
CVK-projektet har til formål at gøre hverdagen nemmere for patienter, der har et Centralt VeneKateter (CVK). Projektet startede, da patienten Palle Hansen under sit sygdomsforløb opfandt en ny løsning til at beskytte sit kateter. På nuværende tidspunkt er der flere måder at beskytte kateterne, men kvaliteten varierer, og patienterne kan blive utrygge, når de står med ansvaret derhjemme. CVK-beskyttelsesposten er langt mere intuitiv, hvilket øger sikkerheden og skaber tryghed hos patienter og sundhedspersonalet, samtidig med at den sparer tid og ressourcer for alle parter.
Palle Hansen samarbejder med hæmatologisk afdeling på Rigshospitalet i forbindelse med at teste og validere produktet på afdelingen. Drømmen er at etablere en producerbar løsning, der kan skaleres og derved hjælpe patienter med CVK i hele landet.
Innovationscenteret har hjulpet Palle Hansen med at finde en klinisk sponsor for projektet, som kan stå for den daglige drift på afdelingen. Vi bidrager også med produktdesign kompetencer, både ift. formgivning og de tekniske tegninger, der gør produktionen af CVK-beskyttelsesposen mulig.