Skaber tryghed og tillid

​I forhold til både patienter og kolleger, ser jeg det som min fornemmeste opgave at være med til skabe tryghed og tillid, fortæller social- og sundhedsassistenten Linda.

​​Linda, social- og sundhedsassistent

Når m​it ar​​bejde virkelig føles værdifuldt

Jeg har arbejdet på Hvidovre hospital siden 1999 og været omkring geriatrisk og -endokrinologisk afdeling, inden jeg for 7-8 år siden kom her til infektionsmedicinsk afdeling. Jeg arbejder på en afdeling, hvor fagligheden altid er i højsædet, og hvor den enk​eltes personlighed er skattet. 

Helhed​sorienteret tilgang til borgeren

Vi har en helhedsorienteret tilgang til alle de borgere, vi møder: De er på én gang syge og skal behandles som patienter samtidig med at de er mennesker, som selvfølgelig skal mødes som mennesker. De patienter, jeg møder, er indlagt i lige fra et enkelt døgn til mange dage. I forhold til den enkelte patient, ser jeg det som min fornemmeste opgave at være med til skabe tryghed og tillid. At være med til at styrke de ressourcer den syge patient har - og dermed bidrage til at kunne give dem den bedste udskrivelse.

Samarb​ejde på tværs af faggrænser

Jeg arbejder sammen med mange forskellige: Læger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, elever, studerende, sekretærer, almen praktiserende læger, unge, gamle, familier, pårørende. Det er noget af det, jeg rigtigt godt kan lide.

Travlhed og ​prioriteringer

Største udfordring i en travl hverdag er at kunne prioritere arbejdsopgaverne, så man bevarer overblikket og undgår, at det hele stikker af fra én. Hverdagen byder næsten altid på meget mere, man godt kunne tænke sig at have nået. Det kan være svært for hr. Hansen at forstå, at der er et fagligt belæg for at nedprioritere netop hans ønske. Men når dagene lykkedes, kan man godt blive lidt høj.

Noget mange ​kolleger ikke ved om mig

Ud over mit job som social og -sundhedsassistent har jeg uddannet mig til håndarbejdslærer og bruger i perioder nogle timer om ugen på at undervise på en ungdomsskole. At være sosu-assistent indebærer også at kunne sætte sig ind i, hvad der med raketfart sker blandt de unge. Og indsigterne fra ungdomsskolen, kan jeg bruge, når jeg møder studerende og elever på min afdeling og er praktikvejleder for assistenteleverne. Derudover er der jo også kolleger, som nyder godt af lidt sy-lektioner engang imellem. Det, tror jeg, de synes, er dejligt.


Redaktør