Døgnrytmelys

​Døgnrytmelys kan blive en del af behandlingen og genoptræningen af de langtidsindlagte patienter i Rigshospitalet - Glostrups nye neurorehabiliteringshus. Læger og forskere er lige nu i gang med videnskabeligt at dokumentere de mulige positive effekter af tilpasset døgnrytmelys for både patienter og medarbejdere.

​Foto: Til venstre ses døgnrytmelyset på en decemberdag kl. 16. I forhold til traditionel belysning er der en øget mængde blåt lys i apopleksienheden 5. sal svarende til optimalt dagslys. Til højre ses døgnrytmelyset midt om natten, hvor det blå lys er fjernet fra lamperne, så døgnrytmen ikke forstyrres.

At dagslyset påvirker vores døgnrytme er efterhånden almen kendt. Men hvilken effekt har kunstigt dagslys egentlig på langtidsindlagte patienter? Dét er læger og forskere ved at undersøge på Apopleksienheden på Rigshospitalet - Glostrup i et samarbejde mellem Servicecentret og firmaet Chromaviso i et såkaldt offentlig-privat innovations-projekt (OPI). OPI-projektet er tosporet med både teknisk markedsmodning af loftslamper i alle rum og klinisk forskning af effekten af døgnrytmelys på patienter.
 
Den nye viden, som projektet bidrager med, skal blandt andet bruges af den projektgruppe, der står for opførelsen af det store nye neurorehabiliteringshus på Rigshospitalet - Glostrup, hvor patienter med skader på hjerne og rygmarv skal rehabiliteres. Fremadrettet er det også håbet, at mange andre vil kunne få glæde af forskningsresultaterne.

Hvad gør lyset?
Døgnrytmen er med til at styre alle kroppens celler, og cellernes arbejde er meget forskelligt, afhængigt af om det er dag eller nat. For eksempel bruger leveren natten til at forberede sig på en ny dag ved at fylde alle depoterne med sukker, så der er frisk energi, til når man vågner om morgen.

Selve døgnrytmecentret i hjernen afgør, hvad tid på dagen det er, hovedsageligt ud fra mængden af blåt lys. Mængden af blåt lys registres af nogle særlige lysopfangende celler vi har i øjet, som herefter sender signal til døgnrytmecentret i hjernen. En for stor konstant påvirkning af – eller mangel på – blåt lys kan rode rundt i vores døgnrytme og derved forvirre arbejdsrytmen for kroppens celler.

Projektets lys
I OPI-projektet tester man to patientgrupper for at måle effekten af døgnrytmelyset. Den ene gruppe er indlagt på stuer med særlige lamper, der følger lysintensitet og bølgelængde i forhold til døgnets naturlige lys og kontrolgruppen ligger på et afsnit med almindelige lamper. Projektet skal afklare om patienterne, der udsættes for det særlige døgnrytmelys, får et bedre søvnmønster, og om dette medfører at færre patienter eksempelvis bliver deprimerede. Det er første gang, effekten bliver videnskabeligt undersøgt på patienter under rehabilitering.
Andre undersøgelser har vist, at døgnrytmelyset har en gavnlig effekt på medarbejdere med natarbejde. Forhåbentlig vil der komme lige så interessante nye resultater ud af dette projekt, som kan indarbejdes i det kommende neurorehabiliteringshus, der skal stå færdigt i 2020.

Udvikling af sengelampe
Som udløber af projektet, er der blevet udviklet en flytbar, fleksibel sengelampe med tre funktionen. De tre funktioner dækker døgnrytmelys, almindligt hvidt lys og inspektionslys. Lampen har et ergonomisk og gribevenligt design, der tilgodeser behovene hos både patienter og personale, og så er den berørings- og rengøringsvenlig – til mennesker, til hospitaler.



Redaktør