Brug af leg på hospitaler – hvad fortæller litteraturen os?

​I en netop publiceret artikel skaber forskere overblik over de sidste 20 års videnskabelige artikler om leg på hospitalet. Målet er at få overblik og skabe et forskningsmæssigt grundlag for at øge inddragelsen af leg de steder i behandlingen, hvor det giver mening.

Leg på hospitaler har været brugt i årevis, og selvom mange har positive erfaringer, har det været svært at implementere legen som en integreret del af behandlingen af børn og unge. Det skyldes, at området ikke har været systematiseret og evalueret, hvilket har gjort det svært at konkludere på hvor, hvornår og hvordan leg kan bidrage til behandlingen af børn og unge. I et nyt studie har forskere fra Rigshospitalet, BørneRiget og samarbejdspartnere i Storbritannien derfor gennemgået de seneste 20 års forskning på området. 

Studiet viser, at der er noget at hente ved at bruge leg som del af behandlingen, både før- under og efter deres ophold på hospitalet samt i genoptræning af børn og unge. Men det viser også, at området skal systematiseres og videndelingen styrkes, hvis man vil opnå det fulde udbytte af legen.

Leg har et stort uudnyttet potentiale

Line Klingen Gjærde, der er læge i Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet har været en af de drivende kræfter bag studiet. Hun siger:

"Vi har systematisk gennemgået litteraturen, og det er tydeligt, at leg har et stort og delvist uudnyttet potentiale. Mange sundhedsprofessionelle bruger allerede leg som en integreret del af både behandling og kommunikation med børn og unge, og det gør de jo, fordi det virker. Men det bruges på vidt forskellige måder fra hospital til hospital og fra afdeling til afdeling, og hvis vi skal få det fulde udbytte, må vi arbejde mere systematisk med at beskrive principper for hvornår og hvordan legen kan bidrage med noget godt, så vi kan lære af hinandens arbejde og alle blive endnu bedre."

På mange afdelinger er pædagoger og – i nogle lande – deciderede legespecialister ansat til at lege med børnene. Det er i den grad vigtigt, men forskningen viser, at også sundhedsprofessionelle med fordel kan bruge leg som en del af behandlingen. På den måde bliver legen en del af hverdagen i stedet for kun at eksistere i korte afgrænsede perioder med et enkelt barn ad gangen.

Leg kan bl.a. bruges af sundhedspersonalet til at kommunikere kompleks information på alderssvarende vis, til at opnå tillid mellem barn og sundhedspersonale og til at mindske frygt ved behandling, der kan fremkalde frygt og usikkerhed. Desuden kan legen have en positiv effekt i forhold til bl.a. smerte, kvalme, stress og angst. Leg kan bruges som del af genoptræning, og mulighed for leg under indlæggelse kan muligvis også bidrage til at forhindre udviklingsmæssig stilstand og tilbagegang under et sygdomsforløb.

"Leg er børnenes sprog. Men det er ikke bare lige sådan at overføre de fordele, der er ved børns egen ustrukturerede leg, til en professionel tilgang. Som sundhedspersonale er vi afhængige af, at børnene føler sig trygge ved os, og ofte går der lidt tid, før de er "klar" til at lege med os. Derfor er det vigtigt, at vi får et overblik over hvad der virker og ikke virker, hvor specifikke indsatser har en effekt, og hvor den er størst, så vi bruger ressourcerne bedst muligt," siger Line Klingen Gjærde.

Området skal professionaliseres

Med det nye studie i hånden har forskerne nu et fælles udgangspunkt og en model at gå ud fra, når der skal forskes yderligere på området – en række studier er allerede igangsat.

"Den eksisterende litteratur er præget af små studier og svage studiedesigns, som ikke lige er til at sammenligne en til en. Vi skal arbejde et systematisk for at se på hvilke legeinterventioner, der egner sig bedst i den enkelte situation. Vi skal også undersøge både kortids- og langtidseffekter af at inddrage legen som del af behandling og genoptræning," siger Line Klingen Gjærde.

Jette Led Sørensen, der er professor og medforfatter på artiklen er enig i denne betragtning og tilføjer:

"Denne litteraturoversigt er vigtig og bidrager til den fremtidige forskning på området. Bl.a. kan vi nu få en evidensbaseret tilgang til udvikling af et uddannelsesprogram, der kan træne sundhedsfaglige i at inddrage leg i deres kliniske arbejde".

Målet er i sidste ende at bruge de kommende studier til at skabe viden, der kan anvendes konkret i klinikken, siger Thomas Leth Frandsen, der er sundhedsfaglig projektchef for BørneRiget:

"Klinikerne har først og fremmest et sundhedsfagligt fokus, og derfor vil vi gerne bidrage med enkle metoder og hjælpemidler, så det dels bliver let at forstå hvad leg kan, og dels hvordan man kan bruge leg som en del af vores værktøjer i forskellige sammenhænge. Dette studie er første skridt i den retning. Nu har vi et solidt udgangspunkt for at kunne arbejde videre og skabe konkret og brugbar viden for de klinikere, der til dagligt arbejder med børn og unge at gøre. Det gælder selvfølgelig både på det kommende BørneRiget, såvel som i resten af Danmark og udenfor landets grænser," siger Thomas Leth Frandsen.

Læs hele forskningsartiklen på BMJ Open.


Redaktør