BørneRiget ønsker glædelig jul og godt nytår

Holdet bag BørneRiget ønsker alle en glædelig jul og på gensyn i det nye år.


Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer, der har hjulpet, bidraget og været involveret i projektet gennem det forgangne år. Vi sætter stor pris på, at så mange af jer er villige til at bruge jeres tid og kræfter på at hjælpe med at udvikle BørneRiget hen imod de store visioner, vi sammen skabte for snart fire år siden. Uden jer ville dette projekt ikke kunne lade sig gøre. 

2019 bliver endnu et hektisk år, hvor vi skal arbejde videre på at integrere nyudviklede koncepter, som understøtter designprincipperne, i bygningen. 2019 er også året, hvor klargøringen af byggegrunden ud mod Juliane Maries Vej, Henrik Harpestrengsvej og Nørre Allé begynder. Når året er ovre er den næste store milepæl selve byggeriet af BørneRiget, der begynder i efteråret 2020. Det er derfor en stor og spændende opgave vi står overfor, og vi håber, at I endnu engang har tid, lyst og mulighed for at bidrage med jeres fantastiske viden, erfaringer og gåpåmod. 

Vi er forsat bevidste om, at det er denne generation, som bestemmer vilkårene for de næste, så herfra siger vi endnu engang stor tak til alle jer, der gennem året har bidraget til, at projektet om at skabe verdens bedste behandling til børn, unge og fødende nu er kommet endnu tættere på at blive realiseret. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde.

Glædelig jul og godt nytår til alle.



Redaktør