​​

Vores forskning i COVID-19

​Nedenfor er samlet en liste over forskningsprojekter i COVID-19 og SARS-CoV-2, som udgår fra Rigshospitalet, eller hvor forskere fra Rigshospitalet spiller en særlig vigtig rolle. 

Mange projekter foregår i store samarbejder på tværs af organisationer, og der kommer hele tiden nye projekter til. Derfor er det ikke sikkert, at listen er helt fyldestgørende. 

Listen er bl.a. genereret ud fra disse kilder: Forskningspulje til COVID-19-projekter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, fondsbevillinger offentliggjort af Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Salling Fondene og Poul Due Foundation samt projekter meldt ind til Region Hovedstadens Videnscenter for Dataanmeldelser på Rigshospitalet. 

Bevilling fra Nordea-fonden

Forskere fra Rigshospitalet vil undersøge, hvorvidt de gravides livsstil og mentale sundhed blev påvirket både negativt og positivt under første fase af COVID-19 pandemien. Denne viden skal bruges til at optimere den forebyggende indsats i fremtidens graviditetsundersøgelser og er vigtig viden i tilfælde af nye bølger af COVID-19 eller andre pandemier.

Læs en nyhed om studiet her

Støtte: 500.000 kr.

Opdatering 27.07.2021: Resultatet af undersøgelsen publiceret. Gravides livsstil og mentale sundhed blev kun i begrænset omfang påvirket under første COVID-19-nedlukning. Læs mere om resultaterne her.  

Kontaktpersoner: Lektor, jordemoder og ph.d. Hanne Hegaard fra Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel. 


Pulje fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

​Den europæiske indsats for at teste, om præparatet Remdesivir virker mod sygdommen COVID-19, ledes fra Rigshospitalet. Projektet har internationalt scope og undersøger muligheden for behandling af indlagte patienter med COVID-19, hvor sygdommen har udviklet sig til alvorlig lungebetændelse. Projektet vil undersøge behandlingsmuligheder med blandt andet Remdesivir, som er udviklet til behandling af andre virus. I forsøget vil man behandle allerede indlagte patienter med kendte antivirale produkter, og målet vil være, at COVID-19 patienter kan behandles hurtigt og ud fra en allerede sikker bivirkningsprofil.
Læs mere i denne nyhed

Støttet med 9,9 mio. kr. 

Kontaktperson: Professor Jens Lundgren fra Afdeling for Infektionssygdomme.

​

​​Projektet undersøger forekomsten af relativt milde forløb med COVID-19 blandt børn og unge (0-17 år). Projektet vil kortlægge de immunologiske værtsresponser hos gruppen og vil identificere forskellige niveauer af immunstimulerende – eller undertrykkende cytokiner, for derefter at kunne målrette behandling til at lette sygdomsforløbet hos hårdt ramte patienter i alle aldre.

Støttet med 5,6 mio. kr.

Kontaktperson: Professor Kjeld Schmiegelow i Afdeling for Børn og Unge.

​

​​I projektet bruges kunstig intelligens (machine learning) til at forudsige sygdomsforløbet for patienter med COVID-19. Baseret på journaldata, genanalyser (helgenomsekventering) og detaljerede undersøgelser af immunforsvaret udvikler forskerne bag projektet en model, der kan forudsige, hvilke patienter der får behov for intensiv- og respiratorbehandling. 

Projektet vil muliggøre hurtig risikovurdering af indlagte COVID-19-patienter mhp. tidlig og skræddersyet behandling. Dette kan bedre den enkelte patients mulighed for overlevelse og optimere ressourceforbruget. Herudover afdækkes betydningen af genetik og immunforsvar ved COVID-19, så nye behandlingsmuligheder kan identificeres.


Støttet med 7,35 mio. kr. 

Kontaktperson: Klinisk lektor og overlæge Sisse Rye Ostrowski fra Afdeling for Klinisk Immunologi. 


Pulje fra Novo Nordisk Fonden

​Forskningsprojektet har til formål at undersøge balancen mellem gavnlig og skadelig virkning af lavdosis (200 mg/døgn) intravenøs hydrocortison til voksne kritisk syge patienter med positiv COVID-19 test og respiratorisk svigt. Der skal gennemføres et klinisk randomiseret forsøg, der undersøger effekten af lavdosis hydrocortison til behandling af kritisk syge patienter med COVID-19.

Læs mere i denne nyhed om forskningen

Update 21.09.2020: De første resultater af forskningen er publiceret. De viser, at behandling med hydrocortison har en positiv effekt på patienter med COVID-19. Læs den videnskabelige artikel her.



Støttet med 5 mio. kr.

Kontaktperson: Professor Anders Perner fra Afdeling for Intensiv Behandling i Center for Kræft og Organsygdomme

​​Projektet har til formål at afdække de psykologiske konsekvenser af COVID-19. Det er velkendt, at der under en epidemi kan ske en stigning i forekomst af psykiske reaktioner, og at de forekommer blandt halvdelen af den eksponerede population. I en interviewundersøgelse undersøger projektet dels, hvordan det opleves at være i risiko for COVID-19, dels at have sygdommen, samt hvordan det opleves at have en svært syg pårørende eller at miste en pårørende til COVID-19. Projektet vil beskrive de psykologiske reaktioner blandt patienter og pårørende og opstille forslag til tiltag som minimerer de psykologiske konsekvenser.

Update 21.09.2020: De første resultater viser, at indlagte med COVID-19 føler sig angste og ensomme. Læs en artikel om forskningsresultaterne her: 

Støttet med 378.000 kr.

Kontaktperson: Professor Selina Kikkenborg Berg og forskningsassistent Signe Westh Christensen i forskningsenheden IMPACT i Hjertecentret.

​

​I projektet udvikles en intelligent trådløs 24/7-overvågning af coronapatienter i højrisikogruppen. Overvågningen skal sikre tidlig identifikation af forværring samt markant reduktion af patientkontakt, smitte, brug af værnemidler og behov for personaleressourcer.

Læs mere i denne artikel

Støttet med 3,9 mio. kr. 

Kontaktperson: Overlæge Eske K. Aasvang fra anæstesiafdelingens forskningsenhed i Center for Kræft og Organsygdomme. 

​I takt med at COVID-19-pandemien udvikler sig, generes flere og flere patientdata. Disse vil kunne bruges til at udvikle nye, data-drevne beslutningsstøttemodeller til gavn for kommende patienter. Baseret på den nyeste viden om kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI), analyse af patientjournaler og behandlingsforløb arbejder projektet henimod at estimere en nydiagnosticeret COVID-19 patients risiko for at få behov for intensiv og respiratorbehandling baseret på personens tilgængelige sundhedsdata. Det er forhåbningen, at sådanne modeller kan benyttes af frontlinjepersonalet ved mødet med en ny COVID-19-patient samt af sundhedsvæsenets planlæggere. Projektet søger desuden at identificere mønstre i patientdata, der potentielt kan danne grundlag for kommende anbefalinger om, hvordan morgendagens COVID-19-patienter bedst behandles. Projektgruppen er samlet omkring eksisterende kliniske og epidemiologiske AI-interesserede forskergrupper fra Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, støttet af et hold af AI-eksperter fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet.

Støttet med 1,2 mio. kr. 

Kontaktperson: Overlæge Eske K. Aasvang fra anæstesiafdelingens forskningsenhed i Center for Kræft og Organsygdomme. 
​

Projektet har til formål at videreudvikle, optimere og skalere den kliniske applikation CATCH, der imødegår et akut klinisk og administrativt behov for effektivt at kunne visitere, teste og behandle borgere mistænkt for COVID-19 i hele Danmark. Systemet vil kunne sikre en hurtig og effektiv visitering af danske COVID-19-patienter, uden der opstår flaskehalse i sundhedssystemet og overbelastning af enkelte hospitaler. Det sker ved kontinuerlig indsamling af data om lokale smitteforhold sammenholdt med lokale hospitalers kapacitet. Ligeledes vil tidstro information fra elektroniske patientjournaler blive indhentet fra indlagte COVID-19-patienter, hvilket skal hjælpe med at identificere meget syge og mindre syge patienter samt give forslag til tiltag baseret på kliniske anbefalinger. Via kunstig intelligens vil informationerne desuden blive brugt til at udpege de faktorer, der har størst betydning for progression til svær sygdom, og ud fra dette fremvise opdaterede risikovurderinger for hver enkelt patient, fra indlæggelse og fremadrettet.

Støttet med godt 4,9 mio. kr.


Kontaktperson: Professor Jens Lundgren fra Afdeling for Infektionssygdomme.

Hvordan har COVID-19 påvirket hjernens kognitive, neurologiske og mentale sundhed hos personer med senfølger fra seks måneder til tre år efter at være blevet ramt af COVID-19? Det skal David Kondziella, overlæge og klinisk forskningslektor fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme undersøge i et nyt, omfattende forskningsprojekt.

Studiet sker i samarbejde med professor Michael E. Benros fra Psykiatrisk Center i København samt med kardiologiske- og intensivafdelinger i København. Projektet forventes at vare i fire år, hvormed data på personer med senfølger i op til 3 år kan inddrages i undersøgelserne.

Læs mere om studiet her.

Støttet med 7,34 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden.

Kontaktperson: Daniel Kondziella fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme


Pulje fra Lundbeckfonden

Studiet vil undersøge, om gigtpatienter har særlig stor risiko for at udvikle livstruende komplikationer, hvis de har COVID-19. En gruppe gigtspecialister på Rigshospitalet skal undersøge gigtpatienternes indlæggelsesfrekvens og dødelighed, samt hvilken betydning eventuel behandling med immunhæmmende medicin har for sygdomsforløbet, hvis de smittes med SARS-CoV-2.

Støttet med 500.000 kr.

Kontaktperson: Overlæge Mogens Pfeiffer Jensen eller professor Merete Hetland fra Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme. 

​

Tiltag fra regeringer verden over sigter mod at mindske antallet af dødsofre som følge af COVID-19, men muligheden for neurologiske og psykiatriske komplikationer i forbindelse med denne pandemi har været overset hidtil. Dette er foruroligende, fordi neurologiske komplikationer i stigende grad rapporteres fra COVID-19 hotspots i Europa og Asien, og tidligere pandemier som den spanske influenza fra 1918 var forbundet med alvorlige psykiatriske sundhedsmæssige problemer efter udbruddet. 

Ved hjælp af indsamlede blodprøver vil forskere i dette projekt kortlægge sammenhængen mellem neurologiske og psykiatriske komplikationer og senskader som følge af COVID-19. Forskerne vil se på sygdomsmekanismer for COVID-19, herunder potentialet for virusset til at invadere hjernen, med serielle målinger af relevante nervecelleantistoffer, betændelsesmarkører og virusgenetisk materiale. Samtidig vil de på baggrund af registre undersøge den mere langsigtede neurologiske og psykiatriske sundhedsbyrde ved COVID-19-infektioner i Danmark to år efter corona-pandemien.p

Projektet udføres i et samarbejde mellem Michael E. Benros fra Psykiatrisk Afdeling, Region Hovedstaden, og overlæge, klinisk forskningslektor Daniel Kondziella fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme. 

Støttet med 1 mio. kr. 

Kontaktperson: Daniel Kondziella fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme


Bevilling fra Salling Fondene

​Forskere fra fire hospitaler i Region Hovedstaden skal undersøge, om ansigtsmasker kan beskytte mod smitte med coronavirus. Deltagerne i forskningsstudiet skal findes blandt medarbejdere og kunder i supermarkeder landet over.

Læs mere om resultaterne af studiet her

Støttet med 5 mio. kr. 

Kontaktperson: Professor Henning Bundgaard fra Afdeling for Hjertesygdomme.


Bevilling fra Poul Due Jensen Foundation

​På verdensplan er der aktuelt over 500 forsøg i gang, som undersøger mulige behandlinger af COVID-19. Forskningsenheden Copenhagen Trial Unit iværksætter et projekt, hvor forskerne skal samle resultaterne fra alle forsøg i verden. Kortlægningen skal hjælpe med at identificere, om der er en specifik behandling, som er effektiv over for Covid-19. Forskerne vil skabe en levende meta-analyse (’living meta-analysis’), dvs. en meta-analyse, som kontinuerligt overvåger den tilgængelige viden og opdateres i takt med, at nye forsøgsresultater bliver tilgængelige. Således kan der skabes en international basis for evidensbaserede retningslinjer for behandling af COVID-19.

Update 21.09.2020: De første resultater fra forskergruppen er publiceret. De viser, at foreløbigt to lægemidler har en vis positiv effekt på patienter med COVID-19. Se forskningsresultaterne her.

Støttet med 2,9 mio. kr.

Kontaktperson: Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet.


Pulje fra Innovationsfonden

​​COVID-19-patienter med behov for respiratorbehandling har en dødelighed på 50-80%, og der findes kun få hjælpsomme interventioner, som kan forbedre prognosen for patienterne. En forskningsgruppe under professor Pär Johansson fra Afdeling for Klinisk Immunologi har tidligere fundet, at Iloprost (prostacyklin), der er et lægemiddel til behandling af forhøjet blodtryk i lungekredsløbet, har en gavnlig effekt på skader på kapillærerne, og dermed har det også potentiale til at modvirke udvikling af multiorgansvigt. Formålet med dette projekt er at undersøge, om infusion af prostacyklin i 72 timer sammenlignet med infusion af uvirksomt saltvand (placebo) reducerer antallet af respiratordage på intensivafdelingen indenfor de første 90 dage hos patienter med COVID-19, organsvigt og skader på kapillærerne. Studiet undersøger effekt og sikkerhed ved infusion af iloprost sammenlignet med placebo (saltvand) hos totalt 80 patienter, der indlægges på intensivafdelingerne på Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Herlev- og Gentofte Hospital, Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital. 

Støttet med 3 mio. kr. 

Kontaktperson: Professor Pär Ingemar Johansson fra Afdeling for Klinisk Immunologi.


På nuværende tidspunkt er det uklart, hvorfor nogle patienter, som er ramt af COVID-19, bliver alvorligt syge, mens andre kun oplever milde symptomer. Der findes endnu ingen risikovurderingsmodeller til at vurdere, hvilket behandlingsforløb en patient kan have brug for. Det vil dette projekt udvikle gennem et beslutningsværktøj baseret på kunstig intelligens, der ud fra røntgenbilleder af COVID-19 patienters lunger sammenholdt med blodprøver og behandlingsdata kan hjælpe med at vurdere, hvilket behandlingsforløb patienten kan have behov for. Med en automatisk realtidsløsning som denne, er det muligt at aflaste og effektivisere et i forvejen presset sundhedsvæsen. Projektet udføres i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Datalogisk Institut og firmaet Cerebriu A/S.
Støttet med knap 850.000 kr. til Rigshospitalet.

Kontaktperson: Afdelingslæge Martin Hylleholt Sillesen fra Center for Surgical Translational and Artificial Intelligence Research (CSTAR) i Afdeling for Organkirurgi og Transplantation.


Pulje fra Den Frie Forskningsfond

​Senfølge-forskningsenheden under Afdeling for Kræftbehandling har modtaget en hastebevilling til et interventionsprojekt for pårørende til indlagte COVID-19 patienter på intensivafsnit. Pårørende til kritisk syge patienter med COVID-19, der bliver indlagt på et intensivafsnit, er tvunget til at håndtere overvældende usikkerhed og konfrontere den grundlæggende eksistentielle frygt for døden. At være pårørende til en patient på en intensiv afdeling er i forvejen forbundet med posttraumatisk stress og en forlænget sorgreaktion, hvis en patient ender med at dø. Corona -pandemien er særlig ved, at den afskærer de pårørende fra at bruge deres sociale støttenetværk som sædvanligt. I dette projekt vil forskerne derfor udvikle og pilot-teste en tele-leveret psykologisk intervention til 50 pårørende til patienter med COVID-19 indlagt på intensivafsnit på Rigshospitalet. Ugentlige samtaler med særligt trænede psykologer skal støtte de pårørende i at håndtere den store følelsesmæssige belastning og mindske deres risiko for posttraumatisk stress og forlænget sorg. Interventionen sammensættes af elementer fra eksisterende psykologiske interventioner afprøvet af forskningsgruppen og udvikles baseret på feedback fra pårørende i pilot-projektet. Hvis pilot-projektet viser sig lovende, vil forskerne teste interventionens effekt i et randomiseret forsøg i pandemiens anden bølge, der forventes til efteråret. 

Støttet med knap 1,4 mio. kr.

Kontaktperson: Forsøgsansvarlig psykolog Annika von Heymann.


Godkendte projekter anmeldt til Videnscenter for Dataanmeldelser

​Forskerne vil undersøge, om man kan helbrede for COVID-19 og fremskynde helbredelsen ved at erstatte blodplasma med ny blodplasma fra patienter tidligere smittet med COVID-19. Teorien er, at antistofferne i blodet hos tidligere smittede patienter kan beskytte nuværende patienter. Studiets hypotese beror på tidligere erfaringer med anvendelsen af plasma-erstatning hos lignende patienter med en immunologisk overreaktion (cytokinstorm). Forsøget udføres på flere hospitaler i Danmark samt i Sverige, Tyskland, og Spanien. Der planlægges inklusion af i alt 220 patienter i forsøget.


Kontaktperson: Overlæge Wladimir M. Szpirt fra Afdeling for Nyresygdomme. 

​En undersøgelse fra Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet og Statens Serum Institut viser et fald på 90 pct. i antallet af ekstremt for tidligt fødte børn. 

Forskerne har via data fra Den Nationale Screenings Biobank set på antallet af alle nyfødte børn i perioden 12. marts-14. april 2020 og sammenlignet med tal fra den samme periode i de fem foregående år, 2015- 2019.

Læs mere om forskningsresultaterne i denne artikel

Læs den videnskabelige publikation her

Kontaktpersoner: Cheflæge Morten Breindahl og overlæge Ulrik Lausten-Thomsen, Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, samt overlæge, professor, Michael Christiansen, Afdeling for Medfødte Sygdomme, Statens Serum Institut.

​I et studie på tværs af alle danske intensivafdelinger har forskere givet en komplet beskrivelse af intensivpatienter indlagt under coronaens første bølge i perioden frem til 20. maj 2020. I den periode blev i alt 323 patienter indlagt med Sars-CoV-2 på intensivafdelingerne i Danmark. 37 procent af patienterne døde under indlæggelsen med Covid-19, og selvom det er et højt tal, er det relativt lavt set i forhold til andre landes opgørelser. 



Kontaktperson: Intensivlæge Nicolai Haase fra Afdeling for Intensiv Behandling i Center for Kræft og Organsygdomme. Han har taget initiativ til undersøgelsen. 

​

I projektet skal udvikles og valideres nye immunologiske og biokemiske analyser til diagnostik og monitorering af COVID-19 patienter samt til brug for forskning. 

Kontaktperson: Professor Ruth Frikke-Schmidt fra Afdeling for Klinisk Biokemi.


​Studiet tilsigter at undersøge, om forebyggende behandling med hydroxyklorokin 400 mg dagligt kan reducere risikoen for hospitalsindlæggelse hos patienter med kronisk nyresvigt i dialyse. Studiet er designet som et multicenter parallel-group klinisk randomiseret studie og skal efter planen forløbe gennem seks måneder med efterfølgende sammenligning af et antal endepunkter mellem de to behandlingsarme. 

Kontaktperson: Professor Bo Feldt-Rasmussen og Nicholas Carlson fra Afdeling for Nyresygdomme.

​

Studiet skal afklare, i hvilket omfang der på hospitalet dukker luftvejsinficerede patienter med fx halsbyld eller bihulebetændelse som komplikation til en endnu ikke erkendt COVID-19-infektion. Studiet er af vital betydning for vurdering af, i hvilket omfang ambulante patienter på Afdeling for Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi rent faktisk er smittende eller ej. Ved at teste personale skal studiet samtidig afklare, hvorvidt der er stor smittespredning blandt personalet – og på den måde kan man stoppe en eventuel smittespredning.


Kontaktperson: Afdelingslæge Ramon Gordon Jensen og cheflæge Mads Klokker, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi.

​

Formålet er at vurdere, om behandling med stamceller kan mindske den kraftige aktivering af immunsystemet som følge af COVID-19-infektion.  Det vil være et dobbelt-blindet randomiseret placebo-kontrolleret projekt med 40 patienter. Formålet er som en del af studiet at kunne måle forskellige faktorer i blodet, der kan belyse projektets fund - og således efter afslutning af projektet at have mulighed for at se på fx bio-/inflammations-markører og HLA-antistof. Studiet laves i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og biotekfirmaet Cell2Cure. Rigshospitalet må ikke stå for en generel udbredelse af cellebehandlingen til patienter. Cell2Cure vil derfor, hvis behandlingen virker som forventet, kommercialisere stamcellerne til brug for fremtidig behandling af en række sygdomme. 

Kontaktperson: Professor Jens Kastrup i Afdeling for Hjertesygdomme. 

​

Formålet er at screene bloddonorer i hele Danmark for antistoffer mod SARS-CoV-2 for dermed at bestemme det danske mørketal for COVID-19. Andelen af befolkningen, der allerede har haft COVID-19 uden symptomer eller med kun lette symptomer, det såkaldte mørketal, er imidlertid ukendt. Ved at analysere antistoffer mod SARS-CoV-2 hos danske bloddonorer kan mørketallet i Danmark estimeres. Det er meget vigtigt at kende størrelsen af denne andel tidligere smittede, da den har stor betydning for, hvordan epidemien kan udvikle sig. Bloddonorer udgør ca. 5% af den danske befolkning. Bloddonorer er raske mennesker, der frivilligt møder op til blodtapning ca. 270.000 gange om året i Danmark eller over 5.000 donationer per uge. Man kan give blod ca. 200 steder i landet både i permanente tappelokaler og i mobile tappeenheder, hvilket sikrer en meget bred geografisk dækning. 

Kontaktperson: Professor Henrik Ullum fra Afdeling for Klinisk Immunologi.

​Det er påfaldende, at børn synes at klare infektion med SARS-CoV-2 godt. Kan viden om børns gode immunrespons ved SARS-CoV-2 bruges til potentielle forebyggelses- eller behandlingstiltag hos personer med høj risiko for alvorlig COVID-19? 

Forskere fra Afdeling for Børn og Unge og Afdeling for Klinisk Mikrobiologi følger en kohorte af raske spæd- og småbørn og deres mødre med næse-svælg-podninger, antistoffer og T-celler i blodprøver for at belyse immunrespons og forekomst blandt personer med milde eller ingen symptomer.

Kontaktperson: Professor Lone Graff Stensballe fra Afdeling for Børn og Unge.

​For indlagte intensivpatienter med COVID-19 kan der være længerevarende eftervirkninger af sygdommen, selvom de er blevet erklæret raske. I dette projekt vil forskere undersøge, hvilken langvarig betydning sygdommen har for tidligere indlagte intensivpatienters fysiske formåen og lungefunktion. Samtidig vil de følge udviklingen af patienternes muskelfunktion og deres selvrapporterede helbredsrelaterede livskvalitet og generelle træthed.

I studiet inkluderes udskrevne patienter fra Rigshospitalets COVID-19 intensive og semi-intensive afdelinger. Deltagerne vil som udgangspunkt blive testet fire gange (ved udskrivelse og 3, 12 og 36 måneder efter udskrivning).

Kontaktperson: Fysioterapeut og forsker Jan Christensen i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi.


Formålet med studiet er at få ny viden om patogenese og sygdomsforløb for COVID-19, herunder betydningen af genvarianter, miljøfaktorer, andre sygdomme, virustype og effekten af behandlingsforsøg med for eksempel Remdesivir, Klorokin, BCG-vaccine og Ibuprofen på sygdomsforløb og komplikationer. Denne viden skal danne basis for en bedre sygdomsforståelse, udvikling af nye behandlinger, samt bruges til at afklare hvilke patienter der er i speciel høj risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb. Forsøget er et genetisk-epidemiologisk studie af risikofaktorer for COVID-19. Forsøgspersoner som indgår i studiet er: 

  • Alle genotypede patienter fra Region Hovedstadens Biobank, som er i live – dvs. 198.000 personer, som alle er i risiko for at blive smittet eller syg af COVID-19. 
  • Patienter med konstateret COVID-19-infektion fra COVID-19-biobanken og Biobank Danmark.

Det forventes, at der vil være 30.000 personer fra disse to biobanker. Der vil altså i alt indgå 228.000 personer i projektet fra disse forskellige kilder.


Kontaktperson: Professor Henrik Ullum fra Afdeling for Klinisk Immunologi.

​

Forskningsprojektet har til formål at undersøge hyppighed, risikofaktorer og prognostisk betydning af atrieflimren hos kritisk syge patienter på intensivafdelinger. Derudover vil forskningsprojektet undersøge risikoen for udvikling af atrieflimren ved infektion med coronavirus (COVID-19). Baseret på data fra Kina, er der mistanke om, at COVID-19 øger risikoen for rytmeforstyrrelser i hjertet, heriblandt atrieflimren. Der er på nuværende tidspunkt sparsom evidens på området. Udvikling af atrieflimren i forbindelse med indlæggelse på intensiv afdeling kan potentielt set have en stor betydning for disse patienters overlevelse. Derfor er det essentielt at opnå større viden. Her skal gennemføres et prospektivt kohortestudie, der indhenter rutinemæssigt indsamlede data under intensivindlæggelse samt patientvigtige parametre, herunder død på 90 dage efter studieinklusion. Formålet med dataindsamlingen er at foretage statistiske analyser for at opnå større epidemiologisk viden om atrieflimren, COVID-19-infektion og dets betydning ved kritisk sygdom. Derudover vil resultaterne blive brugt til at designe et randomiseret klinisk forsøg, som skal undersøge, hvilken behandling af atrieflimren der samlet set bedst kommer kritisk syge patienter til gavn. 

Kontaktperson: Professor Anders Perner fra Afdeling for Intensiv Behandling i Center for Kræft og Organsygdomme

​Formålet med forskningsprojektet er at undersøge patientoplevelsen, patienttilfredsheden og gennemførbarheden af telefon- eller videokonsultationer blandt patienter med gynækologisk kræft under COVID-19-pandemien. Den nuværende pandemi har medført adfærdsmæssige restriktioner i det danske samfund, herunder en regel om social distancering og selv-karantæne for sårbare grupper, såsom udsatte patienter med kræft. For patienter udløser disse adfærdsændringer et krav om hurtig tilpasning, og et psykologisk respons må forventes, idet patienter kan føle sig ensomme og stigmatiserede grundet isolation, og der er risiko for langvarige psykologiske følger.

Kontaktperson: Karin Piil og Mille Guldager Christiansen, Afdeling for Kræftbehandling.

Hvilken betydning har det for indlagte kræftpatienter i alderen 18-29 år at blive isoleret under COVID-19-pandemien? Det vil forskere fra Afdeling for Kræftbehandling undersøge.

Det er veldokumenteret, at unge, som rammes af kræft, oplever at blive revet ud af eksisterende sociale fællesskaber, hvilket kan forårsage social isolation og have betydning for deres fysiske og mentale sundhed.

Rigshospitalets sociale mødested for unge med kræft, Kræftværket, er lavet med henblik på at forebygge isolation og styrke fællesskaber under kræftforløbet. I øjeblikket må Kræftværket midlertidigt holde lukket, og de unge med kræft er derfor i særlig grad isoleret.

I projektet skal 10-12 unge med kræft, som er normale brugere af Kræftværket, telefoninterviewes om deres oplevelser af at være isoleret, og hvordan deres hverdag er forandret. Desuden vil det blive undersøgt, om Kræftværkets lukkede Facebook-gruppe har særlig betydning under Covid-19 isolationen, og om andre virtuelle fællesskaber får ny betydning for de unge med kræft.

Læs om resultaterne af forskningen i denne nyhed

Kontaktperson: Professor Helle Pappot fra Afdeling for Kræftbehandling.


​Forskerne bag dette projekt vil oprette en selvstændig database, som skal være en grundsten i forståelsen af COVID-19-pandemiens belastning af intensivafdelingerne i landet. Pandemien medfører indlæggelse af et større antal smittede patienter på intensivafdelinger, men der er mange uafklarede spørgsmål, som er nødvendige at få bevaret. F.eks. er det uklart, hvilke smittede patienter der kommer på en intensiv afdeling, hvordan de behandles, hvor længe de er indlagt og hvordan det går dem. Det har ikke være muligt for forskerne at hente oplysninger via automatiserede udtræk fra Sundhedsplatformen og de eksisterende kliniske databaser, og derfor går de nu i gang med en manuel journalgennemgang og dataindsamling, så de kan etablere en dækkende database. Formålet med databasen er at belyse karakteristika for intensivpatienter med COVID-19 såsom demografi, komorbiditet, ressourceforbrug under indlæggelse samt outcome. Data vil endvidere kunne anvendes til at validere automatiserede dataudtræk fra Sundhedsplatformen, hvilket vil give en bedre indsigt i, om man kan stole på disse dataudtræk. Projektet vil indsamle patientdata fra 1. marts 2020 og frem til pandemiens afslutning - formentlig i 2022.

Kontaktperson: Professor Anders Perner fra Afdeling for Intensiv Behandling i Center for Kræft og Organsygdomme.

​Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan kræftpatienter og pårørende oplever det, når stuegang og lægekonsultationer gennemføres online. Pårørende til indlagte kræftpatienter og ambulante patienter i eget hjem inviteres til at deltage i stuegang/lægekonsultation via en krypteret forbindelse (app) på deres telefon eller via Sundhedsplatformen. Efterfølgende vil forskerne bag projektet via kvalitative interviews med deltagerne evaluere, om online-samtaler er et velfungerende alternativ til fysisk tilstedeværelse for både patienter og pårørende.  En del af evalueringen bliver også fokusgruppeinterview med implicerede sundhedsprofessionelle. 

Kontaktperson: Sygeplejerske Mille Guldager Christiansen fra Afdeling for Kræftbehandling.

​Forskerne vil i dette metodeudviklingsstudie undersøge den diagnostiske sikkerhed ved at lade patienterne pode sig selv i mund-svælget.  Resultaterne skal sammenlignes med en podning foretaget af fagpersonale. Hvis patienterne er lige så gode til at pode selv, er perspektivet, at man kan spare masker/handsker/beskyttelsesdrager og andet medicinsk udstyr samt læge- og sygplejersketid. En stor fordel er også, at sundhedspersonalet i så fald ikke risikerer at blive smittet. Rekrutteringen foregår ved, at patienter i podeteltet på Rigshospitalet vil blive spurgt, om de har lyst til at deltage. Desuden vil positive COVID-19-patienter blive adspurgt, om de har lyst til at deltage, når de alligevel bliver ringet op med svar på den positive COVID-19-podning. 

Kontaktperson: Reservelæge Tobias Todsen fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi

​I dette studie vil forskerne kortlægge, hvor mange nyretransplanterede patienter i Danmark, der er blevet inficeret med SARS-CoV-2, og undersøge sværhedsgraden af forløbene.  I Danmark lever ca. 2.800 personer med en transplanteret nyre, og de er mere modtagelige end baggrundsbefolkningen for infektionssygdomme, hvilket kan give mere alvorlige sygdomsforløb. Den øgede risiko kan skyldes den nødvendige immundæmpende medicin, disse patienter skal have for at undgå afstødning af det transplanterede organ, men også at mange af disse patienter ofte har flere kroniske sygdomme. Men paradoksalt nok er det i nogle dyrestudier vist, at immundæmpende medikamenter, som anvendes ved organtransplantation, kan hæmme virusformeringen. Derfor kan man ikke automatisk antage, at COVID-19 vil følge det generelle mønster af infektionssygdomme hos disse nyretransplanterede patienter. 

Derfor vil forskerne i dette studie undersøge risikofaktorer for svære forløb samt forløb af antistofdannelsen. Samtidig vil de undersøge, hvordan den nuværende COVID-19-pandemi har påvirket antallet af nyretransplantationer i Danmark. Undersøgelserne udføres dels som registerundersøgelser, en spørgeskemaundersøgelse og analyser af blodprøver. Et bedre kan kendskab til risikofaktorer vil potentielt kunne kunne afbøde svære forløb af COVID-19 hos nyretransplanterede patienter.

Kontaktperson: Professor Søren Schwarz fra Afdeling for Nyresygdomme.

Delstudium under Epidemiologi og genetik ved COVID-19.​

Forskere fra bl.a. Rigshospitalet har undersøgt, hvordan det går ikke-hospitalsindlagte danskere, som er smittet med coronavirus. Resultaterne viser, at hver tredje person ingen symptomer har, mens en anden tredjedel oplever længerevarende symptomer. 

Forskningen viser desuden, at symptombilledet er meget varieret, men at kvinder og overvægtige personer oftere får længerevarende symptomer. Resultaterne er publiceret i det anerkendte tidsskrift Scientific Reports, hvilket kan læses her.

Kontaktperson: Professor Ulla Feldt-Rasmussen og Sofie Bliddal fra Afdeling for Hormon og Stofskiftesygdomme.


Øvrige projekter

Forskere fra Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn har undersøgt antallet af indlæggelser af ekstremt for tidligt børn (født før uge 28)  på 46 hospitaler i 17 lande over en tremåneders periode i foråret, hvor mange landes samfund var lukket ned på grund af corona-pandemien. 
I alt var der 428 indlæggelser på tværs af de 46 hospitaler, hvilket var et lille fald sammenlignet med de tilsvarende tre måneder i 2019, hvor der i alt var 457 indlæggelser med ekstremt for tidligt fødte (dog ikke statistisk signifikant). 
Forskerne har anvendt konsortiet bag det internationale SafeBoosC-III studie, som er et randomiseret klinisk forsøg, der undersøger død og svær hjerneskade hos ekstremt for tidligt fødte børn. Hospitaler fra Europa, USA, Kina og Indien indgik i undersøgelsen. 

Kontaktpersoner er: Professor Gorm Greisen og Marie Isabel Skov Rasmussen

​

Diagnostisk Center har i samarbejde med firmaet Novo Nordisk udviklet en dansk antistoftest som kan bestemme, om man har haft COVID-19-infektion eller ej. Testen er tænkt anvendt til at undersøge antistofresponset hos patienter med COVID-19, hospitalspersonale og i den danske befolkning i månederne fremover.

Den må dog først grundigt følsomhedstestes på en række personer, som tidligere har været COVID-19 PCR-positive, men som nu har overstået deres infektion. Det sker for at afgøre, hvor god testen reelt er til at fange, om man har været Covid-19 smittet og eventuelt beskyttet mod virusset. Indtil nu har testen været anvendt på indlagte Covid-19-patienter med gode resultater.

Antistoftests mod coronavirus har indtil nu ikke været problemfrie. Der findes andre udenlandske antistoftests på markedet, som allerede er blevet anvendt i Danmark og omtalt i medierne. Med en specifik og følsom national udviklet og produceret test kan der sikres gennemsigtighed, og man vil undgå forsyningsvanskeligheder fra andre kilder. Novo Nordisk har stillet hele sin ekspertise og produktionsfaciliteter til rådighed for sammen med Rigshospitalets forskere at sikre, at der udvikles så gode antistoftests for samfundet som muligt.

Kontaktperson: Professor Peter Garred fra Afdeling for Klinisk Immunologi.

​

For at forbedre viden om betydningen af COVID-19 for patienter med multipel sklerose vil forskere i dette projekt samle COVID-data i Det Danske Scleroseregister. Ved implementering af et obligatorisk COVID-19-indtastningsmodul i den online dataindsamlingsplatform indsamles detaljeret data fra patienter i forbindelse med kliniske konsultationer eller telefonkonsultationer. De indsamlede data kan dermed anvendes til at besvare videnskabelige spørgsmål om kliniske karakteristika af patienter inficeret med COVID-19 og om langtidseffekten af en evt. COVID-19-infektion.p

Udover det nationale projekt deltager Det Danske Scleroseregister i en global indsats for at samle viden om COVID-19 hos patienter med sklerose:

Læs mere om det initiativ


Kontaktperson: Overlæge Melinda Magyari fra Skleroseklinikken ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme 

​I et landsdækkende forskningsprojekt skal forskerne registrere alle hæmatologiske patienter, der er COVID-19-positive. Alle hæmatologiske centre i Danmark indrapporterer tilknyttede patienter med en positiv podning for COVID-19 til en fælles database. I denne database opgøres hæmatologisk sygdom, immunologisk status på smittetidspunkt, aktuel kemoterapi eller ej og knoglemarvstransplantation eller ej. Samtidig registreres COVID-relaterede indlæggelser, iltbehandling, respiratorbehandling og død. Forskerne planlægger at gennemføre et tidligt studie med kort opfølgningstid - og senere en opgørelse med langtidsoverlevelse og status.

Kontaktperson: Leder af studiet, professor Henrik Sengeløv fra Afdeling for Blodsygdomme

Afdeling for Infektionssygdomme skal i dette projekt undersøge, i hvor høj grad Rigshospitalets patienter smittet med SARS CoV-2 lider af følgetilstande som fx respiratoriske problemer eller forstyrrelser i lugtesansen. Opfølgningen vil blive tilbudt både patienter, som har været indlagt, og patienter uden indlæggelsesbehov. Protokollen er udarbejdet i samarbejde med bl.a. professor Jann Mortensen fra Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklear Medicin, 1. reservelæge Frederikke Rönsholt fra Afdeling for Hjertesygdomme, Elisabeth Arndal fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi og overlæge Lise Fonsmark fra Afdeling for Intensiv Behandling i Center for Kræft og Organsygdomme.

Kontaktperson: Projektansvarlig overlæge Terese L. Katzenstein fra Afdeling for Infektionssygdomme

​Formålet med projektet er at forstå, hvordan COVID-19 har påvirket folks tanker og følelser om deres helbred og andres helbred. En gruppe forskere på tværs af flere lande vil her undersøge, hvilken betydning folks opfattelse af risiko og adgang til sociale og miljømæssige ressourcer/støtteordninger har for deres tanker om COVID-19 og helbred generelt.

Kontaktperson: Seniorforsker Kristian Larsen fra Universiteternes Center for Sundhedsfaglig Forskning ved Rigshospitalet






Redaktør
Webgruppen på Rigshospitalet