Børn skal kunne helbredes med egne celler

Magdalena Fossum fra Karolinska er ny professor Rigshospitalet. Hun skal forske i 'tissue engineering', og være med til at undersøge, hvordan børn i fremtiden kan helbredes med deres egne celler.

Vent...

Når børn skal opereres i fx en blære, kan det nogle gange være en udfordring at operere på en skånsom måde og have tilstrækkeligt væv af samme type, som det der skal repareres. Dette kan opnås ved en teknik kaldet ’tissue engineering’, som er i hastig fremmarch verden over, og giver mulighed for at rekonstruere organerne til deres oprindelige funktion med det rette væv, som fx urothel-celler i urinblæren.

Hvordan denne metode kan blive til virkelighed og til gavn for børn og unge på Rigshospitalet såvel som internationalt skal Magdalena Fossum forske i  som ny professor i børnekirurgi med fokus på translationel rekonstruktionskirurgi. 

Det nye professorat i børnekirurgi vil blive tilknyttet BørneRiget og forankret i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet samt Københavns Universitet.

Magdalena Fossum

Tisue engenieering

Tissue engineering er en metode, hvor man udtager nogle af patientens egne celler, dyrker dem i reagensglas eller i kroppen selv, og på den måde skaber nyt væv af patientens egne celler. Dette har den fordel, at der er tale om væv, som kroppen ikke forsøger at afstøde, fordi immunapparatet genkender patientens egne celler. 

Hvordan denne metode kan blive til virkelighed og til gavn for børn og unge på Rigshospitalet såvel som internationalt, skal professor Magdalena Fossum forske i. Det nye professorat i børnekirurgi vil blive tilknyttet BørneRiget og forankret i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet samt Københavns Universitet. 

Målet er at videreudvikle metoden, så den kan anvendes i praksis, og så Norden kan blive førende på området. 

Professor Magdalena Fossum forklarer (på engelsk):

- We are now aiming to further develop Tissue Engineering for urological reconstructions mainly for augmentation of the urinary bladder but also for easier catheterizations of the bladder by creating tissue tubes. We believe that tissue engineering is going to be helpful also for treating malformations in other organs and for reconstructive surgery after cancer therapy or traumatic injury. 

Meget af den forskning og udvikling, der foregår i verden rundt om inden for området ’tissure engineering, foregår i laboratorier, hvor laboratorieteknikere sidder langt væk fra den kliniske hverdag. Magdalena Fossum håber, at hun gennem professoratet og koblingen til den kliniske hverdag kan være med til at sikre, at metoden udvikles og tages i brug til forskellige operationer på børn og unge i Danmark såvel som hele Norden og resten af verden. 

Magdalena Fossum uddyber (på engelsk):

- Very few centers in the world are able to combine the clinical work with research in this area. To the benefit of the patients, I hope to be able to develop the method further in cooperation with the staff and researchers at Rigshospitalet within my field of ‘pediatric surgery’. 

- If we manage to develop the technique to help healing wounds of the bladder, there is a big potential to developing it further to prenatal operations or big abdominal defects in newborns. 

En del af et nyt professorteam i BørneRiget

Professoratet er kommet i stand takket være en donation fra Novo Nordisk Fonden til BørneRiget, som skal sikre en dansk førerposition inden for tre områder: Vævsrekonstruktion, behandling af fostre og behandling af hjertesyge børn.

Magdalena Fossum er derfor ansat sammen med to andre professorer; Olav Bjørn Petersen og Vibeke E. Hjortdal. De skal sammen med eksperter på Rigshospitalet og Københavns Universitet at være med til at bringe Danmark i front internationalt inden for rekonstruktionskirurgi (behandling med eget væv) samt forskning, diagnostik og behandling af fostre (fosterterapi) og hjertesygdomme hos børn og unge. Læs mere om det nye professorteam i BørneRiget.

Fakta om Magdalena Fossum

  • Ansat som professor i børnekirurgi med særligt fokus på translationel rekonstruktionsteknik.
  • Professoratet er forankret i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet og ved Københavns Universitet.
  • Kommer fra en stilling som ledende overlæge af afdelingen for børneurologi ved Astrid Lindgren Children’s Hospital, Karolinska Universitetshospital 
  • Uddannet speciallæge i børnekirurgi
  • Fik i 2012 prisen for ’best translational research’ af det svenske medicinske selskab. 
  • 53 år. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor