COVID Ambulatorie og Screening

​Ambulatorium for patienter med coronavirus. 

COVID Ambulatorie og Screening er et ambulatorium for patienter, der har eller er mistænkt for at have coronavirus og som samtidig har andre symptomer, der kræver, at patienten kommer ind på hospitalet for at få en vurdering. 

I ambulatoriet foretager vi undersøgelser, f.eks. blodprøver, EKG-målinger, og test for coronavirus, samt korte behandlinger, der ikke kræver indlæggelse.

Særlige adgangsforhold 

Det er kun patienter, der på forhånd er blevet henvist til COVID Ambulatorie og Screening, der må møde op. 

Når du ankommer, skal du ringe på det udleverede telefonnummer og derefter vente i din bil eller uden for ambulatoriet. Du bliver hentet af en medarbejder, der udleverer ansigtsmaske og følger dig til ambulatoriet.

Indgang til ambulatoriet findes for enden af bygning 85, nærmest Inge Lehmanns Vej. Der er reserveret to P-pladser til ambulatoriet.

Ledsagere og pårørende

Du må desværre ikke tage en ledsager eller pårørende med til dit besøg på COVID Ambulatorie og Screening på grund af smitterisiko. 

Der er ligeledes indført et midlertidigt forbud mod besøg på resten af Rigshospitalet. Kun pårørende til kritisk syge patienter og forældre til indlagte mindreårige børn må efter aftale besøge hospitalets øvrige klinikker.

Ledelse 

Ledende overlæge 
Ulrik Lassen

Ledende sygeplejerske
Jytte Ørsted 




Redaktør