Datanørdens kamp mod betændelse i hjertet

​Betændelse på en hjerteklap er en alvorlig sygdom, hvor 15-20 procent af patienterne dør kort tid efter diagnosen. Overlæge Emil Fosbøl vil ændre den prognose ved at gå på opdagelse i registre og journaler.

Hvad hjælper bedst, når en patient har betændelse i hjerteklappen – medicin eller operation? Og hvorfor opererer vi kun 20 procent af patienterne med hjerteklapbetændelse i Danmark, når andre lande opererer 50 procent? 

De uafklarede spørgsmål om sygdommen endokarditis kæmper overlæge og ph.d. Emil Fosbøl fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet hver dag for at finde svarene på. Dels når han på 15. sal trækker i kitlen og behandler patienter i Enhed for Hjerteklapsygdomme, hvor han også er en del af ledelsen. Dels når han leder og inspirerer et hold af 30 forskere, der forsøger at løse nogle af mysterierne om endokarditis. For de to ting er uadskillelige for Emil Fosbøl.

Bleskift og forskningsdata

- Det er ekstremt tilfredsstillende, når forskningen kan påvirke den hverdag, jeg går i med patienterne. Vi har ikke særligt meget højkvalitetsviden om hjerteklapbetændelse. Patienterne har nogle hårde forløb, og i mange år har vi ikke kunnet knække kurven for, hvor mange der får sygdommen. Antallet af patienter er fordoblet, men der er samme dødelighed, og mange af behandlingsprincipperne er de samme som for 20 år siden, fortæller Emil Fosbøl. 

Hans daglige omgang med patienterne afføder en naturlig nysgerrighed på deres sygdom og lysten til at lede efter svarene i store mængder data. 

- Jeg har altid elsket at nørde med data. Da min hustru og jeg fik vores første barn for snart 14 år siden, lavede hun sjov med, at når jeg alligevel skulle op og skifte en ble om natten, så tjekkede jeg lige, at computeren stadig var i gang med at regne på forskningsdata. Det fantastiske er, at vi i Danmark faktisk har værktøjskassen til at nærme os svar på en masse spørgsmål om sygdom og behandling i store databaser.


21 millioner kroner på et år 

Inden for forskning og behandling af hjerteklapsygdom tilhører Emil Fosbøl trods sine kun 38 år allerede den globale elite. Det afspejles blandt andet i mere end 240 publicerede artikler og det faktum, at han alene det seneste år har skaffet 21 millioner kroner til forskningen i klapsygdom og endokarditis. 

Vejen til hjertet som forskningsfelt blev grundlagt, da han som medicinstuderende fik et studiejob, hvor han skulle overvåge hjertepatienters elektrokardiogrammer. Det førte ham til et forskningsmiljø, der arbejdede for at finde nye og bedre behandlingsmuligheder til hjertepatienter ved at se på data. 

- På Glostrup Hospital gav en overlæge mig en seddel med navnene på to erfarne kardiologer, Lars Køber og Christian Torp-Pedersen, som jeg tog kontakt til. De inspirerede mig og blev mine mentorer. Jeg fandt ud af, at kardiologi er vildt sjovt, og siden har jeg egentlig bare fulgt min mavefornemmelse. 

Ph.d. og læge næsten samtidig

Forskningen, som Emil Fosbøl lavede, viste sig at være på samme niveau som hos dem, der skrev en ph.d. Ved at aflevere forskningsarbejdet som ph.d.-afhandling kunne Emil Fosbøl spare den tid, mange læger bruger på at skrive ph.d. efter at have afsluttet uddannelsen til læge. Han blev dermed den første til at aflevere en ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet uden at have været indskrevet som ph.d.-studerende. Og blev dermed læge og ph.d. næsten samtidig.

Siden da har hans forskningsresultater været med til at forbedre behandlingen for patienter med både hjerteklapsygdom, hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom og atrieflimmer. 

Et af de næste skridt i forskningen for Emil Fosbøl og hans team er en grundig gennemgang af journaler fra alle patienter i Danmark, der har haft betændelse på hjerteklappen i de seneste fem år. Det skal føre til et nationalt register. 

Hvordan er livet efter operation?

- Vi mangler viden om patienterne, hvis vi skal blive klogere på sygdommen og den bedste behandling. Ryger de, hvor meget vejer de, bor de alene, og har de hjemmehjælp? Er det de rigtige, vi opererer, og hvordan er deres liv efter operationen? Vi har brug for gode, solide undersøgelser. Det meste af vores viden kommer fra mindre grupper af patienter og er fra bestemte hospitaler eller områder. For at få et helt billede af sygdommen er vi nødt til at have alle patienter i landet med i en undersøgelse, hvor vi går ned i detaljen, siger Emil Fosbøl.

Et andet stort studie, som Emil Fosbøl og hans hold af forskere arbejder på, skal undersøge, hvordan det går patienter, der behandles med antibiotika, sammenlignet med patienter, der både bliver opereret og får antibiotikabehandling. Patienterne fordeles i de to grupper ved lodtrækning.

- I dag opererer man de patienter, hvis hjerte er meget medtaget af sygdommen. Men der er også tilfælde, hvor det ikke er entydigt, om det ville være bedre at nøjes med antibiotika. Danmark er et af de eneste steder i verden, der inden for endokarditis laver lodtrækningsforsøg, som er den højeste standard i forskning. Det, vi lærer her, kan ændre behandlingen, og det kommer til at have stor betydning for patienterne i fremtiden, siger Emil Fosbøl. 


Vælger forskning over spinning 

Han er stolt af, at lægerne i disse år tager syvmileskridt i viden om endokarditis. Sygdommen har en høj dødelighed, og derfor vil det være en stor gevinst, hvis forskningen kan bidrage til at flytte dødeligheden fra 20 til 10 procent, i den første indlæggelsestid, hvor diagnosen stilles. 

De store resultater kommer dog ikke uden mange timers hårdt arbejde. Et arbejde, hvor grænsen til privatlivet kan blive flydende, for ’er det egentlig arbejde, når man inviterer sine ph.d.-studerende på faglig weekend derhjemme?’ 

- Da jeg kom hjem fra mit postdoc-ophold i USA i 2012, arbejdede jeg de næste tre år på at få en forskningsenhed op at stå. Det var hårdt i perioder, og jeg vejledte og arbejdede på de mærkeligste tidspunkter. Men meget af den forskning, jeg laver, opfatter jeg ikke som arbejde. Det er jo en prioritering. Når andre tager til spinning eller bygger modelfly, sætter jeg mig og regner på forskningsresultater, siger Emil Fosbøl.

Drømmer om to måneder i en hytte på Bali

Han er også bevidst om de veksler, arbejdet trækker på familien, der tæller hustru, tre børn og sanktbernhardshunden Birger. 

- Man får det til at fungere. Men det vigtigste for mig overhovedet er selvfølgelig at have en glad familie og holde en god balance, mens jeg opnår de her ting i mit arbejdsliv, siger han.

Da Emil Fosbøl i maj 2021 fik tildelt den prestigefyldte EliteForsk-pris på en million kroner til forskningsformål fulgte også 200.000 kroner til forskeren privat. 

- De penge skal bruges med familien. Det trækker lidt på familiekontoen at forske og arbejde så meget, så det skal være noget, vi kan få glæde af sammen. Det kunne være fantastisk at bo i en hytte på Bali i to måneder med min hustru og vores tre børn på 14, 12 og 10 år.

Redaktør