i et samarbejde udforsker og udvikler nye innovative løsninger.

Redaktør