Billedguidet kirurgi: Kræftkirurgien står overfor præcisionens gennembrud

Teknologien er nu til rådighed, så kræftkirurgien kan tage et syvmileskridt i retning af meget mere præcis kirurgi til gavn for patienterne. Det siger forskere fra Rigshospitalet, som står bag nyt CAG-forskningssamarbejde i billedguidet kirurgi.

​Afdelingslæge Anders Christensen (t.v.), professor Christian von Buchwald og professor Andreas Kjær (t.h.) er frontfigurerne i en ny forskningsgruppe, som ved hjælp af billedguidet kirurgi vil forbedre kræftkirurgien

Virkeligheden for landets opererede kræftpatienter er, at måske helt op til halvdelen stadig har kræftvæv tilbage i kroppen, når de vågner op fra narkose. Det har nemlig indtil nu været meget vanskeligt for kirurger at sikre, at de får fjernet alt kræftvæv. Men to professorer fra Rigshospitalet mener, at teknologien er ved at være moden til, at kræftkirurger snart vil kunne tilbyde patienterne et langt bedre resultat. 

Professorerne Christian von Buchwald og Andreas Kjær leder en ny Clinical Academic Group (CAG) i billedguidet kirurgi, CAG-IGCS (Imaging-Guided Cancer Surgery), som Region Hovedstaden, Københavns Universitet, DTU og Region Sjælland har lanceret. Med CAG-forskningssamarbejdet vil forskerne sikre hurtigere klinisk implementering af en ny metode for optisk billeddannelse i kræftbehandlingen, hvilket kan være med til at øge levetiden og livskvaliteten for mennesker, der modtager kirurgisk kræftbehandling. 

Den nye metode for optisk billeddannelse er baseret på, at fluorescerende molekyler kobles til molekyler, der specifikt binder sig til kræftvæv. I en bestemt belysning lyser de fluorescerende molekyler op i kræftvævet, så kirurgerne kan se, hvor meget de skal fjerne. Med denne metode kan man øge visualiseringen af kræften under operationen og opnå komplet fjernelse af kræftsygdommen. Billedkvaliteten kan forventeligt blive så god, at kirurgerne pludseligt kan få øje på lysende kræftvæv, som man med det blotte øje aldrig kunne komme i nærheden af, forklarer Andreas Kjær.

- Når man opererer en kræftpatient i dag, har man ikke en målrettet teknologi, der hjælper kirurgerne med at finde alt det kræftvæv, man vil operere væk. Vi er ret overbeviste om, at vi har fundet en banebrydende teknologi, som hjælper kirurgen med specifikt at finde og afgrænse kræftvæv, hvilket vil tage målrettet kræftbehandling til et helt nyt niveau, siger Andreas Kjær.  

Christian von Buchwald er kirurg med speciale i forskellige kræftformer i næse, hals og svælg. I de senere år har der været en stigning i antallet af kræfttilfælde i disse områder, specielt forårsaget af HPV. Han forklarer, at selvom man som kirurg får en CT-scanning på forhånd til at hjælpe med at udpege områder med tumorer og kræftvæv, så er det aldrig nemt at vurdere, hvor meget man skal fjerne, når man står i operationen. 

- Man kan godt mærke i vævet, om det føles anderledes, og man kan vurdere blodtilstrømningen til vævet for at få en indikation, om det er kræftvæv. Men kræften kan have spredt sig til et spindelvævsagtigt område, hvor det ikke er tilstrækkeligt at mærke og se. Ofte risikerer man enten at fjerne for lidt eller for meget væv, fordi man ikke kan være sikker, siger Christian von Buchwald. 

Han forklarer, at når kirurgerne ikke lykkes med at fjerne hele tumoren, så stiger risikoen for at dø af sin kræftsygdom. Samtidig skal patienterne igennem omfattende kemoterapi eller stråling efterfølgende for at dræbe de resterende kræftceller. De behandlinger giver ofte betydelige følgevirkninger, der kan påvirke patientens livskvalitet og funktionsdygtighed.

Langvarigt samarbejde

Udgangspunktet for CAG’en er et langvarigt samarbejde mellem Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi ved Christian von Buchwald og Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET ved Andreas Kjær. Hos Andreas Kjær har de udviklet prober (molekyler), der binder sig til forskellige egenskaber for kræftceller og mærker dem op med de fluorescerende stoffer, så de kan bruges i kirurgi. Hos Christian von Buchwald har de udviklet metoder til meget avanceret kirurgi, også robotkirurgi, og er verdensførende i udviklingen af billedguidet øre-næse-halskirurgi. 

I CAG’en indgår også folk fra DTU og Københavns Universitet, som skal bidrage med udvikling af henholdsvis apparatur til billeddannelse og kemien i de molekyler, der bliver anvendt. CAG’en er en platform til at udvikle fluorescerende sporstoffer, der genkender receptorer, som specifikt er opreguleret i kræftvæv, nye og bedre fluorescerende molekyler og til at optimere den optiske kamera-teknologi.

Et årti med optisk navigation

Det er over et årti siden, at teknologien for optisk navigation begyndte at vinde frem på hospitaler rundt om i verden. Afdelingen for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi var blandt de første til at undersøge anvendelsen af optiske sporstoffer til afdække lymfe-afløbet , hvis man sprøjter det ind ved en tumor. Dette har vist sig særligt anvendeligt til den såkaldte skildevagts-undersøgelse ved kræft i det tidlige stadie, hvor man med et sporstof kan undersøge, hvilken lymfeknude kræft først kan have spredt sig til, uden at det fremgår af skanninger. Afdelingen har i patienter med mundhulekræft vist, at brug af optisk sporstof forbedrer præcisionen af skildevagts-undersøgelser, fordi lymfeknuder direkte kan visualiseres i forbindelse med operation.

Afdelingslæge Anders Christensen fra Rigshospitalet er en tredje af forskerne i CAG’en. Han har været med til at udvikle billedguidet kirurgi i øre-næse-halsspecialet i mere end et årti, og planen har hele tiden været at nå hertil, forklarer han. 

- Vi har hele tiden vidst, at vi gerne vil udvikle den optiske navigation i retning af, at man meget specifikt kan udpege kræftvæv. Vi har fulgt den klassiske, slagne vej fra laboratorier, til mus og er nu klar til at teste teknologien på mennesker, siger Anders Christensen.

Første test i hovedhalskræft

I øre-næse-halsspecialet er det ifølge Christian von Buchwald i første omgang oplagt at teste optisk navigation til kræft i svælget og mundhulen, hvor det er vanskeligt at komme til. Teknologien forventes at kunne afprøves i hovedhalskræft inden for det kommende år. Da en optisk probe er kategoriseret som et lægemiddel, skal det gennem samme sikkerhedstest som alle andre lægemidler på vej mod markedsgodkendelse. Men da stofferne i proberne er uvirksomme, forventes der ifølge Andreas Kjær ingen alvorlige bivirkninger.  

Den teknologi, som anvendes til de første tests, er spundet ud i et selvstændigt selskab, som skal forsøge at få teknologien på markedet, så det kan komme mange patienter til gode verden over. Den specifikke probe vil derfor ikke indgå i CAG-samarbejdet. Men ifølge Andreas Kjær arbejder de målrettet på at udvikle næste generation af prober, der kan lyse endnu bedre op. Samtidig forsker de i andre at finde nye targets for molekylerne, som både kan binde sig til specielle egenskaber i kræftvæv eller andre væv som fx nerver.

Kirurgi er rygraden i kræftbehandling

Kirurgi er stadig rygraden i kræftbehandling, og hvis man kan øge succesraten, så vil kirurgen potentielt kunne redde endnu flere menneskers liv, mener Christian von Buchwald. 

- Vi mangler at få vist det i store studier i mennesker, at teknologien virker. Så jeg kan ikke love, at Hr. og Fru Danmark i 2021 vil få en forbedret operation. Men vi har udviklet på dette område i mange år, og vi har mange publikationer, som viser, at vi er på rette vej. Rent intuitivt vil det selvfølgelig hjælpe patienter, hvis man opnår større præcision i kirurgien og får fjernet alt kræftvæv. For vi ved fra mange studier, at det går dårligere, hvis man efterlader kræftvæv, siger Christian von Buchwald. 

Tidligere test på mus underbygger det argument, forklarer Andreas Kjær.

- Vi har lavet forsøg, hvor trænede kirurger har opereret bugspytkirtelkræft i mus. Vi bad dem om at fjerne tumorer og metastaser, hvorefter vi tændte for det lys, så man kunne se de flourescerende stoffer lyse op i kræftvævet. I halvdelen af tilfældene var der stadig kræftvæv tilbage efter operationen, selvom kirurgerne troede, at de havde fjernet alt. Med de flourescerende stoffer kunne kirurgerne efterfølgende fjerne resten af kræftvævet.

Ifølge Andreas Kjær er perspektiverne større end blot hovedhalskræft.

- Konceptet er skabt omkring hovedhalskræft, men det kan i princippet bruges ved alle kræftformer. Nogle områder er selvfølgelig mere oplagte end andre, fordi det i nogle områder er mere problematisk at fjerne rask væv. For bestemte kræftformer er der samtidig større risiko for tilbagefald end for andre, hvis alt kræftvæv ikke bliver opereret ud. Men vores ambition er at finde bredt udtrykte targets, således at de udviklede prober kan anvendes til mange forskellige kræftsygdomme og dermed komme flest mulig patienter til gavn, siger Andreas Kjær. 

FAKTA: 

Medlemmer af CAG-IGCS (Imaging-Guided Cancer Surgery):

  • Professor Christian von Buchwald (formand), Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet
  • Professor Andreas Kjær (formand), Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet og Cluster for Molecular Imaging, Københavns Universitet.
  • Afdelingslæge, Ph.d.  Anders Christensen, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet.
  • Seniorforsker Peter E. Andersen, DTU Sundhedsteknologi, DTU
  • Professor Preben Homøe, Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge.
  • Professor Knud Jørgen Jensen, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Clinical Academic Groups

Region Hovedstaden, Københavns Universitet, DTU og Region Sjælland har lanceret det ambitiøse sundhedsvidenskabelige forskningspartnerskab, Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP). 

Partnerskabet driver indtil videre 16 forskellige Clinical Academic Groups (CAG), som skal løfte forskning og uddannelse i Østdanmark.

Den enkelte CAG skal bidrage til sundhedsområdet med nye forskningsresultater, øget kvalitet i det kliniske arbejde og hurtigere implementering af resultater. Det sker gennem et stærkt fagligt netværk med et fælles strategisk sigte på tværs af miljøer på både universitetet og på regionens hospitaler.

CAG’en CAG-IGCS blev præsenteret d. 1. okt. 2020. 

Læs mere om de forskellige CAG’er på denne hjemmeside




Redaktør