Der er behov for integration af uddannelsesfaciliteter i planlægningen af hospitalsbyggeri

Projektorganisationen i BørneRiget udgav i 2016 en artikel omkring betydningen af at integrere uddannelsesfaciliteter tidligt i planlægningsprocessen af hospitalsbyggeri.

Fremtidens sundhedsvæsen

For tiden bygges der historisk mange nye hospitaler i Danmark. Hospitalsbyggerierne er igangsat for at imødekomme strukturændringer og tilpasninger til ny teknologi samt med en forventning om at skabe et tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen, som vil bidrage til bedre og mere effektive behandlinger. En reduktion i sengepladser på ca. 20 % og en mere rationel udnyttelse af ambulatorier, operationsstuer og diagnostiske faciliteter er en del af fremtidens sundhedsvæsen. Tendenser i patientbehandlingen er beskrevet i Tabel 1 (se vedhæftede artikel), og disse ændringer vil betyde færre indlagte patienter, der kan indgå i uddannelsesmæssige sammenhænge.

Stuegangen som læringssted vil blive mindsket, og flere skal oplæres f.eks. i ambulatorier og med simulationsbaseret læring. Begrebet "helende arkitektur" peger på sammenhænge mellem design og helbredelse og indgår som en del af planlægningen. Hospitaler skal primært bidrage til kerneydelsen, dvs. patientbehandling og -pleje, men forskning og uddannelse skal også prioriteres. En tæt sammenhæng mellem patientbehandling, forskning og uddannelse skal sikre en høj kvalitet i fremtidens sundhedsvæsen, og designet af nye hospitaler er derfor afgørende på flere områder. I diskussioner om fremtidens hospitaler tales der om, hvem der er involveret i beslutningstagningen. De mange byggerier kan ses som en unik mulighed for innovativ tænkning og for at skabe udvikling. Design og arkitektur er således ikke et mål i sig selv, men kan ses som et strategisk værktøj for udvikling.

Hospitaler som lærende institutioner

Sundhedsfagenes uddannelser er professionsuddannelser, der kræver arbejdspladslæring. På hospitaler samarbejder man med universiteter og professionshøjskoler for at skabe rammer for at medicin-, sygeplejerske-, jordemoder- og andre studerende og elever kan indgå i den kliniknære hospitalsuddannelse. Speciallægeuddannelsen og specialistuddannelser til f.eks. anæstesisygeplejerske foregår stort set kun på hospitalerne. Hospitalets funktion som læringsinstitution fylder generelt lidt i planlægningen af hospitalsbyggerier til trods for, at store hospitaler skal rumme en daglig uddannelseskapacitet som et stort gymnasium. I de tidlige faser af et byggeprojekt bør man beskrive, hvilke typer af studerende og uddannelsessøgende der skal tilbydes undervisning, hvor mange de er, og hvilke undervisningstyper der forventes tilbudt i fremtiden.

I denne artikel fokuseres der på, hvordan design af nye hospitaler har betydning for at skabe gode fysiske rammer, der tilskynder til bedre uddannelse og vilkår for læring for sundhedsprofessionelle samt bidrager til fastholdelse af kompetencer og opkvalificering af alle ansatte i sundhedssektoren.

Læs hele artiklen (pdf, åbner nyt vindue)


Redaktør