Børn og unge skal sove godt – også når de er på hospitalet

Langt de fleste børn og unge får ikke den søvn, de har brug for, når de er indlagt. Det skal der laves om på i BørneRiget, bl.a. ud fra konklusionerne fra nyligt publiceret artikel om børns søvn under indlæggelsen.

I en ny artikel stiller forskere fra bl.a. BørneRiget skarpt på søvnproblematikker, og sammenstiller en række undersøgelser for at opnå et tydeligere billede af børn og unges søvn, mens de er indlagt.

Børn og unge er en særligt udsat gruppe, når vi taler om søvn – eller mangel på samme. For netop denne gruppe er søvn særligt vigtig, da søvn er afgørende for deres hjernes udvikling, ligesom manglende søvn kan føre til nedsat kognitiv performance, følelsesmæssig regulering, depression og overvægt. Søvnstudier på voksne indlagte viser desuden, at søvnunderskud under indlæggelse kan forlænge rehabiliteringstiden og kan følge patienten længe efter udskrivelse. 

Jane Hybschmann fra BørneRiget har sammen med en gruppe forskere sammenstillet en række studier om børns søvn under indlæggelse for at få et klarere billede af problemets omfang og betydning. I en artikel, som netop er blevet bragt i ”Sleep Medicine Reviews”, viser de, at der er udfordringer med søvn hos både børn og unge, som er indlagt. 

- Børn og unge får ikke den søvn, de har brug for, når de er indlagt, og i arbejdet med at afdække problemet bredt, kan vi se, at det gælder alle aldersgrupper, siger Jane Hybschmann, der er forskningsassistent hos BørneRiget og Juliane Marie Centret. 

Forskningen viser, at problemet er allerstørst hos de små børn (0-5 år) – altså de, der har allermest brug for meget søvn. Men også for de 6-12-årige og 13-18-årige er søvnmængden væsentligt lavere under indlæggelse, end det man anbefaler for aldersgruppen. 

Både interne og eksterne faktorer påvirker søvnen blandt indlagte  

Der kan være mange årsager til den nedsatte søvnmængde hos børn og unge under indlæggelse. I artiklen deles årsagerne op i eksterne og interne faktorer. 
Eksterne faktorer er fx støj i forbindelse med sygepleje i løbet af natten, løbende kontroller, berøring eller håndtering af udstyr på stuen. Indretning, lys, lyd, temperatur adskiller sig også fra barnets vante omgivelser og kan derfor have en generel betydning.

Interne faktorer er fx sygdomstype og -grad, smertedækning, medicinering mv. 
Nogle af årsagerne kan man arbejde med, andre er måske sværere at gøre noget ved. Et interessant fund i denne sammenhæng er et studie, der viser, at patienter og forældre i undersøgelserne er tilbøjelige til at fremhæve eksterne faktorer, når de spørges til årsagerne for den manglende søvn, hvorimod sundhedspersonale i højere grad peger på interne faktorer som vigtige årsager til nedsat søvn på hospitalet. 

- Det tyder på, at der måske er noget at hente organisatorisk. Hvis man kan øge børn og unges søvnmængde ved at ændre arbejdsgange på hospitalet, er det jo virkelig spændende, siger Jette Led Sørensen, der er professor og medforfatter på søvnartiklen.

I nogle af de undersøgelser, som Jane Hybschmann m.fl. har set nærmere på, har man også forsøgt sig med tiltag, der skal fremme søvn hos de indlagt børn – og med god effekt. Det kan fx være massage, stille berøring, musik og særlig undervisning i søvn for sundhedspersonale, patienter og forældre. 

Søvnproblematikker er tænkt ind i designet af BørneRiget – men flere undersøgelser er nødvendige

På BørneRiget, hvor størstedelen af Rigshospitalets behandlinger af børn og unge skal foregå fra 2025, er nogle aspekter af undersøgelsen allerede indtænkt – både i forhold til arkitektur og de kommende arbejdsgange, som planlægges anderledes, end vi kender det i dag. 

Fx er der i arkitekturen taget højde for betydningen af søvn. Det har indflydelse på arkitekturen ift. lyd, lys og temperatur, ligesom der i alle afdelinger er indtænkt zoner, så personalet kan bevæge sig rundt på stuerne, så de er til mindst mulig gene for patienten. Der er også indtænkt områder, der skal opfordre til øget aktivitet i løbet af dagen, og det er i sig selv søvnfremmende.

Undersøgelsen kan hjælpe yderligere i det arbejde, som løbende foregår med at planlægge arbejdsgange og nye tiltag på BørneRiget frem mod åbningen: 
- Mange ting er allerede tænkt ind, men arkitektur og nye arbejdsgange kan ikke gøre det i sig selv. Vi bliver nødt til at vide endnu mere, så vi kan være med til at sikre, at børn og unge får en bedre søvn under deres indlæggelse, siger Børnelæge, Thomas Leth Frandsen, der er lægelig seniorprojektchef på BørneRiget.

På ønskelisten for BørneRiget er derfor to ESMU-observationsstuer (ESMU: Epilepsi og søvnmonitoreringsenhed) og etablering af en søvnforskningsenhed i samarbejde med søvncenter på Glostrup, der skal se på søvnproblemer hos alvorligt og kronisk syge børn. 

- Vi er ikke helt i mål endnu. Men denne undersøgelse er et godt skridt på vejen mod at forstå og løse udfordringerne med manglende søvn på hospitalet. Den viden kan hjælpe os til at blive endnu mere konkrete på at løse de udfordringer, der er med børn og unges søvn, siger Thomas Frandsen. 
Redaktør