Styrende principper

​​En samlet kurs for Rigshospitalets innovationsindsats.

Vores vision bygger på fire styrende principper, der sætter en samlet kurs for Rigshospitalets innovationsindsats.

1. Det hele menneske i fokus

​Som hospital og sundhedsvæsen er vores kerneopgave først og fremmest at diagnosticere og behandle patienter. Men vi skal i lige så høj grad gøre en positiv forskel for menneskers livskvalitet og understøtte det netværk, der har en central rolle både før, under og efter behandlingen. Det handler om liv, og derfor insisterer vi på, at fremtidens sundhedsløsninger tager ansvar for det hele menneske - ikke blot den enkelte behandling. 

2. Udgangspunkt i det konkrete behov

​På Rigshospitalet tager vi altid udgangspunkt i konkrete behov hos vores patienter og sundhedsprofessionelle. De løsninger, vi arbejder med, har et klart ejerskab og forankring i det kliniske miljø. Det, mener vi, er afgørende for, at de er relevante og tilpasset brug i praksis.

3. Nye partneskaber, nye perspektiver

​Selvom Rigshospitalets klinikere er international topklasse, er kompleksiteten af fremtidens sundhedsudfordringer for høj til, at vi kan løse dem alene. Derfor sætter vi en ære i at nedbryde faglig silotænkning ved åbent og aktivt at involvere relevante samarbejdspartnere og de brugere, der er målgruppen for vores indsats.

4. Tredobbelt værdiskabelse

Værdien for den enkelte patient er central  for vores arbejde på Rigshospitalet. I Innovationsindsatsen prioriterer vi altid de løsninger, der skaber størst værdi for flest mulige mennesker. Potentialet for værdiskabelse vurderer vi tredelt. Værdien for patienten, for Rigshospitalet og vores sundhedsprofessionelle og for samfundet.

Redaktør