Sygdomme

​Læs om nogle af de sygdomme vi behandler i afdelingen​.​

Klik på en af nedenstående sygdomme og læs kort om den. 

Hvis du vil have mere information om sygdommene, kan du læse om dem ​​​ipatienthåndbogen.

Gå til patienthåndbogen.

På "Grib om livet"​ finder du patientinterviews om andre menneskers erfaring med sygdommene .​

Gå til Grib om livet.​​​

​​​​​​​As​t​​ma​

​​Astma er en kronisk sygdom, som skyldes en irritationstilstand, der medfører hævelse af slimhinderne i luftvejene, hvilket giver besvær med vejrtrækningen og medfører symptomer som åndenød og hoste.

Astma forekommer hyppigt i familier med tendens til allergiske sygdomme, men miljømæssige faktorer har også betydning for udvikling af astma. Den kan udvikle sig ved kontakt med dyreskæl, pollen, støv, mug og fødemidler eller ved påvirkninger som tobaksrøg, kulde, luftvejsinfektioner, anstrengelse, parfume og luftforurening. 

Astma behandles med forebyggende medicin, og holdes nede ved at undgå faktorer der kan fremprovokere anfald, som fx dyrehår, pollen, støvmider, skimmelsvamp, røg, stærk parfume, støv, luftvejsinfektioner, influenza, medicin (f.eks. acetylsalicylsyre der er i mange hovedpinepiller), farvestoffer og konserveringsstoffer.
​​

​Diab​etes​​

Diabetes (også kaldet sukkersyge) er en tilstand med kronisk forhøjet sukkerindhold i blodet.​
​​

De to hyppigste former for diabetes kaldes type 1 diabetes (manglende produktion af hormonet insulin) og type 2 diabetes (manglende evne til at udnytte hormonet insulin). Herudover kan man også have diabetes som følge af sygdomme i bugspytkirtlen og diabetes opstået under graviditet. Fælles for dem alle er, at blodsukkeret er forhøjet. ​

Behandlingen af diabetessygdomme afhænger af typen. Ved type 1, hvor produktionen af insulin helt mangler, er det livsnødvendigt at tilføre insulin dagligt resten af livet. 

Type 2, også kaldet alderdomsdiabetes, er en medfødt arvelig tendens kombineret med overvægt og stillesiddende adfærd og behandles individuelt i form af diætbehandling, tablet og/eller insulinbehandling. Samme behandlingsform gælder for diabetes som følge af sygdomme i bugspytkirtlen.

​​Hjerte- og kred​sløbssygdomme​

Hjerte- og kredsløbssygdomme er meget almindelige og kan være medfødte eller opstå senere i livet. De mest udbredte sygdomme som Hjertekrampe (angina pectoris), blodprop i hjertet og sygdom i kroppens store blodkar opstår på baggrund af åreforkalkning.

De kaldes også for livsstilssygdomme og en række faktorer - som ofte kan påvirkes - bidrager til en øget risiko for de pågældende sygdomme. Blandt de vigtigste risikofaktorer er: Forhøjet blodtryk (arteriel hypertension), forhøjet cholesterol (dyslipidæmi), fysisk inaktivitet, rygning og sukkersyge (diabetes mellitus) 

En forebyggende indsats på disse områder er væsentlig for at reducere risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme senere i livet. 

Hjerterytmeforstyrrelser er årsag til andre hyppige hjertesygdomme.

Symptomer på hjertesygdom kan variere, men hjertebanken, besvimelse, åndenød, evt væskeophobning i kroppen eller knugende brystsmerter er typiske gener.

Du kan få mere nyttig viden om hjerte-, kredsløbssygdomme på

Højt stofskifte​

Højt stofskifte er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen producerer for meget stofskiftehormon. Sygdommen rammer 5-10 gange hyppigere kvinder end mænd.

De tre hyppigste lidelser i skjoldbruskkirtlen, der giver højt stofskifte, er Graves sygdom (tidligere kaldet Basedows sygdom), knudestruma og en overproducerende knude i skjoldbruskkirtlen. I sjældnere tilfælde ses højt stofskifte som følge af medicinsk behandling (cordarone), stort jodindtag fra helsekostprodukter eller efter scanninger med jodholdig kontrast.

For konstatering af forhøjet stofskifte, vil du komme til samtale hos en læge og derefter blive henvist til blodprøver, skintigrafi (thyroideaskintigrafi) og ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen. Behandlingen vil alt efter årsagen til det forhøjede stofskifte være: Forbigående eller livslang behandling med tabletter, radiojodbehandling eller, hos nogle få, operation.​

Knude i skjoldbruskkirtlen​

​Knuder i skjoldbruskkirtlen drejer sig som oftest om en væskefyldt blære (cyste) eller en overaktiv knude og kun meget sjældent om kræft i skjoldbruskkirtlen.

For vurdering af en knude tilbydes lægesamtale, blodprøver, skintigrafi (thyroideaskintigrafi) og ultralydsskanning af skjoldbruskkirtlen. Hvis man ud fra de nævnte undersøgelser ikke kan udelukke at den følte knude er en godartet eller ondartet svulst, vil det være nødvendigt at tage en prøve fra knuden. 

Behandlingen retter sig efter årsagen. De fleste godartede knuder og små cyster behøver ingen behandling. Hvis der er tale om en generende cyste, eller hvis der er mistanke om kræft, henvises til operation.​

​Kronisk obstruktiv lungesygdom​

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) også kaldet rygerlunger (da sygdommen næsten altid er forårsaget af tobaksrygning), er en kronisk sygdomstilstand i luftvejene og lungerne, som medfører åndenød, hoste og opspyt af slim fra lungerne.

Sygdommen benævnes også kronisk bronkitis, idet der er en stadig irritationstilstand i bronkierne, dvs luftvejene og med tiden ødelægges bronkiernes vægge af det opfyldte slim og der dannes arvæv, luftvejene forsnævres og vejrtrækningen høres som pibende og væsende (kronisk tilstand).

Behandlingen af KOL består i medicinering og ved middel til svær KOL desuden ved brug af iltapparat.

Har man KOL, kan man få tilbud om rehabilitering enten i kommunalt regi eller på hospitalet afhængig af sværhedsgraden. Behandlingen omfatter vejledning, træning og undervisning, der kan medvirke til at forebygge udviklingen af sygdommen. Rehabiliteringen har e​​ffekt på livskvaliteten.​

Du kan få mere nyttig viden om KOL på følgende hjemmesider:

​​​​Lavt stofskifte​

​Lavt stofskifte er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen producerer for lidt stofskiftehormon. Sygdommen rammer hyppigere kvinder end mænd.

Som oftest er skjoldbruskkirtlen skrumpet og kan ikke længere lave tilstrækkeligt med stofskiftehormon. Et lavt stofskifte kan dog også ses op til mange år efter en radiojodbehandling (som man har fået pga. højt stofskifte eller struma, se nedenfor) eller ved tidligere strålebehandling af halsregionen. Forbigående lavt stofskifte kan ses hos patienter i behandling med fx lithium eller cordarone og kan også ses i efterforløbet af en irritationstilstand i skjoldbruskkirtlen. 

Ved en lægelig samtale og efter en blodprøvetagning vurderes det, om der er grundlag for behandling af for lavt stofskifte. Behandlingen sker altid ved erstatning af det manglende hormon med eltroxin, som er et syntetisk stofskiftehormon stort set uden bivirkninger. Doseringen af eltroxin indstilles vha. blodprøvekontroller med ugers til måneders mellemrum.​

Læs temaartiklen om​ for​ lavt stof​skifte​ fra netp​atient.dk

Str​​​uma​

​En synlig skjoldbruskkirtel kaldes en struma. Ofte er der ingen symptomer ved en forstørret skjoldbruskkirtel.

Ved særligt store strumaer kan der dog være kosmetiske gener eller gener i form af synkebesvær, åndenød, klumpfornemmelse eller pressende/trykkende fornemmelse på halsen. Struma kan ses ved normalt , for lavt eller for højt stofskifte. Ved for lavt eller for højt stofskifte forsvinder/bedres tilstanden ofte, når selve stofskiftelidelsen behandles. 

Hvis der er generende struma, vil man blive undersøgt med skintigrafi, ultralydsskanning, røntgen af brystkassen og evt. lungefunktionsundersøgelse. Der vil i enkelte tilfælde være behov for CT-skanning af brystkassen. Størrelsen af strumaen og dermed også symptomerne kan reduceres ved hjælp af radiojodbehandling eller operation.​

Ældre​​syg​dom​me (geriatri)​

 Når mennesker ældes sker en række aldersforandringer i kroppen, som eksempelvis nedsat elasticitet i huden, ændringer af synet, gradvis tab af muskelmasse og aftagende nyrefunktion. Med stigende alder øges forekomsten af kroniske sygdomme som slidgigt, knogleskørhed, hjerte- karsygdomme, lungesygdomme, sukkersyge, incontinens, forstoppelse, depression og demenssygdomme.

Ældre mennesker rammes på samme måde som yngre at akutte sygdomme som eksempelvis lungebetændelse, urinvejsinfektioner eller mavesår. Symptomerne på disse sygdomme er hos ældre ofte mere atypiske og uspecifikke end hos yngre. Sådanne symptomer kan være træthed, kvalme, faldtendens eller forvirring. Akut sygdom hos ældre kan ofte være ledsaget af komplikationer og funktionstab.

Geriatri varetager udredning, behandling og genoptræning af svækkede ældre patienter med flere samtidige sygdomme, funktionstab og behov for sociale hjælpeforanstaltninger. Undersøgelse og behandling rettes mod akutte sygdomme og symptomer, optimering af behandlingen af kroniske sygdomme, medicingennemgang samt mobilisering og genoptræning af funktionstab. 

Indsatsen sigter mod at genoprette den samlede funktionsevne med størst mulig uafhængighed. Det sikres ved tværfagligt arbejde og behandling og i tæt samarbejde med patientens egen læge og den øvrige sundhedssektor. Vægten lægges ikke på helbredelse alene, men på forbedring af funktionsevnen. Den geriatriske undersøgelse og handling kan foregå ambulant eller under indlæggelse.

Du kan få mere nyttig viden om ældresygdomme på hjemmesiderne:
Redaktør