Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​

Ph.d.: MinHospitalsStemme - et digitalt evalueringsværktøj udviklet og valideret sammen med børn og unge

Et nyt digitalt værktøj skal give børn og unge en stemme, så deres oplevelser af at være på hospitalet ikke længere bliver fortalt gennem forældrene.​

​Når børns oplevelser på hospitalet bliver målt, er det som regel de voksne, der svarer. Men ifølge forskning giver det et skævt billede af virkeligheden. Studier viser, at forældre typisk vurderer hospitalsophold mere positivt, end børnene selv gør. Dermed risikerer sundhedsvæsenet at overse væsentlige nuancer i børns oplevelser.

Det problem adresserer et nyt digitalt værktøj. Ph.d.-studerende ved Mary Elizabeths Hospital, Jane Hybschmann, har sammen med børn og unge udviklet 'MinHospitalsStemme' - et digitalt spørgeskema, der giver 5-17-årige mulighed for selv at evaluere deres møde med hospitalet.

- Vi ved, at børn kan og gerne vil spørges. Spørges om, hvordan deres tur på hospitalet var. Spørges om, de vil hjælpe andre børn med at få deres stemme hørt. Men de kan ikke spørges, som man ville spørge en voksen, så derfor har jeg de sidste knap tre år arbejdet på en meget mere børneorienteret løsning, som jeg kalder MinHospitalsStemme, som skal få børnenes stemmer ind i klinisk praksis og i forskning,” fortæller Jane Hybschmann. 

Video: Hør børn fortælle om MinHospitalsStemme.​

Børn og unge har haft en central rolle i udviklingen af MinHospitalsStemme. De har bidraget til formuleringen af spørgsmål, svarmuligheder og til de forklarende elementer, der møder barnet i starten af spørgeskemaet.

I stedet for lange tekster introduceres barnet til formålet gennem en kort video, hvor andre børn forklarer, hvad undersøgelsen handler om, hvorfor svarene er vigtige, og hvad anonymitet betyder. Spørgsmålene er tilpasset alder og modenhed og benytter blandt andet smileys og enkle formuleringer.

– Det handler om at spørge i børnehøjde og give børn tid og ro til at svare på deres egne præmisser, siger Jane Hybschmann.​

Testet på Rigsh​​o​​​​spitalet

Værktøjet er blevet pilottestet på flere børne- og ungeafdelinger på Rigshospitalet. Formålet har ikke kun været at indsamle data, men også at undersøge, hvordan børn og unge bedst inddrages, når deres erfaringer skal bruges aktivt i udviklingen af sundhedsvæsenet.

MinHospitalsStemme kan anvendes af afdelinger, der ønsker at inddrage børns egne vurderinger af deres hospitalsophold. Interesserede kan kontakte Jane Hybschmann på jane.hybschmann.soerensen@regionh.dk.​

Informationsmateriale

Protokoller​:

Omtale af ph.d.-pro​​​jektet:

​​Fondsmidler fra: 

  • ​Trygfonden
  • Helsefonden
  • Paulsens Mindefond
  • Børneriget Fonden​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden