Avanceret hjertesvigt: fremtiden er nu. Sådan lyder titlen på tiltrædelsesforelæsningen, når Finn Gustafsson indtager talerstolen i Auditorium 1 denne torsdag.
Finn Gustafsson tiltrådte sit kliniske professorat i avanceret hjertesvigt og transplantation med tilhørende overlægestilling i Hjertemedicinsk Klinik i januar 2018. Nu er dagen kommet, hvor han vil fortælle om sin forskning og udvikling af nye behandlinger og transplantationsmedicin til gavn for hjertepatienter nu og i fremtiden.
Efter tiltrædelsesforelæsningen er der reception fra kl. 15-17 i Direktionens repræsentationslokaler, Ester Møllers Vej 1, Opgang 11, 5. sal.