Eyetracking – en ny klinisk disciplin?

​Eye-tracking er en meto­de, der anvendes af virk­som­­he­der, når de skal analysere, hvorledes de bedst kan sælge deres produkter. I et nyt projekt på Juliane Marie Centret har vi med stor succes anvendt metoden til at undersøge, hvordan patienterne finder rundt og farer vild på Rigshospitalet.



Metoden går ud på, at man går rundt med en brille med indbygget kamera, designet af firmaet Tobii. Brillen registrerer, hvad øjnene fokuserer på og kan således kortlægge, hvad en person ser på. 
Virksomheder anvender brillen i forbindelse med produktudvikling og marketing for at afgøre, om prisskilte og varens placering i forretningen er den optimale, og om varens udseende og/eller placering fanger ”kundens” opmærksomhed. Dette område er en hel videnskab, hvor der arbejdes med avancerede statistiske metoder for at kunne sikre valide konklusioner.

Det er tankevækkende, at virksomheder anvender så tilbundsgående analyser for at sikre det bedste salg af deres varer: vaskepulver, legetøj, madvarer o.a.. Hvornår har vi i sundhedsvæsnet anvendt tilsvarende grundige analyser, når vi skal designe så vigtige opgaver som forskellige hospitalsfunktioner?

I forbindelse med forundersøgelsen af et muligt nyt mor-barn-hospital på Rigshospitalet ønskede vi at teste, om dette er en brugbar metode til at vurdere, hvorledes vi bedst designer hospitalet. I samarbejde med firmaet Tobii har vi derfor gennemført to pilotprojekter. Det ene var en vurdering af way-finding på Rigshospitalet. Er den nuværende skiltning hensigtsmæssig, når man som ny skal finde frem til den afdeling? 

Testpersoner af forskelligt køn og alder, der ikke tidligere havde været på Rigshospitalet, mødte op på Blegdamsvej og blev udstyret med eye-tracking brillen. De fik til opgave at finde frem til to specifikke afsnit på hospitalet.  Filmen, der registrerede, hvad øjnene havde fikseret på under forløbet, blev efterfølgende gennemspillet for testpersonen, der samtidig blev interviewet af en projektmedarbejder fra Tobii. 

Efterfølgende blev filmen analyseret en rapport udarbejdet med konklusioner. I det andet pilotprojekt blev eye-tracking brillen anvendt til at vurdere, om vores medicinrum er indrettet hensigtsmæssigt. En række sygeplejersker blev udstyret med eye-tracking brillen i forbindelse med deres opgaver i medicinrummet.

Konklusionen på de to pilotprojekter var enslydende: Eye-tracking er brugbart, når vi skal sikre os et godt beslutningsgrundlag for designet af et eventuelt nye mor-barn-hospital. Pilotprojekterne gav begge en række meget anvendelige og praktiske forslag til, hvordan vi kan forbedre skiltningen på Rigshospitalet og indretningen af medicinrum. 

Vi vil i næste fase af projektet anvende eye-tracking til at vurdere indretningen af akutrum og kortlægning af vagthavendes arbejdsopgaver. Regionen ser også ud til at ville gøre brug af denne – i hospitalsregi – nye metode, til at teste deres nye skilte-politik.

Så - ja, - måske bliver eye-tracking en ny klinisk disciplin.


Projektdi​rektør Bent Ottesen
Redaktør