​​

Coronavirus: Til patienter og pårørende på Rigshospitalet

Det er vigtigt for os, at du fortsat føler dig godt modtaget. Vi har derfor samlet de ændringer og tiltag, du kan møde som følge af coronavirus.

Vis hensyn og pas på dig selv

Du skal huske at

  • holde god afstand til andre 
  • spritte eller vaske hænder ofte og 
  • hoste/nyse i ærmet

Er du i tvivl om, hvordan du forholder dig til coronavirus i forhold til din sygdom, så kontakt din afdeling eller afsnit. De kan hjælpe dig med vejledning til lige præcis din sygdom. En del afdelinger har også lagt vejledninger ud på deres hjemmeside. 

Mød ikke op på hospitalet, hvis du har symptomer på COVID-19. Kontakt i stedet din afdeling, så vil de vejlede dig.
Find din afdeling på Rigshospitalets hjemmeside



Coronapas - pårørende og besøgende

Besøgende og ledsagere til patienter på Rigshospitalet skal fra fredag den 12. november på anmodning kunne fremvise et gyldigt coronapas.

Er du nær pårørende, værge, personlig repræsentant, advokat mv. er du undtaget fra kravet om at vise coronapas på hospitalet.

Bemærk!  - at der kan være lokale forhold i afsnit og klinikker, som kræver andre rammer og begrænsninger. Spørg på forhånd i din eller din pårørendes klinik, eller besøg afdelingens hjemmeside. 


Test inden besøg
Er du besøgende eller ledsager, opfordrer vi dig til at lade dig teste for coronavirus, inden du møder op på hospitalet, hvis du ikke er vaccineret. Alle typer af test kan anvendes, og du kan benytte hurtigtest eller booke tid på en af regionens COVID-19 teststeder.

​Vi tilpasser løbende vores rammer efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hold derfor øje med denne side for ændringer. 




Er du ikke vaccineret, og har du en aftale i en af vores afdelinger?

Har du en aftale i en af Rigshospitalets afdelinger og klinikker, og er du ikke vaccineret, så opfordrer vi til, at du bliver testet forud for dit besøg på Rigshospitalet.

Læs mere om, hvor du skal møde op, og hvordan du skal forholde dig



Coronatest af patienter og medindlagte

Hvis du bliver akut indlagt på hospitalet, bliver du PCR-testet for COVID-19.  Du kan også blive bedt om at blive testet i forbindelse med undersøgelser, behandling eller kontrol, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte. Din afdeling vil fortælle dig, hvis du skal testes inden dit besøg. 
 
To undtagelser
Du behøver dog ikke blive PCR-testet i forbindelse med akut indlæggelse eller kontrol, hvis:

  • du er vaccineret mod COVID-19, og er der gået mere end 14 dage efter dit 2. stik – og ikke har symptomer på corona.
  • du har været smittet med COVID-19 de seneste 12 måneder. 

Hvis du skal testes, vil du modtage et brev i din e-boks. I brevet får du besked om, hvordan du får en tid til test. 

Er du henvist til coronatest/COVID-19 på Rigshospitalet? 




Krav om mundbind fra 29. november


Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af mundbind for patienter, pårørende og personale.

​Fra den 29. november skal både personale, patienter og besøgende igen have et mundbind på, når de bevæger sig rundt på vores hospitaler.


Undtagelser om krav om mundbind gælder: 

  • Mundbind er valgfrit for børn under 12 år
  • Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet, skal ikke bære mundbind.
  • Mundbindet skal fjernes, hvis du får svære gener og ubehag, som fx vejtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
  • Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise, drikke eller indtage medicin – eller ved samtale med personer, der mundaflæser m.v.

Du kan altid få udleveret mundbind i vores forhal.





Generelle spørgsmål til coronavirus

Undlad venligst at ringe eller skrive til os med generelle spørgsmål til coronavirus. Følg i stedet Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Læs mere på www.sst.dk/coronavirus , eller ring til hotline: 70 20 02 33.  

Sundhedsstyrelsen har lavet en række foldere med gode råd og vejledninger i forbindelse med coronavirus. 

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 



1813 - Akuttelefonen

Hvis du har behov for akut hjælp ved sygdom uden for din egen læges åbningstid og ved skader døgnet rundt. 





Redaktør